Afslag på permanent dispensation til bolig i baghus i strid med byplanvedtægt

Sagen omhandler Aalborg Kommunes afslag på en tidsubegrænset (permanent) dispensation til at ændre anvendelsen af et baghus fra erhverv til bolig. Ejendommen er beliggende på [A1], 9000 Aalborg, og er omfattet af byplanvedtægt nr. 74.

Byplanvedtægtens Bestemmelser

Byplanvedtægten fastsætter i § 2.1, at det pågældende baghus, som er markeret på et bilag, udelukkende må anvendes til mindre håndværks- og servicevirksomheder. En ændring til boligformål er derfor i direkte strid med denne bestemmelse.

Kommunens Afgørelse

Kommunen meddelte en midlertidig dispensation på tre år, men afslog at gøre dispensationen permanent. Begrundelsen var, at en permanent ændring til bolig ville være i strid med byplanvedtægtens grundlæggende principper, hvilket kommunen ikke har hjemmel til at dispensere fra.

Klagerens Argumenter

Klageren anførte flere punkter i sin klage, herunder:

• At en tidligere forhåndstilkendegivelse fra kommunen havde skabt en berettiget forventning om en permanent dispensation.
• At kommunen havde handlet i strid med lighedsgrundsætningen, da andre ejendomme i området angiveligt havde fået dispensation.
• At kommunen ikke havde foretaget partshøring, jf. Forvaltningsloven § 19, inden den ændrede sin juridiske vurdering.
• At afgørelsen var i strid med proportionalitetsprincippet og baseret på usaglige hensyn.

Planklagenævnet stadfæster Aalborg Kommunes afgørelse og giver ikke medhold i klagen. Nævnet fastslår, at kommunens afslag på en permanent dispensation var korrekt.

Strid med Planens Principper

Planklagenævnet vurderer, at en ændring fra erhverv til bolig er en væsentlig afvigelse fra byplanvedtægtens anvendelsesbestemmelse i § 2.1. En sådan ændring er i strid med planens principper. Ifølge Planloven § 19, stk. 1, kan der ikke meddeles en tidsubegrænset dispensation, når den er i strid med en plans principper. Kommunen manglede derfor den nødvendige hjemmel til at imødekomme ansøgningen.

Vurdering af Øvrige Klagepunkter

Nævnet afviser klagerens øvrige argumenter med følgende begrundelser:

• Berettigede forventninger: En eventuel forhåndstilkendegivelse kan ikke føre til en afgørelse, der mangler lovhjemmel. En ugyldig afgørelse kan kun opretholdes under helt særlige omstændigheder, som ikke fandtes her.