Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Esbjerg Kommune meddelte den 21. december 2018 afslag på aktindsigt i advokatredegørelser vedrørende en sag om skolen [skole1]. Klageren, en nabo til skolen, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som videresendte dele af klagen til Planklagenævnet. Klageren anførte, at der ikke var grundlag for at undtage redegørelserne fra aktindsigt, da der hverken verserede eller var nærliggende risiko for en retssag.
Klageren anmodede den 14. december 2018 om aktindsigt i alle dokumenter vedrørende [skole1] siden skolens etablering, herunder e-mails, telefonnotater, mødereferater og anden dokumentation. Esbjerg Kommune meddelte aktindsigt i sagens øvrige akter, men undtog advokatredegørelserne med henvisning til Offentlighedsloven af 1985 § 10, nr. 4 og Forvaltningsloven af 2014 § 14, nr. 3. Kommunen vurderede, at hensynet til at kunne sparre med kommunens advokat var tungtvejende.
Klageren fastholdt, at Offentlighedsloven af 1985 § 10, nr. 4 skulle fortolkes snævert, især da anmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven. Klageren fremhævede, at bestemmelsen kun finder anvendelse på korrespondance vedrørende retssager eller overvejelser om at føre retssag, hvilket ikke var tilfældet her, da der alene var tale om en administrativ klagesag. Klageren henviste til Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, som kræver en konkret afvejning af interesser, og argumenterede for, at klagerens interesse i aktindsigt var tungtvejende, da kommunen tilsyneladende havde skiftet holdning til mulighederne for at gribe ind over for skolen. Klageren understregede, at der ikke var varslet et sagsanlæg mod kommunen eller skolen, og at risikoen for, at kommunen blev underkendt i en sag, ikke kunne begrunde undtagelse fra aktindsigt.
Esbjerg Kommune bemærkede, at det kun var redegørelser fra kommunens advokat, der var undtaget, mens øvrig korrespondance var udleveret. Kommunen anførte, at undtagelsesbestemmelsen også anvendes i sager med en notorisk tvist, og at klageren selv havde varslet et eventuelt søgsmål, hvilket indikerede en nærliggende risiko for en retssag.
Planklagenævnet ændrede Esbjerg Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt i afsnit 2.3 i advokatredegørelsen af 20. november 2018 og imødekom denne del af anmodningen.
Planklagenævnet vurderede sin kompetence i forhold til de to advokatredegørelser. Redegørelsen af 9. november 2018 vedrørte miljøbeskyttelsesloven og lå uden for nævnets kompetence. Redegørelsen af 20. november 2018 vedrørte delvist planlovsretlige spørgsmål (afsnit 2.3) og delvist byggelovgivning. Nævnet fastslog, at det havde kompetence til at behandle klagen for så vidt angår de planlovsretlige spørgsmål, jf. . De dele, der vedrørte byggelovgivningen, lå uden for nævnets kompetence og var videresendt til Byggeklageenheden. Nævnet tog derfor udelukkende stilling til aktindsigt i afsnit 2.3 i advokatredegørelsen af 20. november 2018.
Nævnet fastslog, at anmodningen om aktindsigt skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da de ønskede oplysninger udgjorde miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 1, jf. nr. 3. Dette skyldtes, at oplysningerne handlede om lokalplanpligt, som udgør foranstaltninger, der kan påvirke miljøelementer som følge af f.eks. støj. Nævnet henviste til en bred fortolkning af miljøoplysningsbegrebet, herunder praksis fra EU-Domstolen i sag C-321/96, Mecklenburg. Da klageren var part i klagesagen, skulle anmodningen behandles efter Miljøoplysningsloven i sammenhæng med Forvaltningsloven af 2012, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 og Miljøoplysningsloven § 6, stk. 2, samt Forvaltningsloven af 2012 § 2, stk. 1 og Forvaltningsloven af 2012 § 9, stk. 1.
Planklagenævnet vurderede, om afsnit 2.3 kunne undtages fra aktindsigt med henvisning til Forvaltningsloven af 2012 § 14, stk. 1, nr. 3, som omfatter brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres. Selvom begrebet
RigsarkivetRigsarkivet har efter en genovervejelse besluttet kun at gemme formel kommunikation og mødereferater fra Aula, mens uformelle beskeder kasseres.
Datatilsynet
Sagen omhandler en klage over Vordingborg Forsyningsservice A/S' afslag på aktindsigt i materiale vedrørende retssager om opkrævning af tilslutningsbidrag.
Klager anmodede den 8. februar 2021 om aktindsigt i alt materiale relateret til en specifik faktura fra Vordingborg Spildevand A/S. Vordingborg Forsyningsservice A/S afviste anmodningen den 22. februar 2021 med henvisning til, at dokumenterne var brevveksling med en sagkyndig til brug i retssager, jf. den dagældende Offentlighedslovens § 27, nr. 4.
Selskabet argumenterede desuden for, at anmodningen ikke var omfattet af miljøoplysningsloven, da dokumenterne ifølge selskabet ikke indeholdt miljøoplysninger, og selskabet ikke havde beslutnings- eller myndighedskompetence inden for miljøområdet. De henviste også til, at klager allerede var i besiddelse af nogle dokumenter som bisidder i retssagerne og til chikanøse formål med henvisning til den dagældende . Afslag på meroffentlighed blev også givet, jf. den dagældende .
Klinik kunne lovligt begrænse mors ret til aktindsigt i 17-årig journal, da datter ikke ønskede, at mor fik journal. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen af datters udmelding og modenhed. Datters fortrolighed vejede tungere end mors interesse i aktindsigt.
Datatilsynet har truffet afgørelse i to sager om Udviklings- og Forenklingsstyrelsens afvisning af at oplyse navnet på en utilsigtet modtager. Sagerne har givet Datatilsynet anledning til at tage stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt utilsigtede modtagere er omfattet af retten til indsigt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Vordingborg Forsyningsservice A/S er omfattet af Miljøoplysningslovens § 1, stk. 2, da selskabet varetager offentlige funktioner i relation til miljøet (spildevandstransport og -rensning) og er 100 % kommunalt ejet og dermed underlagt offentlig kontrol.
Nævnet fastslog, at de anmodede dokumenter indeholdt miljøoplysninger som defineret i Miljøoplysningslovens § 3, herunder oplysninger om tilslutningsbidrag i forbindelse med kloakering og spildevandsafledning. Dette falder ind under foranstaltninger, der påvirker miljøelementer, jf. Miljøoplysningslovens § 3, nr. 1 og Miljøoplysningslovens § 3, nr. 3.
Anmodningen skulle derfor behandles efter Miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 og Miljøoplysningslovens § 6, stk. 2, som henviser til 1985-offentlighedsloven. Nævnet bemærkede, at 1985-offentlighedsloven ikke indeholder en ressourceregel svarende til den dagældende Offentlighedslovens § 9, stk. 2, hvorfor afslag på dette grundlag ikke var muligt.
Vedrørende undtagelsen for brevveksling med sagkyndige, jf. Offentlighedslovens § 10, stk. 1, nr. 4 (1985-offentlighedsloven), vurderede nævnet, at korrespondance mellem Vordingborg Forsyningsservice A/S' advokat, sagsøgtes advokat og retten ikke var omfattet, da det ikke var korrespondance mellem myndigheden og en sagkyndig, men advokatens korrespondance som repræsentant.
De øvrige dokumenter, som var korrespondance mellem selskabet og dets advokat, var som udgangspunkt omfattet. Dog indeholdt flere af disse dokumenter faktuelle oplysninger om berammelsesdatoer og frister, som skulle udleveres, jf. Offentlighedslovens § 11, stk. 1. Endvidere skulle der foretages en konkret afvejning af interesser, jf. Miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.
Sagen omhandler en klage over Vordingborg Forsyningsservice A/S' afslag på aktindsigt i materiale vedrørende gæsteprinci...
Læs mereSagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mereForslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner, digital og forenklet digital forkyndelse og politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.)
