Energiklagenævnet ophæver afslag på aktindsigt i sag om rimelig forrentning af indskudskapital

Denne sag omhandler en klage fra EnergiGruppen Jylland Varme A/S (herefter klager) over Energitilsynets afslag på aktindsigt i korrespondance mellem Energitilsynet og Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (herefter Grant Thornton). Korrespondancen vedrørte udarbejdelsen af to notater af 7. maj 2009 om rimeligt afkastkrav for klager i perioden 2003-2009.

Klager havde i 2003 anmodet Energitilsynet om godkendelse af opgørelse af fri egenkapital og indregning af forrentning heraf i fremtidige varmepriser. Energitilsynet havde i samarbejde med Dansk Fjernvarme og Rambøll udviklet en metode til opgørelse af indskudskapital, som resulterede i et administrationsgrundlag vedtaget i 2008. Hovedsagen udsprang af klagers reviderede anmodning i 2008 om opskrivning af afskrivningsgrundlaget.

Energitilsynets sekretariat havde i et udkast af 15. maj 2009 tilkendegivet, at tilsynet ikke havde hjemmel til at træffe afgørelse om størrelsen af den frie egenkapital, hvilket klager erklærede sig enig i. I den forbindelse havde Energitilsynet anmodet Grant Thornton om bistand til at udarbejde en model for fastsættelse af en rimelig forrentning af indskudskapital i kollektive varmeforsyninger. Grant Thorntons rapport var vedlagt udkastet, og klager fik aktindsigt i aftalebrevet af 27. marts 2009 mellem Energitilsynet og Grant Thornton, dog med visse undtagelser.

Klager anmodede den 26. maj 2009 om aktindsigt i notater, referater m.v. fra et møde mellem Energitilsynet og Grant Thornton den 26. marts 2009 samt al korrespondance vedrørende Grant Thorntons opdrag. Energitilsynet afslog anmodningen den 27. maj 2009 med henvisning til Forvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 3, idet de vurderede, at sagen havde stor økonomisk betydning og med stor sandsynlighed ville føre til en retssag, hvilket begrundede indhentelse af ekstern sagkyndig rådgivning.

Klagers synspunkter

Klager gjorde gældende, at Energitilsynet ikke havde hjemmel til at afslå aktindsigt. Klager argumenterede for, at Forvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 3 kun finder anvendelse i tre specifikke tilfælde relateret til retssager, og at Grant Thorntons bistand vedrørte udarbejdelse af en økonomisk metode til brug for en forvaltningsafgørelse, ikke til brug for en retssag. Klager fremhævede, at den udvidede fortolkning af bestemmelsen, der omfatter juridiske tvivlsspørgsmål, ikke kunne anvendes, da Grant Thorntons bistand var af økonomisk karakter og ikke juridisk. Desuden påpegede klager, at en eventuel retssag ville blive anlagt mod Energiklagenævnet og ikke Energitilsynet, hvorfor tilsynet ikke kunne påberåbe sig undtagelsen.

Energitilsynets synspunkter

Energitilsynet fastholdt, at deres afgørelse skulle stadfæstes. De anførte, at begrebet "rimelig forrentning" i Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1 ikke kunne fastlægges ud fra lovfortolkning alene, og at Kammeradvokaten havde anbefalet ekstern revisorbistand. Energitilsynet vurderede, at sagen med stor sandsynlighed ville blive genstand for en retssag, og at undtagelsen i Forvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 3 skulle sikre, at offentlige myndigheder kunne modtage sagkyndig bistand på lige fod med private. De afviste klagers argument om, at førsteinstansmyndigheder ikke kunne anvende bestemmelsen, og fastholdt, at "rimelig forrentning" var et juridisk begreb. Energitilsynet mente, at Grant Thorntons bistand var intern afklaring, der kunne sidestilles med juridisk rådgivning, og at forarbejderne til den tilsvarende bestemmelse i Partsoffentlighedsloven § 6, nr. 4 (nu Offentlighedsloven § 10, stk. 1, nr. 4) støttede en udvidende fortolkning, der også omfattede denne type korrespondance, især i lyset af Retsplejeloven § 298.

Energiklagenævnet havde kompetence til at behandle klagen i henhold til Forvaltningsloven § 16, stk. 4 og Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Nævnet bemærkede, at parter som udgangspunkt har ret til aktindsigt i sagens dokumenter, jf. Forvaltningsloven § 10, stk. 1, med visse undtagelser.

Fortolkning af undtagelsesbestemmelsen

Energiklagenævnet afviste klagers argument om, at Forvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 3 ikke skulle finde anvendelse for førsteinstansmyndigheder, da dette ikke havde støtte i loven eller dens forarbejder. Nævnet anerkendte, at bestemmelsen omfatter brevveksling med sagkyndige til brug for retssager eller overvejelse af, om retssag bør føres, selv med lav sandsynlighed for sagsanlæg.

Grant Thorntons bistand

Nævnet vurderede, at Grant Thorntons bistand ikke var indhentet med henblik på en retssag, men snarere fordi klagers sag var den første af sin art og ville lægge op til ny praksis. Energiklagenævnet fastslog, at den udvidede fortolkning af Forvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 3, som omfatter juridiske tvivlsspørgsmål og er begrundet i retsplejelovens editionsregler, kun gælder for juridiske responsa. Nævnet fandt, at Grant Thorntons arbejde bestod i en konkret økonomisk analyse og anbefaling af størrelsen af en rimelig forrentning, og ikke en juridisk fortolkning af begrebet i varmeforsyningsloven. Derfor fandt den udvidede fortolkning ikke anvendelse på korrespondancen mellem Grant Thornton og Energitilsynet.

Delvis undtagelse af honoraroplysninger

Ved gennemgang af korrespondancen fandt Energiklagenævnet oplysninger om Grant Thorntons honorar. Nævnet vurderede, at disse oplysninger kunne skade Grant Thorntons konkurrenceevne og ikke var af betydning for klagers ønske om aktindsigt i opdragets udførelse. Disse oplysninger blev derfor undtaget fra aktindsigt i henhold til Forvaltningsloven § 15, stk. 1.

Afgørelse

Energitilsynets afgørelse af 27. maj 2009 om afslag på aktindsigt i korrespondance m.v. mellem Grant Thornton og Energitilsynet blev ophævet. Klager fik meddelt aktindsigt i korrespondancen, dog med undtagelse af oplysninger om Grant Thorntons honorar for bistanden. Energiklagenævnet bemærkede desuden, at Energitilsynets angivelse af en fire ugers klagefrist var ukorrekt, da Forvaltningsloven § 16, stk. 4 ikke indeholder en sådan frist.