Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en anmodning om at genoptage en ekspropriationssag fra 2008 vedrørende arealer til udvidelse af [ejendom1] i Skejby. Aarhus Kommune traf den 25. juni 2008 afgørelse om ekspropriation, som blev stadfæstet af Naturklagenævnet den 4. februar 2009. Afgørelsen er efterfølgende blevet prøvet og stadfæstet ved flere retsinstanser og i tidligere klagenævnsafgørelser.
Planklagenævnet modtog i 2019 en anmodning fra de tidligere ejere om at genoptage Naturklagenævnets afgørelse. Derudover modtog nævnet en klage over Aarhus Kommunes afgørelse fra 17. februar 2020 om ikke at genoptage den oprindelige kommunale ekspropriationsafgørelse.
Klagerne anførte, at sagen skulle genoptages på grund af nye, væsentlige oplysninger. Deres centrale argumenter var:
Planklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage Naturklagenævnets afgørelse fra 2009. Nævnet gav heller ikke medhold i klagen over Aarhus Kommunes afslag fra 2020 på at genoptage kommunens oprindelige afgørelse. Naturklagenævnets afgørelse fra 2009 står dermed fortsat ved magt.
Planklagenævnet fandt ikke, at de fremlagte dokumenter fra 1970'erne og 1980'erne udgjorde nye, væsentlige oplysninger, der kunne føre til et andet resultat. Nævnet lagde vægt på, at det afgørende for ekspropriationens lovlighed i 2008 var, at projektet var aktuelt og forventedes realiseret inden for en overskuelig fremtid. Det var ikke et krav, at ekspropriationen skulle ske på det tidligst mulige tidspunkt. Da arealerne ikke var omfattet af en lokalplan, var ekspropriation på baggrund af kommuneplanen berettiget.
Spørgsmålet om selvrealisering var allerede blevet behandlet og endeligt afgjort af domstolene. Nævnet bemærkede, at efterfølgende ændringer i arealanvendelsen, såsom opførelsen af et psykiatrisk hospital som OPP-projekt, udlejning til kvæghold eller salg af en del af arealet, ikke havde betydning for gyldigheden af den oprindelige ekspropriationsbeslutning. Dette skyldtes, at disse beslutninger blev truffet efter ekspropriationen fandt sted.
Planklagenævnet fandt ikke, at Aarhus Kommune havde været inhabil i henhold til grundsætningerne i Forvaltningsloven § 3. Kommunens interesse i at realisere sygehusbyggeriet blev anset for et sagligt, planlægningsmæssigt hensyn. Nævnet konkluderede, at sagen havde været tilstrækkeligt oplyst, og at der ikke var begået sagsbehandlingsfejl, der kunne begrunde en genoptagelse. En klage over gyldigheden af kommuneplantillæg 107 blev afvist, da klagefristen for længst var overskredet.
CivilstyrelsenErstatningsnævnet tilbyder nu at genoptage sager, hvor der tidligere er givet afslag på grund af forældelse, som følge af ny retspraksis på området.
Flygtningenævnet
Sagen omhandler en anmodning om at genoptage Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20. november 2012. Den oprindelige sag vedrørte Aarhus Kommunes ekspropriation af dele af to ejendomme til brug for udvidelsen af Skejby Sygehus (Det Nye Universitetshospital i Aarhus). Ekspropriationen blev oprindeligt besluttet den 25. juni 2008.
Sagen har en lang forhistorie med tidligere afgørelser i Naturklagenævnet (4. februar 2009) og efterfølgende domme ved Retten i Aarhus (14. januar 2011) og Vestre Landsret (26. januar 2012), som alle opretholdt ekspropriationsbeslutningen. En tidligere anmodning om genoptagelse blev afvist af Natur- og Miljøklagenævnet den 20. november 2012.
Klager, de tidligere ejere, anmodede den 17. marts 2013 om genoptagelse med følgende hovedargumenter:
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Efter en fornyet behandling af sagen har Flygtningenævnet stadfæstet afslaget på asyl til en iransk mand, selvom FN’s Menneskerettighedskomité tidligere kritiserede afgørelsen.
| Argument | Detaljer |
|---|---|
| Lovmedholdighed | Ekspropriationen er i strid med Grundlovens § 73 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 1, Protokol nr. 1 og artikel 13. |
| Nødvendighed | Nødvendighedskravet er ikke opfyldt, da byggeriet er reduceret i omfang (fra 13,1 mia. kr. til 6,35 mia. kr.) og kan placeres på Region Midtjyllands egne arealer. |
| Tidsramme | Kravet om, at byudviklingen skulle realiseres inden for den 12-årige planperiode, er ikke opfyldt. |
| Selvrealisering | Det har vist sig, at store dele af byggeriet, herunder et psykiatrisk hospital på 50.000 m² og et P-hus, skal opføres som Offentligt-Private Partnerskaber (OPP) på de eksproprierede arealer. Klager anfører, at de selv kunne have realiseret disse private projekter i samarbejde med professionelle partnere. |
Klager bestrider kommunens oplysninger om byggeriets størrelse og fremdrift og henviser til Rigsrevisionens rapport samt vidneudsagn, der indikerer et mindre byggebehov. Desuden påpeges det, at den planlagte indre ringvej ikke er anlagt som forudsat, og at den eksisterende vej ikke er lukket.
Aarhus Kommune fastholder, at den indre ringvej fortsat er planlagt på en del af det eksproprierede areal, og at forberedelserne er i gang. Kommunen oplyser, at det forventede byggeri er på ca. 242.000 m² bruttoetageareal med forventet afslutning i 2018. De eksproprierede arealer er allerede taget i brug til tekniske anlæg som regnvandsbassiner, der er nødvendige for det samlede projekt.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aarhus Kommunes afslag på at genoptage en sag vedrørende anvendelsen...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Denne afgørelse vedrørte...
Læs mereLempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af indefrysningsordning for grundskyld og tilpasninger af ejendomsvurderingssystemet
