Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om udledning af vejvand til vandløb

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Middelfart Kommunes tilladelse til udledning af vejvand fra en motorvejsstrækning mellem Gribsvad og Nørre Aaby. Udledningen skulle ske via elleve regnvandsbassiner til syv forskellige vandløb, herunder Dybmoseafløbet, Møllebækken, Afløb ved Lindholm, Gremmeløkke Å, Indslev Højgårdsrenden, Indslev Udriderstedrenden og Aabylundrenden. Tilladelsen fastsatte vilkår om neddrosling af afløb fra bassinerne til 1 l/s/ha for nogle vandløb og 1-2 l/s/ha for andre.

Klager og deres anbringender

To grupper af bredejere klagede over afgørelsen. Deres primære anbringender var, at udledningstilladelsen var baseret på mangelfulde robusthedsanalyser, og at udledningerne ikke respekterede vandløbenes hydrauliske kapacitet, hvilket ville medføre større og hyppigere oversvømmelser. Klagerne fremhævede især følgende punkter:

• Mangelfulde robusthedsanalyser: Klagerne mente, at analyserne fastlagde et "acceptabelt niveau for oversvømmelse" baseret på en subjektiv vurdering og ikke tilstrækkeligt tog højde for hyppigheden af oversvømmelser eller regnvandsbetingede udløb fra overfaldsbygværker.
• Hydraulisk kapacitet: Det blev anført, at analyserne ikke tog højde for underjordisk udbredelse og påvirkning af terrænnært grundvand. Desuden blev det kritiseret, at referencescenarierne inkluderede eksisterende udledninger i stedet for kun den naturlige afstrømning, og at der blev anvendt historiske opmålinger, som muligvis ikke var retvisende.
• Oplandets areal: Klagerne mente, at kommunen fejlagtigt havde anvendt det totale opland i stedet for det reducerede oplandsareal som grundlag for beregning af udledningerne, hvilket stred mod nævnets praksis.

Middelfart Kommunes svar

Middelfart Kommune fastholdt, at tilladelsen var i overensstemmelse med gældende nævnspraksis, og at robusthedsanalyserne viste, at der ikke ville ske forøgede oversvømmelser. Kommunen anførte, at det var tilstrækkeligt at forholde sig til oversvømmelsernes omfang ved vintermedianmaksimumafstrømningen, og at eksisterende udledninger skulle medregnes i referencesituationen for at give et retvisende billede. Overløb blev anset for at være uden hydraulisk betydning på grund af deres kortvarige og begrænsede karakter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til vurderingen af Gremmeløkke Ås og Viby Ås hydrauliske kapacitet. Nævnet bemærkede, at tilladelser til udledning af overfladevand meddeles efter Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1, og at kommunen skal sikre, at udledningen respekterer vandløbets hydrauliske kapacitet, så vandet kan afledes uden gener for omboende. Dette indebærer, at udledningen ikke må medføre hyppigere eller større oversvømmelser end ved afstrømning fra vandløbets naturlige opland, og at medianmaksimumafstrømningen som udgangspunkt skal lægges til grund for vurderingen af et oplands naturlige afstrømning.