Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Kerteminde Kommune afslog den 15. november 2018 en ansøgning om lovliggørende dispensation til opførte ovenlysvinduer med kuppelløsning og et foldedør/vinduesparti på en ejendom. Kommunen begrundede afslaget med, at projektet ville stride mod principperne i den bevarende lokalplan for området.
Ejeren af ejendommen klagede den 22. oktober 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede primært på afgørelsens rimelighed. Klageren anførte, at foldedøren/vinduespartiet vendte ud mod haven og derfor kun var synligt for klageren selv, hvilket ifølge klageren ikke gav mening. Desuden blev det anført, at de valgte ovenlysvinduer med kuppelløsning var den eneste mulige løsning grundet tagkonstruktionens hældning. Klageren bemærkede også, at lignende ovenlysvinduer var opført på adskillige nabobygninger, men ønskede ikke at klage over disse.
Planklagenævnet foretog den 30. januar 2020 en høring af klageren for at få uddybet klagepunktet vedrørende lighedsgrundsætningen, idet det er en forudsætning for nævnets behandling, at der henvises til konkrete ejendomme. Klageren besvarede dog ikke denne høring.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Kerteminde Kommunes afslag på dispensation. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afslag på dispensation, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette indebærer, at nævnet kan behandle klager over, hvorvidt kommunen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen, men ikke skønsmæssige spørgsmål eller afgørelsens hensigtsmæssighed.
Nævnet fandt, at klagen primært indeholdt skønsmæssige spørgsmål. Klagerens argumenter om, at afgørelsen ikke var rimelig, og at foldedøren/vinduespartiet kun var synligt for klageren, samt at der ikke var andre mulige løsninger for ovenlysvinduerne, blev opfattet som klager over afgørelsens hensigtsmæssighed set i forhold til klagerens interesser.
Vedrørende klagerens henvisning til lignende ovenlysvinduer på andre ejendomme, bemærkede nævnet, at spørgsmålet om tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen som udgangspunkt er et retligt spørgsmål. For at nævnet kunne behandle dette klagepunkt, krævedes det dog, at klageren henviste til konkrete ejendomme. Da klageren havde oplyst, at han ikke ønskede at klage over de andre ejendomme, og ikke havde besvaret nævnets høring om uddybning, kunne dette klagepunkt ikke behandles.
Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. .
Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til klageren.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietNEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Akademiraadet
Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tagsten på en ejendom i Nakskov, som er omfattet af lokalplan nr. 367-35, "To karrer ved A 2". Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Klageren anførte, at han ikke var blevet oplyst om lokalplanen ved købet af ejendommen, og at renoveringen derfor var foretaget med udgangspunkt i de omkringliggende ejendomme. Han argumenterede for, at plastikvinduerne var mere miljøbevidste og visuelt lignede trævinduer, og at man ikke kunne se forskel på 3 meters afstand. Vedrørende gadedøren var den valgt, da den lignede naboens og gav bedre lysindfald. Klageren påberåbte sig desuden lighedsgrundsætningen, idet han mente, at naboejendomme og andre ejendomme på gaden heller ikke overholdt lokalplanen, herunder med hensyn til tagmaterialer, facadeændringer, solceller og vinduer.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:
Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.
En ejer af en ejendom i Furesø Kommune klagede over kommunens afslag på dispensation til at etablere vinduer i tagfladen...
Læs mereNæstved Kommune traf den 11. juni 2020 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til to opførte skure på en ejen...
Læs mere