Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Aalborg Kommunes delvise afslag på aktindsigt i en byggesag vedrørende dispensation fra lokalplan til nedrivning af en bevaringsværdig ejendom på Fyrrebakken i Hasseris. Klageren anmodede den 4. juni 2019 om aktindsigt, hvilket kommunen delvist afslog med henvisning til Offentlighedsloven § 23, stk. 1, nr. 1, Offentlighedsloven § 26, Offentlighedsloven § 28, stk. 2, nr. 2 og Offentlighedsloven § 14.
Klageren påklagede afgørelsen til Planklagenævnet, som den 3. september 2019 ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde vurderet, om der var tale om miljøoplysninger, og påpegede, at de undtagne dokumenter var omfattet af miljøoplysningsloven, hvilket krævede behandling efter reglerne i 1985-offentlighedsloven, jf. miljøoplysningsloven. Desuden skulle kommunen vurdere, om dokumenterne var interne, og iagttage reglerne om ekstrahering efter Offentlighedsloven § 28, samt foretage en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 1. pkt..
Aalborg Kommune meddelte den 17. september 2019 efter fornyet behandling delvist afslag på aktindsigt. Kommunen behandlede anmodningen efter reglerne i 1985-offentlighedsloven, jf. miljøoplysningsloven, og gav aktindsigt i yderligere ti dokumenter. Dog fastholdt kommunen afslag på aktindsigt i dokument nr. 4 og nr. 11, som blev anset for interne arbejdsdokumenter med e-mailkorrespondance, byggetegninger og fotos, der indeholdt foreløbige overvejelser. Dokument nr. 34 blev undtaget på grund af fortrolige CPR-numre, jf. Offentlighedsloven § 30, nr. 1. Kommunen foretog en afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 og fandt, at hensynet til kommunens interne beslutningsprocesser vejede tungere end offentlighedens interesse.
Klageren var uforstående over for, at CPR-numre i dokument nr. 34 ikke var fjernet, og mente, at det var retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at dokument nr. 4 og nr. 11 ikke blev udleveret. Kommunen fastholdt sin afgørelse, men oplyste, at dokument nr. 34 var udleveret uden CPR-numre. Kommunen bemærkede desuden, at sagen om byggetilladelse stadig var under behandling, og at de seks fotos var indhentet af kommunen selv fra skråfotoservices til brug for beslutningsgrundlaget.
Planklagenævnet ændrer Aalborg Kommunes afgørelse delvist. Nævnet har alene taget stilling til undtagelsen af dokument nr. 4 og nr. 11, da dokument nr. 34 er udleveret uden CPR-numre, og klageren ikke har klaget over den manglende udlevering af CPR-numre.
Planklagenævnet fastholdt, at oplysningerne udgør miljøoplysninger, og at sagen skulle behandles efter reglerne i 1985-offentlighedsloven, jf. miljøoplysningsloven, da klageren ikke er part i sagen. Retten til aktindsigt omfatter som udgangspunkt ikke interne arbejdsdokumenter, jf. Offentlighedsloven § 7, nr. 1 (videreført i Offentlighedsloven § 23, stk. 1, nr. 1). Dog omfatter retten til aktindsigt oplysninger om en sags faktiske grundlag, som indgår i interne dokumenter (ekstraheringspligt), jf. Offentlighedsloven § 28, stk. 1.
Planklagenævnet foretog en konkret afvejning af offentlighedens interesser over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering, i overensstemmelse med Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Nævnet var enig i kommunens vurdering af, at hensynet til kommunens interne beslutningsproces var tungtvejende, især da e-mailkorrespondancen indeholdt interne overvejelser om byggeriets forhold til lokalplanen, og sagen om byggetilladelsen endnu ikke var afsluttet. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afvejning i forhold til at undtage de interne e-mails.
Planklagenævnet ændrer Aalborg Kommunes afgørelse delvist og vil udlevere de vedhæftede skitsetegninger og fotos. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3 og Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af tre grunde på ejendommen Gl. Landevej i Randers SØ. Klagerne, en række beboere i området, anmodede den 17. marts 2021 om aktindsigt i kommunens behandling af en omgørelse af Planklagenævnets afgørelse af 7. april 2020 samt kommunens egen afgørelse af 30. oktober 2020 vedrørende samme udstykning.
Randers Kommune gav den 24. marts 2021 delvis afslag på aktindsigt. Kommunen undtog en intern e-mailkorrespondance med henvisning til Offentlighedsloven § 23, stk. 1, idet de anførte, at der var tale om et internt arbejdsdokument uden oplysninger om sagens faktiske grundlag eller faglige vurderinger, som omfattet af Offentlighedsloven §§ 28-29. Kommunen overvejede desuden meroffentlighed efter , men fandt ikke grundlag herfor, da hensynet til forvaltningens interne drøftelser vejede tungere end klagernes interesse.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 8. september 2021. Klagerne anførte, at ikke alt relevant materiale var blevet udleveret.
Randers Kommune fastholdt sin afgørelse den 22. september 2021. Kommunen erkendte dog, at de ikke havde henvist til Miljøoplysningsloven i den oprindelige afgørelse, men vurderede, at en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 var foretaget i forbindelse med overvejelserne om meroffentlighed. Kommunen oplyste desuden, at alle ønskede dokumenter fra perioden efter den 7. april 2020 var udleveret, bortset fra det undtagne interne dokument.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne om dispensation til udstykning af en ejendom udgør miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en sådan dispensation kan påvirke miljøelementer som jord og landskaber. Nævnet bemærkede, at kommunen havde behandlet sagen efter Offentlighedsloven, idet klagerne ikke blev anset for parter i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1 og Offentlighedsloven § 7, stk. 1.

Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojek...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en borger over [X] Kommunes afslag på dispensation fra et elopvarmningsforbud for borgerens...
Læs mereForslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner, digital og forenklet digital forkyndelse og politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.)