Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Natur- og Miljøklagenævnet ophævede den 6. juli 2015 Svendborg Kommunes afgørelse af 8. maj 2014, som fastslog, at en rørledning mellem en adresse og en gammel mølledam var et rørlagt vandløb. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling.
Svendborg Kommune havde i 2014 afgjort, at rørledningen var et rørlagt vandløb omfattet af vandløbsloven § 2. Denne afgørelse blev påklaget af flere lodsejere, som mente, at der var tale om en regnvands- og spildevandsledning, som kommunen var forpligtet til at vedligeholde. Kommunen begrundede sin afgørelse med, at der historisk havde ligget et åbent vandløb på strækningen, og at forsyningsvirksomheden ikke ledte vand til rørledningen. Selvom en tv-inspektion viste tilkoblinger af vejvand, ændrede dette ikke kommunens vurdering. Kommunen bemærkede desuden, at ledningen ikke var optaget i spildevandsplanen, hvilket er et krav for spildevandsanlæg jf. miljøbeskyttelsesloven § 32.
Natur- og Miljøklagenævnet påpegede, at det er myndighedens ansvar at sikre, at en sag afgøres på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, i henhold til officialprincippet. Nævnet fandt, at der ikke var tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om rørledningen var et vandløb eller et spildevandsanlæg. Dette skyldtes blandt andet, at rørledningen historisk var indtegnet som et åbent vandløb, men senere kategoriseret som regnvandsledning, og at det var uklart, hvad rørledningen tjente til, herunder om der stadig løb vand fra kildevældene i den. Nævnet henviste til, at rørledninger, der benyttes til afledning af vand, er omfattet af vandløbsloven §§ 1 og 2, mens spildevandsanlæg, der omfatter ledninger til afledning af spildevand og regnvand, er reguleret af Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. § 4, stk. 2.
Nævnet fremhævede, at en klassificering som privat vandløb pålægger bredejerne pligter, herunder vedligeholdelse jf. vandløbsloven § 31, og potentielt udgifter. Da rørledningens nøjagtige beliggenhed ikke var kendt, kunne afgørelsen være sendt til forkerte matrikelejere, og bredejere kunne mangle information. På grund af disse væsentlige mangler – ukendt beliggenhed og formål – ophævede nævnet kommunens afgørelse og hjemviste sagen.
Svendborg Kommune anmodede den 24. september 2019 Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage klagesagen. Kommunen begrundede anmodningen med, at der var begået sagsbehandlingsfejl af væsentlig betydning, og at der var fremkommet nye retlige forhold. Kommunen henviste til, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse ikke var korrekt set i lyset af senere, lignende afgørelser, hvor rørledninger blev anset for private, hvis de ikke var optaget i spildevandsplanen. Kommunen oplyste desuden, at en tidligere fejlkobling af kildevæld til kloak nu var rettet, så vandet igen løb til den omtalte ledning. Kommunen ønskede en genvurdering for at undgå unødvendige udgifter til tv-inspektion af et potentielt privat vandløb.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afslået Svendborg Kommunes anmodning om at genoptage behandlingen af klagesagen.
Nævnet fandt, at der med anmodningen om genoptagelse hverken var påpeget væsentlige sagsbehandlingsfejl eller fremkommet nye retlige forhold, der kunne begrunde en genoptagelse. Det forhold, at nævnet i senere, konkrete sager har vurderet, at disse sager var tilstrækkeligt oplyst, kan ikke anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl i den konkrete sag, ligesom de anførte sager ikke kan tages som udtryk for en ændring af de retlige forhold med tilbagevirkende kraft.
Nævnet præciserede, at Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse ikke pålagde kommunen at gennemføre en tv-inspektion, men blot anførte det som en mulig løsning for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger. Da Svendborg Kommunes oprindelige afgørelse blev ophævet og hjemvist, kan kommunen træffe en ny afgørelse om rørledningens klassificering, såfremt sagen findes tilstrækkeligt oplyst, eksempelvis efter frakobling af rørledningen til kloak. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke med denne afgørelse taget stilling til vandløbets klassificering eller tilstrækkeligheden af grundlaget for en ny afgørelse.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.


Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Holbæk Kommunes afgørelse om, at en rørledning under klagers matrikel er et privat vandløb. Klager anførte, at rørledningen tidligere var en spildevandsledning, som kommunen eller forsyningsselskabet burde vedligeholde.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse truffet af Natur- og ...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Vejle Kommunes afslag på at udvide et fredningsbælte omkring en vandi...
Læs mere