Miljø- og Fødevareklagenævnets afslag på genoptagelse af sag om rørledningsstatus i Svendborg

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede den 6. juli 2015 Svendborg Kommunes afgørelse af 8. maj 2014, som fastslog, at en rørledning mellem en adresse og en gammel mølledam var et rørlagt vandløb. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling.

Baggrund for Svendborg Kommunes afgørelse

Svendborg Kommune havde i 2014 afgjort, at rørledningen var et rørlagt vandløb omfattet af vandløbsloven § 2. Denne afgørelse blev påklaget af flere lodsejere, som mente, at der var tale om en regnvands- og spildevandsledning, som kommunen var forpligtet til at vedligeholde. Kommunen begrundede sin afgørelse med, at der historisk havde ligget et åbent vandløb på strækningen, og at forsyningsvirksomheden ikke ledte vand til rørledningen. Selvom en tv-inspektion viste tilkoblinger af vejvand, ændrede dette ikke kommunens vurdering. Kommunen bemærkede desuden, at ledningen ikke var optaget i spildevandsplanen, hvilket er et krav for spildevandsanlæg jf. miljøbeskyttelsesloven § 32.

Natur- og Miljøklagenævnets vurdering

Natur- og Miljøklagenævnet påpegede, at det er myndighedens ansvar at sikre, at en sag afgøres på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, i henhold til officialprincippet. Nævnet fandt, at der ikke var tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om rørledningen var et vandløb eller et spildevandsanlæg. Dette skyldtes blandt andet, at rørledningen historisk var indtegnet som et åbent vandløb, men senere kategoriseret som regnvandsledning, og at det var uklart, hvad rørledningen tjente til, herunder om der stadig løb vand fra kildevældene i den. Nævnet henviste til, at rørledninger, der benyttes til afledning af vand, er omfattet af vandløbsloven §§ 1 og 2, mens spildevandsanlæg, der omfatter ledninger til afledning af spildevand og regnvand, er reguleret af Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. § 4, stk. 2.

Nævnet fremhævede, at en klassificering som privat vandløb pålægger bredejerne pligter, herunder vedligeholdelse jf. vandløbsloven § 31, og potentielt udgifter. Da rørledningens nøjagtige beliggenhed ikke var kendt, kunne afgørelsen være sendt til forkerte matrikelejere, og bredejere kunne mangle information. På grund af disse væsentlige mangler – ukendt beliggenhed og formål – ophævede nævnet kommunens afgørelse og hjemviste sagen.

Anmodning om genoptagelse

Svendborg Kommune anmodede den 24. september 2019 Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage klagesagen. Kommunen begrundede anmodningen med, at der var begået sagsbehandlingsfejl af væsentlig betydning, og at der var fremkommet nye retlige forhold. Kommunen henviste til, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse ikke var korrekt set i lyset af senere, lignende afgørelser, hvor rørledninger blev anset for private, hvis de ikke var optaget i spildevandsplanen. Kommunen oplyste desuden, at en tidligere fejlkobling af kildevæld til kloak nu var rettet, så vandet igen løb til den omtalte ledning. Kommunen ønskede en genvurdering for at undgå unødvendige udgifter til tv-inspektion af et potentielt privat vandløb.