Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Aalborg Kommune traf den 4. juni 2019 en afgørelse om delvist afslag på aktindsigt i en sag vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 3-3-103 til nedrivning af en bevaringsværdig ejendom. Klageren anmodede om aktindsigt i byggesagen for ejendommen [adresse1] og klagede efterfølgende over kommunens afslag på aktindsigt i interne dokumenter.
Kommunen begrundede sit delvise afslag med henvisning til Offentlighedsloven § 23, stk. 1, Offentlighedsloven § 26, Offentlighedsloven § 28, stk. 2 og Offentlighedsloven § 14. Kommunen undtog 13 interne arbejdsdokumenter fra aktindsigt med henvisning til hensynet til den interne beslutningsproces og vurderede, at der ikke skulle gives meroffentlighed.
Klageren indbragte afgørelsen for Planklagenævnet den 26. juni 2019, med særlig fokus på kommunens tilbageholdelse af interne dokumenter. Kommunen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at dokumenterne var undtaget i henhold til Forvaltningsloven § 12, stk. 1.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet bemærkede, at afgørelser om aktindsigt kan påklages særskilt, uanset om de behandles efter Forvaltningsloven § 16, stk. 4 (partsaktindsigt), Offentlighedsloven § 37, stk. 1 (aktindsigt for offentligheden) eller Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6 (aktindsigt i miljøoplysninger).
Da klageren ikke var part i sagen, skulle anmodningen behandles efter enten Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven.
Planklagenævnet vurderede, at sagen om nedrivning af en bevaringsværdig bygning var omfattet af miljøoplysningsloven, da nedrivning er en foranstaltning, der kan påvirke miljøelementer som vand og jord, og kan medføre støj og byggeaffald. Dette er i overensstemmelse med den brede fortolkning af miljøoplysningsbegrebet, som bl.a. støttes af praksis fra EU-domstolen (f.eks. sag ).
Kommunens afgørelse var en retlig mangel, da den var truffet efter Offentlighedsloven i stedet for Miljøoplysningsloven. Kommunen havde desuden undladt at foretage den konkrete afvejning af offentlighedens interesser over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering, som kræves i Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Denne afvejning adskiller sig væsentligt fra meroffentlighedsvurderingen efter Offentlighedsloven § 14, idet den kan udløse en egentlig pligt til at give indsigt. Manglen blev anset for væsentlig og medførte afgørelsens ugyldighed.
Planklagenævnet ophævede Aalborg Kommunes afgørelse af 4. juni 2019 om delvist afslag på aktindsigt og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens oprindelige afgørelse ikke længere er gældende.
Nævnet fandt, at kommunens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, idet den var truffet efter Offentlighedsloven i stedet for Miljøoplysningsloven. Sagen om nedrivning af en bevaringsværdig ejendom blev vurderet til at indeholde miljøoplysninger, hvilket udløser anvendelse af Miljøoplysningsloven.
Kommunen havde desuden undladt at foretage den konkrete afvejning af interesser, som er påkrævet efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Denne afvejning er en pligt til at give indsigt, hvis den falder ud til fordel for udlevering, og adskiller sig fra meroffentlighedsvurderingen efter Offentlighedsloven § 14.
Ved den fornyede behandling skal kommunen:
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.



Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af tre grunde på ejendommen Gl. Landevej i Randers SØ. Klagerne, en række beboere i området, anmodede den 17. marts 2021 om aktindsigt i kommunens behandling af en omgørelse af Planklagenævnets afgørelse af 7. april 2020 samt kommunens egen afgørelse af 30. oktober 2020 vedrørende samme udstykning.
Randers Kommune gav den 24. marts 2021 delvis afslag på aktindsigt. Kommunen undtog en intern e-mailkorrespondance med henvisning til Offentlighedsloven § 23, stk. 1, idet de anførte, at der var tale om et internt arbejdsdokument uden oplysninger om sagens faktiske grundlag eller faglige vurderinger, som omfattet af Offentlighedsloven §§ 28-29. Kommunen overvejede desuden meroffentlighed efter , men fandt ikke grundlag herfor, da hensynet til forvaltningens interne drøftelser vejede tungere end klagernes interesse.
Regeringen og flere partier nedsætter nu et lovforberedende udvalg, der skal foreslå ændringer til offentlighedsloven med fokus på politiske beslutningsprocesser.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 8. september 2021. Klagerne anførte, at ikke alt relevant materiale var blevet udleveret.
Randers Kommune fastholdt sin afgørelse den 22. september 2021. Kommunen erkendte dog, at de ikke havde henvist til Miljøoplysningsloven i den oprindelige afgørelse, men vurderede, at en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 var foretaget i forbindelse med overvejelserne om meroffentlighed. Kommunen oplyste desuden, at alle ønskede dokumenter fra perioden efter den 7. april 2020 var udleveret, bortset fra det undtagne interne dokument.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne om dispensation til udstykning af en ejendom udgør miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en sådan dispensation kan påvirke miljøelementer som jord og landskaber. Nævnet bemærkede, at kommunen havde behandlet sagen efter Offentlighedsloven, idet klagerne ikke blev anset for parter i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1 og Offentlighedsloven § 7, stk. 1.

Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojek...
Læs mere
Klager anmodede den 17. februar 2021 Næstved Kommune om aktindsigt i ansøgnings- og tilladelsesmateriale vedrørende etab...
Læs mere