Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i sag om nedrivning af bevaringsværdig ejendom

Kommunens afgørelse var en retlig mangel, da den var truffet efter Offentlighedsloven i stedet for Miljøoplysningsloven. Kommunen havde desuden undladt at foretage den konkrete afvejning af offentlighedens interesser over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering, som kræves i Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Denne afvejning adskiller sig væsentligt fra meroffentlighedsvurderingen efter Offentlighedsloven § 14, idet den kan udløse en egentlig pligt til at give indsigt. Manglen blev anset for væsentlig og medførte afgørelsens ugyldighed.

Planklagenævnet ophævede Aalborg Kommunes afgørelse af 4. juni 2019 om delvist afslag på aktindsigt og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens oprindelige afgørelse ikke længere er gældende.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt, at kommunens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, idet den var truffet efter Offentlighedsloven i stedet for Miljøoplysningsloven. Sagen om nedrivning af en bevaringsværdig ejendom blev vurderet til at indeholde miljøoplysninger, hvilket udløser anvendelse af Miljøoplysningsloven.

Kommunen havde desuden undladt at foretage den konkrete afvejning af interesser, som er påkrævet efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Denne afvejning er en pligt til at give indsigt, hvis den falder ud til fordel for udlevering, og adskiller sig fra meroffentlighedsvurderingen efter Offentlighedsloven § 14.

Vejledning til fornyet behandling

Ved den fornyede behandling skal kommunen:

• Vurdere, om der indgår eksternt materiale i interne dokumenter, som skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 28.
• Foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Det skal indgå i vurderingen, at undtagelsesbestemmelserne i Offentlighedsloven fra 1985 § 11 skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i offentliggørelse.
• Begrunde et eventuelt afslag konkret og ikke blot angive, at en afvejning er foretaget.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Klagen til Planklagenævnet

Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 8. september 2021. Klagerne anførte, at ikke alt relevant materiale var blevet udleveret.

Kommunens bemærkninger til klagen

Randers Kommune fastholdt sin afgørelse den 22. september 2021. Kommunen erkendte dog, at de ikke havde henvist til Miljøoplysningsloven i den oprindelige afgørelse, men vurderede, at en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 var foretaget i forbindelse med overvejelserne om meroffentlighed. Kommunen oplyste desuden, at alle ønskede dokumenter fra perioden efter den 7. april 2020 var udleveret, bortset fra det undtagne interne dokument.

Planklagenævnets kompetence og anvendte regelsæt

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne om dispensation til udstykning af en ejendom udgør miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en sådan dispensation kan påvirke miljøelementer som jord og landskaber. Nævnet bemærkede, at kommunen havde behandlet sagen efter Offentlighedsloven, idet klagerne ikke blev anset for parter i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1 og Offentlighedsloven § 7, stk. 1.