Planklagenævnets afgørelse om forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af lejlighed

Københavns Kommune nedlagde den 25. marts 2019 et forbud mod anvendelse af en lejlighed på [adresse1] til erhvervsformål. Forbuddet blev udstedt med henvisning til Planlovens § 12, stk. 3.

Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 12. april 2019. Klageren anførte primært, at kommunen ikke havde hjemmel til at udstede forbuddet, og at der forelå indrettelseshensyn, da lejligheden angiveligt havde været anvendt til blandede formål (hovedsageligt erhverv) i 70 år.

Ejendommen og Kommuneplanen

Ejendommen er beliggende i byzone og er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. På tidspunktet for kommunens afgørelse var ejendommen omfattet af Kommuneplan 2015, som udlagde området til boligformål (B4-område). Kommuneplanen fastsætter, at bebyggelse over stueplan som udgangspunkt fastholdes som boliganvendelse, og at erhverv som hovedregel ikke må placeres over etager med beboelse.

Forløbet forud for forbuddet

Kommunen modtog i 2007 en ansøgning om ombygning, hvor det fremgik, at en beboelseslejlighed blev indrettet til kontorformål. Kommunen meddelte byggetilladelse til ombygning, men afslog nedlæggelse af beboelseslejligheden.

I 2017 ansøgte ejeren om at nedlægge 40 m2 bolig til erhverv, idet 314 m2 af lejligheden allerede var indrettet til erhverv. Kommunen konstaterede, at lejligheden udelukkende var godkendt til beboelse og afslog ansøgningen, samtidig med at den varslede et forbud efter Planlovens § 12, stk. 3, hvis ansøgningen blev opretholdt.

Kommunens begrundelse for forbuddet

Københavns Kommune begrundede forbuddet med, at lejligheden udelukkende var godkendt til beboelse og lå i et område udlagt til beboelse i kommuneplanen. Kommunen lagde vægt på, at ejendommens 2. sal var indrettet og godkendt til beboelse, hvilket gjorde erhvervsindretningen i strid med kommuneplanens rammebestemmelser om, at erhverv ikke må indrettes over etager med beboelse. Kommunen antog desuden, at anvendelsesændringen var sket inden for de seneste 8 år.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren fastholdt, at lejligheden i 70 år havde været anvendt til blandede formål, og at kommunen derfor ikke havde hjemmel til at nedlægge forbuddet. Klageren henviste til, at den blandede anvendelse fremgik af BBR-ejerregisteret, lejekontrakter og CVR-registeret, og at kommunen havde været bekendt med erhvervsaktiviteten siden 2010.

Kommunen bemærkede, at ejendommen var placeret i et boligområde ifølge Kommuneplan 2015, og at erhverv som udgangspunkt ikke måtte placeres over etager med beboelse. Kommunen anførte, at BBR-registreringer, CVR-registeret eller lejekontrakter ikke gjorde anvendelsen lovlig, og at anvendelsesændringen krævede byggetilladelse i henhold til og .