Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Svendborg Kommune vedtog den 26. marts 2019 kommuneplantillæg nr. 2017.01 til kommuneplan 2017-2029 og lokalplan nr. 631 for et biogasanlæg ved [A1], Tåsinge. I forbindelse hermed blev der udarbejdet en miljørapport og en sammenfattende redegørelse. En gruppe beboere i området klagede over miljøvurderingen til Planklagenævnet.
Planklagenævnet behandlede klagen med fokus på følgende spørgsmål:
Planklagenævnet har kompetence til at behandle afgørelser efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1, når de er udarbejdet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål, ikke planens hensigtsmæssighed. Sagen blev behandlet efter den dagældende Miljøvurderingsloven fra 2018.
En miljøvurdering skal sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og integrere miljøhensyn tidligt i planprocessen, jf. Miljøvurderingsloven § 1 og Miljøvurderingsloven § 9. Den skal vurdere sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet og rimelige alternativer, jf. Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1, og indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges, jf. Miljøvurderingsloven § 12, stk. 2. Kommunen skal inddrage miljørapporten ved endelig vedtagelse, jf. Miljøvurderingsloven § 13, stk. 1.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over miljørapporten og den sammenfattende redegørelse. Dette betyder, at miljørapporten og den sammenfattende redegørelse fortsat er gældende.
Klagerne anførte, at kommunens besvarelser af høringssvar manglede dokumentation. Planklagenævnet fastslog, at kommunen efter Miljøvurderingsloven ikke er forpligtet til at imødekomme indsigelser eller dokumentere begrundelsen for ikke at følge dem. Kommunen havde udarbejdet en sammenfattende redegørelse, som beskrev, hvordan høringssvar var taget i betragtning, jf. . Nævnet fandt ingen retlig mangel og kunne ikke give medhold i dette klagepunkt.
Klagerne mente, at støj- og trafikmålinger var foretaget uden for spidsbelastningsperioder. Planklagenævnet vurderede, at kommunen i tilstrækkelig grad havde tilvejebragt de fornødne oplysninger og vurderinger i henhold til Miljøvurderingsloven. Loven stiller ikke krav til bestemte målinger eller beregninger, og den valgte måleperiode blev ikke anset for at være præget af usædvanlig lav aktivitet. Nævnet bemærkede desuden, at Miljøvurderingsloven ikke fastsætter grænser for støj. Klagepunktet blev ikke imødekommet.
Klagerne gjorde gældende, at lugtcentrum var målt fiktivt, og at diffuse lugtkilder ikke var medtaget. Planklagenævnet anerkendte, at kommunen burde have anvendt et vægtet lugtcentrum, men fandt, at dette ikke førte til et væsentligt anderledes resultat, da lugtkilderne var tæt placeret, og den samlede lugtbelastning var lav. De diffuse lugtkilder fra indfødningsenheden blev anset for tilstrækkeligt vurderet, da de begrænses af overdækning. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet.
Klagerne mente, at vurderingen af den landskabelige påvirkning var manipulerende. Planklagenævnet fandt, at kommunen tilstrækkeligt havde vurderet biogasanlæggets visuelle påvirkning, jf. Miljøvurderingsloven § 12. Nævnet lagde vægt på kommunens skøn og fandt ingen objektive fejl i vurderingsgrundlaget. Klagepunktet blev ikke imødekommet.
Klagerne anførte, at der var anvendt et utidssvarende luftfoto. Planklagenævnet bemærkede, at selvom der ikke er lovkrav om visualiseringer, skal de være korrekte. Nævnet fandt dog, at det anvendte luftfoto, trods sin alder, gav et tilstrækkeligt indtryk af biogasanlæggets beliggenhed i forhold til naboejendomme og dermed et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Klagepunktet blev ikke imødekommet.
Planklagenævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om en ny energipark med solceller og vindmøller ved Torstedlund i høring.



Brønderslev Kommune vedtog den 24. maj 2017 kommuneplantillæg nr. 28 og lokalplan nr. 32-T-22.01 for vindmøller ved [Adresse1], med tilhørende miljørapport. Flere beboere og Danmarks Naturfredningsforening klagede til Planklagenævnet over afgørelserne.
Klagerne anførte en række punkter, herunder:
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Sagen startede med en ansøgning i 2014, der førte til offentlig høring af et debatoplæg i 2015. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev vedtaget i november 2016 og sendt i offentlig høring, hvorefter de endeligt blev vedtaget i maj 2017. Planområdet, der er ca. 25 ha, ligger i landzone ca. 1,5 km nord for Asaa og består primært af opdyrket landbrugsjord. Området indeholder beskyttede søer og vandløb efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Det ligger i kystnærhedszonen, ca. 1,1 km fra kysten, og ca. 600 m øst for Natura 2000-område N14 (Fuglebeskyttelsesområde F2 og habitatområde H14).
Kommuneplantillæg nr. 28 udlagde et nyt rammeområde for fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 m og tilføjede en støjkonsekvenszone. Lokalplan nr. 32-T-22.01 muliggjorde opstilling af fem vindmøller med tilhørende anlæg og adgangsveje. Lokalplanen begrundede placeringen i kystnærhedszonen med gunstige vindforhold og vurderede den visuelle påvirkning som uproblematisk, da skov afskærmer for kysten. Miljørapporten, dateret november 2016, indeholdt en miljøvurdering af planerne og en VVM-redegørelse for projektet. Den vurderede potentielle effekter på landskab, befolkning (støj, skyggekast) og natur (fugle, bilag IV-arter).
Miljørapporten konkluderede, at vindmøllerne ikke ville have væsentlig negativ effekt på Natura 2000-områder eller de udpegede fuglearter som sangsvane, pibesvane, gravand og hjejle, baseret på fugleundersøgelser og kollisionsberegninger. For bilag IV-arter (flagermus) blev det vurderet, at der ville være en lav effekt, selvom enkelte kollisioner kunne forekomme. Rapporten beskrev også den landskabelige påvirkning, støjberegninger (der viste overskridelse ved én ejendom, men overholdelse med støjdæmpning eller nedlæggelse af beboelse), og skyggekast (hvor skyggestop skulle sikre 0 timers skyggekast indenfor 1 km). Alternativer, herunder 0-alternativet og forskellige opstillingsmønstre, blev også behandlet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i en særskilt afgørelse stadfæstet VVM-tilladelsen med vilkårsændring om driftsstop for vindmølle nr. 4.

Sagen omhandler Sønderborg Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 15 til kommuneplan 2017-2029 og lokalpl...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes miljøgodkendelse af et nyt biogasanlæg. Klagen ble...
Læs mereHøring om udkast til bekendtgørelse for energipark ved Buddum i Mariagerfjord Kommune med tilhørende miljøvurdering