Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage indsendt af en borger i Faxe Kommune til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 12. marts 2019. Klagen vedrørte Solrød Kommunes høring af 9. januar 2019 om forslag til indholdet af miljøkonsekvensrapporten for udvidelsen af en virksomhed.
Klager anførte, at Solrød Kommune burde have foretaget en høring af Faxe Kommune i forbindelse med forslaget til miljørapporten.
Solrød Kommune oplyste i sine bemærkninger af 21. juni 2019, at den udsendte høring ikke udgjorde en afgørelse, der kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kommunen mente desuden, at klager ikke var klageberettiget. Endelig oplyste kommunen, at sagen var afsluttet, da virksomheden havde trukket sin ansøgning om udvidelse tilbage.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Solrød Kommunes høring af 9. januar 2019 vedrørende forslag til indholdet af miljøkonsekvensrapporten for udvidelse af virksomheden.
Nævnet fastslog, at det kun kan behandle klager over screeningsafgørelser efter miljøvurderingsloven § 21, afgørelser om § 25-tilladelser og tilsynsafgørelser efter miljøvurderingsloven § 46, jf. miljøvurderingsloven § 49, stk. 1. Da Solrød Kommunes høring ikke udgjorde en afgørelse efter miljøvurderingsloven i forhold til et konkret projekt, var nævnet ikke kompetent til at behandle klagen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Som følge af afvisningen tilbagebetaltes det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Nævnet bemærkede, at en eventuel ny ansøgning fra virksomheden og Solrød Kommunes afgørelse herom vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Denne afgørelse tager ikke stilling til klagers klageberettigelse i en fremtidig sag. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. miljøvurderingsloven § 54, stk. 1.
Plan- og LanddistriktsstyrelsenPlan- og Landdistriktsstyrelsen sender nu et udkast til bekendtgørelse for en ny energipark i Rebild Kommune i høring frem til den 14. oktober 2025.
Trafikstyrelsen
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagen omhandler klager over Energistyrelsens afgørelser vedrørende etablering af Mejlflak Havvindmøllepark i Århus Bugt. Havvind Århus Bugt A/S ansøgte den 18. november 2010 Energistyrelsen om tilladelse til forundersøgelser for etablering af en havvindmøllepark med 20 møller, hver med en kapacitet på 3-6 MW og en totalhøjde på 150-200 meter, hvilket ville give en samlet kapacitet på 60-120 MW.
Energistyrelsen meddelte den 1. juni 2011 Havvind Århus Bugt A/S den ansøgte forundersøgelsestilladelse med hjemmel i Lov om fremme af vedvarende energi § 22 og Lov om fremme af vedvarende energi § 23, stk. 4. Efterfølgende indsendte Havvind Århus Bugt A/S i april 2012 en forundersøgelsesrapport, der omfattede en VVM-redegørelse, en Natura 2000-konsekvensvurdering, en sejladssikkerhedsrapport og visualiseringer. Rapporten blev sendt i myndighedshøring og en bred offentlig høring. Som følge af bemærkninger i høringen blev der anmodet om yderligere undersøgelser, herunder en marsvintælling, og projektet blev tilpasset med en maksimal møllehøjde på 150 meter og en minimumsafstand på 4 km fra kysten. Energistyrelsen godkendte forundersøgelsesrapporten den 28. juli 2014 i medfør af .
Trafikstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune har i fællesskab sendt en rapport i høring, der vurderer de mulige miljøkonsekvenser ved at anlægge en ny kaj i Hvide Sande. Miljøkonsekvensrapporten er i høring til og med 11. august.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om en ny energipark med solceller og vindmøller ved Torstedlund i høring.
Støtteforeningen Bevar De Kystnære Havmiljøer klagede over både forundersøgelsestilladelsen af 1. juni 2011 og godkendelsen af forundersøgelsesrapporten af 28. juli 2014. Foreningens formand og næstformand indgav også klage over godkendelsen af forundersøgelsesrapporten. Klagerne anmodede om opsættende virkning for godkendelsen af forundersøgelsesrapporten.
Energiklagenævnet skulle indledningsvist tage stilling til, om klagerne var klageberettigede, om klagerne var indgivet rettidigt, og om Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten var en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.
Støtteforeningen, stiftet den 7. oktober 2013, oplyste at den repræsenterede over 3.500 berørte grundejere og havde til formål at bevare de kystnære havmiljøer, herunder specifikt at friholde Århus Bugt for vindmøller. Foreningen henviste til Århus-konventionens artikel 2, stk. 5 og artikel 9, stk. 2, som grundlag for klageadgang.
De individuelle klagere, formanden og næstformanden, henviste til deres ejendomme (fritidshus og fast bopæl) med udsigt over Århus Bugt, som ville blive påvirket af møllerne. De var også andelshavere i elselskabet NRGi a.m.b.a., der var hovedaktionær i projektet, og ønskede at begrænse yderligere tab i et ifølge dem urentabelt projekt.
Energistyrelsen anførte, at Støtteforeningen ikke var klageberettiget over forundersøgelsestilladelsen fra 2011, da foreningen ikke eksisterede på tidspunktet for afgørelsen eller klagefristens udløb. Vedrørende godkendelsen af forundersøgelsesrapporten argumenterede Energistyrelsen for, at der var tale om en processuel beslutning og ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, og at klagevejledningen i godkendelsen derfor var indsat fejlagtigt. Styrelsen mente, at kun Havvind Århus Bugt A/S var part i sagen, da godkendelsen alene havde væsentlig og individuel betydning for dem.
Klagerne bestred Energistyrelsens vurdering af, at godkendelsen af forundersøgelsesrapporten ikke var en afgørelse. De fremhævede, at VVM-redegørelsen blev sendt i offentlig høring, og at Energistyrelsen medvirkede til tilpasninger af projektet. De argumenterede for, at godkendelsen gav Havvind Århus Bugt A/S en rettighed af væsentlig betydning, som kunne overdrages, og at projektmageren selv opfattede det som en godkendelse. Klagerne mente desuden, at forundersøgelsestilladelsen skulle tilbagekaldes/ophæves på grund af økonomisk urealiserbarhed, manglende hensyntagen til screeningsresultater og overtrædelse af afstandskrav.
Energiklagenævnet henviste til tidligere afgørelser, herunder sagerne om Rødsand II (2008) og seks havvindmøller ud for Frederikshavn (2011). Praksis viste, at klageberettigelse kræver en væsentlig og individuel interesse. For Rødsand II blev klager afvist, da påvirkningen var ensartet for en stor, svært identificerbar kreds. For Frederikshavn blev klager fra beboere på Hirsholmene (ca. 1,2 km fra møllerne) anerkendt på grund af den tætte afstand og dominerende effekt, mens klager fra Frederikshavn (ca. 4 km fra møllerne) blev afvist, da påvirkningen ikke var individuelt væsentlig.
Dette forslag til bekendtgørelse introducerer et landsplandirektiv, der skal skabe de planlægningsmæssige rammer for en ...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Køge Kommunes dispensation fra støjgrænser i en lokal forskrif...
Læs mere