Planklagenævnets afgørelse om kommuneplantillæg og lokalplan for nyt boligområde ved Kelleris Hegn, Helsingør Kommune

I forbindelse med planvedtagelsen blev der udarbejdet en miljørapport, et høringsnotat og en sammenfattende redegørelse.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over miljørapporten eller den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen. Dog ophævede nævnet en specifik passage i lokalplanens § 6.2. Dette betyder, at miljørapporten og kommuneplantillægget fortsat er gældende, og lokalplanen er gældende bortset fra den ophævede passage.

Planlægning i støjbelastet område

Planklagenævnet vurderede, at den omstridte passage i lokalplanens § 6.2, der udsatte vurderingen af støjbelastning til et senere tidspunkt, ikke var i overensstemmelse med Planlovens § 15 a, stk. 1. Nævnet ophævede derfor denne passage. Nævnet fastslog, at kommunen ikke kan udskyde vurderingen af støjbelastning, men skal afklare dette i forbindelse med planvedtagelsen. Efter en samlet fortolkning af lokalplanens bestemmelser og kortbilag, herunder en præcisering af byggefelternes placering 100 meter nord for lokalplanområdets afgrænsning mod [A1], fandt Planklagenævnet, at lokalplanen i øvrigt er i overensstemmelse med Planlovens § 15 a, stk. 1, da der ikke planlægges for støjfølsom anvendelse i et støjbelastet område.

Kommunens miljøvurdering

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig miljøvurdering i henhold til Miljøvurderingsloven. Nævnet afviste klagepunkter om manglende faglig objektivitet i miljørapporten, idet det er kommunen, der bærer det fulde ansvar for indholdet, uanset om et rådgivningsfirma er benyttet. Vurderingerne af skovbyggelinjen, landskabelige hensyn, biodiversitet, natur, trafik og vejstøj blev anset for tilstrækkelige. Nævnet bemærkede, at en landskabelig vurdering indebærer et skøn, og at der ikke var grundlag for at fastslå fejl i kommunens vurdering. Det blev også fastslået, at kommunen ikke havde pligt til at vurdere støj ud fra en forudsætning om skovens støjdæmpende virkning.

Kommuneplantillæggets overensstemmelse med Fingerplanen

Planklagenævnet fandt, at kommuneplantillægget ikke var i strid med Fingerplan 2017 (nu Fingerplan 2019). Nævnet vurderede, at en reduktion af skovbyggelinjen ikke udgjorde et forbud mod byudvikling, men krævede en afvejning af interesser, hvilket kommunen havde foretaget. Planlægningen blev anset for at tage tilstrækkeligt hensyn til eksisterende infrastruktur og kollektiv trafikbetjening. Endvidere fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den planlagte byudvikling med 400 boliger ikke havde regional betydning, og derfor ikke krævede en rækkefølgeplanlægning efter Fingerplan 2017 § 16, stk. 1.

Kommuneplantillæggets overensstemmelse med reglerne om byvækst

Nævnet fandt, at planlægningen var i overensstemmelse med Planlovens § 11 a, stk. 7 og 8 om byvækst. Kommunens opgørelse af behovet for boliger, baseret på befolkningsfremskrivninger og efterspørgsel, blev anset for tilstrækkelig. Desuden blev planområdets placering umiddelbart vest for eksisterende bymæssig bebyggelse i Espergærde anset for at være i direkte tilknytning til byzone, som krævet af Planlovens § 11 a, stk. 8.

Varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser

Planklagenævnet fandt, at det ikke var i strid med planloven, at kommunen havde udtaget arealet fra udpegningen til spredningskorridor og potentielle økologiske forbindelser. Kommunen har kompetence til at udpege naturområder, så længe det sker med respekt for Planlovens § 11, stk. 4 og Planlovens § 11 a, stk. 3.

Lokalplanens overensstemmelse med indholdskrav

Nævnet vurderede, at lokalplanen opfyldte mindstekravene i Planlovens § 15, stk. 3 for etape 1 (enhed 1 og 2). For etape 2 (enhed 3 og 4) fungerer lokalplanen som en rammelokalplan, der kræver supplerende lokalplanlægning. Nævnet afviste klagepunkter om manglende detaljering af taghældninger, arkitektur, materialer og farver, da planloven ikke stiller krav om så præcise målbare tegninger eller visualiseringer i en lokalplan. Illustrationer i lokalplanen er eksempler og ikke bindende for det konkrete byggeri.

Planklagenævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.

Kommunens bemærkninger

Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.