Planklagenævnets afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for nyt boligområde i Vallensbæk

Sagen omhandler en klage til Planklagenævnet over Vallensbæk Kommunes afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave, samt kommunens afgørelse om ikke-miljøvurderingspligt for forslaget til lokalplanen. Klagen blev indgivet af en gruppe borgere uden for lokalplanområdet.

Områdets karakter og tidligere planlægning

Lokalplanområdet er et tidligere industriområde beliggende cirka 15 meter fra Køge Bugt Motorvejen. Området har historisk set huset erhvervsvirksomheder, hvoraf flere er under afvikling. Tidligere var området omfattet af lokalplan nr. 90, som udlagde det til boligformål med mulighed for kontor og serviceerhverv, og som planlagde for støjafskærmende bebyggelse mod motorvejen. Denne lokalplan blev dog aldrig realiseret.

Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave

Vallensbæk Kommune vedtog den 9. oktober 2019 endeligt lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave, efter en offentlig høringsperiode. Lokalplanens primære formål er at muliggøre etablering af en ny bydel med helårsboliger og plejeboliger. Planen foreskriver etagebebyggelse på 3-8 etager med to tårne på op til 14 etager langs motorvejen, som skal fungere som støjafskærmning.

Lokalplanen opdeler området i to delområder:

• Delområde I: En smal stribe mod motorvejen, der kun må anvendes til færdsel og parkering for delområde II, og hvor der ikke må bygges.
• Delområde II: Beliggende bag delområde I, kun til boliger og plejeboliger med tilhørende fællesfaciliteter.

Lokalplanen fastsætter desuden, at der ikke må etableres udendørs opholdsarealer på facader mod Køge Bugt Motorvejen, og at altangange mod motorvejen skal udføres med glasinddækning. For at sikre støjfri udluftning og ventilation skal der etableres specialkonstruerede vinduer mod motorvejen. Lokalplanen kræver, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj overholdes, herunder en grænse på 58 dB for udendørs opholdsarealer og 46 dB indendørs i boligers opholdsrum med lukkede vinduer. Dokumentation for overholdelse af støjgrænserne er en forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse.

Kommuneplanens relevans

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2016 udpeget som byomdannelsesområde. Da lokalplan nr. 102 ikke var i overensstemmelse med Kommuneplan 2016's rammer for bygningshøjde, etageantal og bebyggelsesprocent, vedtog kommunen samtidig Kommuneplantillæg nr. 6. Dette tillæg ændrede kommuneplanens rammeområder, så lokalplanens byggeri fremadrettet ligger inden for et nyt rammeområde 3-B112, med anvendelse som boligområde. Det nye rammeområde angiver dog ikke, at området er et byomdannelses- eller transformationsområde.

Klagernes anbringender

Klagerne anførte primært, at lokalplanen er i strid med Planloven § 15 a om planlægning for støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer. De fremhævede følgende punkter:

• Området er ikke et transformationsområde, hvor byggeri i første række mod støjkilden er tilladt, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 13 og Planloven § 15, stk. 2, nr. 26.
• Støjbelastningen kommer fra motorvejen og er permanent, hvilket strider mod Planloven § 15 a, stk. 2, som forudsætter, at støj ophører.
• Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje fraråder planlægning for boliger, hvor støjniveauet overstiger 68 dB.
• Området er ikke et eksisterende boligområde eller et område for blandede byfunktioner, men et nyt boligområde.

Klagerne anførte desuden en række andre klagepunkter, herunder manglende miljøvurdering og urigtige oplysninger til kommunalbestyrelsen.

Kommunens og ejernes bemærkninger

Vallensbæk Kommune fastholdt, at lokalplanen opfylder Planlovens § 15 a og Miljøstyrelsens grænseværdier. Kommunen argumenterede for, at lokalplanområdet er et byomdannelsesområde, og at den skærmende bebyggelse mod motorvejen forventes opført inden for otte år, hvilket vil afskærme den bagvedliggende bebyggelse. Kommunen henviste til, at Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, ikke indeholder en udtømmende opregning af afskærmningsforanstaltninger, og at det ikke er korrekt, at bebyggelse i første række mod støjkilden kun er en mulighed i transformationsområder.

En bygherre og ejere af ejendomme i lokalplanområdet støttede kommunens synspunkt. Bygherren fremlagde en støjanalyse, der viste, at tekniske løsninger som dobbeltfacader og lydabsorberende grønne facader kan sikre overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Ejendomsejerne henviste til en tidligere afgørelse fra Naturklagenævnet fra 1999, der fastslog en vidtrækkende hjemmel i Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, til at stille krav om støjafskærmning, og argumenterede for, at Planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, var en udvidelse af mulighederne, ikke en begrænsning af Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13.

Planklagenævnet behandlede klagen over Vallensbæk Kommunes afgørelse om vedtagelse af lokalplan nr. 102 og afgørelsen om ikke-miljøvurderingspligt. Nævnet fokuserede primært på spørgsmålet om lokalplanens overensstemmelse med Planloven § 15 a, stk. 1.

Planklagenævnets vurdering af støjgener

Nævnet fastslog, at en lokalplan kun må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener, jf. Planlovens § 15 a, stk. 1. Dette skal ske med bestemmelser om afskærmningsforanstaltninger, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 13, Planloven § 15, stk. 2, nr. 23 og Planloven § 15, stk. 2, nr. 26.

Nævnet bemærkede, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj i boligområder er 58 dB, men at der findes lempede støjkrav for nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder, hvor indendørs støjniveau med lukkede vinduer kan være op til 46 dB. Disse lempede krav er sammenfaldende med anvendelsesområdet for Planlovens § 15, stk. 2, nr. 26.

Planklagenævnet forstod lokalplanens bestemmelser således, at de henviste til de lempede støjkrav, og at isoleret boligbebyggelse skulle fungere som støjafskærmning.

Anvendelse af Planlovens bestemmelser

Nævnet vurderede, om lokalplanen faldt ind under undtagelsesbestemmelserne i Planloven § 15 a, stk. 2 (byomdannelsesområder) eller Planloven § 15 a, stk. 3 (transformationsområder):

• Byomdannelsesområde: Nævnet fandt, at Planlovens § 15 a, stk. 2, kun vedrører områder, der er belastet af støj fra miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter, og ikke trafikstøj. Da den primære støj i dette område kom fra Køge Bugt Motorvejen, fandt bestemmelsen ikke anvendelse.
• Transformationsområde: Nævnet konstaterede, at lokalplanområdet ikke var udlagt som et transformationsområde i kommuneplanen, og at bestemmelsen i Planlovens § 15 a, stk. 3, desuden omhandler støj fra produktionsvirksomheder, ikke vejstøj. Bestemmelsen var derfor ikke relevant.

Isolering mod støj af ny boligbebyggelse

Nævnet vurderede herefter, om lokalplanen kunne anvende de lempede grænseværdier under Planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, som omhandler isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Planklagenævnet fandt, at lokalplanområdet, som i dag består af erhvervsvirksomheder, ikke er et eksisterende boligområde eller et område for blandede byfunktioner. Derfor fandt Planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, ikke anvendelse.

Fortolkning af Planloven § 15, stk. 2, nr. 13

Planklagenævnet anerkendte, at det tidligere i praksis var accepteret, at en kommune kunne opfylde Planlovens § 15 a, stk. 1, ved blot at henvise til overholdelse af støjgrænseværdier under den brede formulering af Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13. Nævnet fastslog dog, at lovgiver med indførelsen af Planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, har præciseret, i hvilke situationer de særlige foranstaltninger, der er omfattet af denne bestemmelse, må benyttes. At anvende disse foranstaltninger i et videre omfang under Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, ville indebære en omgåelse af lovens intentioner.

Konklusion og afgørelse

På baggrund af ovenstående fandt Planklagenævnet, at lokalplan nr. 102 ikke er i overensstemmelse med Planlovens § 15 a, stk. 1, da den alene sikrer overholdelse af de lempede støjkrav i en situation, der ikke er omfattet af Planlovens § 15, stk. 2, nr. 26.

Nævnet afviste desuden at tage stilling til klagen over kommunens miljøscreening på grund af uaktualitet, da en ny lokalplan under alle omstændigheder vil kræve tilpasninger og sandsynligvis en fornyet miljøscreening. Screeningsafgørelsen blev derfor også ophævet.

Planklagenævnet ophæver hermed lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave, samt Vallensbæk Kommunes screeningsafgørelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.