Genoptagelse af sag om tilladelse til udledning af tag- og overfladevand

Robusthedsanalysen undersøgte scenarier med bibeholdelse af eksisterende udledninger og med neddrosling af eksisterende udledninger. Analysen beregnede vandstandsstigninger på ca. 10 cm ved en udledning på 2 l/s/ha i forhold til en referencevandstand, som kommunen vurderede acceptabel. Det fremgik, at referencevandstanden var baseret på en konkret regnhændelse fra juli 2008 og inkluderede eksisterende udledninger uden forsinkelse samt planlagte udledninger med en neddrosling på 0,5 l/s/ha. Den naturlige afstrømning var baseret på en vintermedianmaksimumafstrømning på 0,5 l/s/ha.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede sagen efter Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1. Nævnet henviste til retningslinjerne i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 og Miljøstyrelsens vejledning nr. 28/2018, som fastslår, at kommunen skal sikre, at udledninger respekterer vandløbets hydrauliske kapacitet, så vandet kan afledes uden gener for omboende.

Vurdering af hydraulisk kapacitet

MFKN understregede, at når den tilladte udledning overstiger den naturlige afstrømning (medianmaksimumafstrømningen), er det nødvendigt at vurdere vandløbets hydrauliske kapacitet. Dette skal sikre, at udledningen ikke medfører hyppigere eller større oversvømmelser end ved afstrømning fra vandløbets naturlige opland. Nævnet bemærkede, at den naturlige medianmaksimumvandføring i Ger Å ved Melholt er 0,47 l/s/ha, mens de tilladte afløb fra regnvandsbassinerne var ca. 1-2 l/s/ha.

Mangler i robusthedsanalysen

MFKN fandt, at Brønderslev Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af vandløbets hydrauliske kapacitet. Dette skyldtes, at den i robusthedsanalysen opstillede referencevandstand ikke svarede til afstrømning fra vandløbets naturlige opland, da den inkluderede eksisterende og planlagte udledninger. Desuden var beregningerne baseret på en konkret regnhændelse fra juli 2008 i stedet for medianmaksimumvandføringen, og de eksisterende uforsinkede udledninger var ikke planlagt neddroslet. Nævnet konstaterede, at robusthedsanalysens anden del om udledningsniveau ved etablering af forsinkelse på alle regnvandsudløb derfor ikke var relevant for vurderingen.

Afgørelse

MFKN vurderede, at manglerne var så væsentlige, at afgørelserne måtte ophæves og hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal i den fornyede behandling vurdere, om udledningerne vil medføre hyppigere eller større oversvømmelser af vandløbet, end hvad der ville være tilfældet ved afstrømning fra vandløbets naturlige opland. Nævnet erkendte samtidig, at dets tidligere udtalelse om robusthedsanalysen i afgørelsen af 12. september 2018 beklageligvis var forkert, men fandt ikke anledning til yderligere foranstaltninger, da forholdet nu var korrigeret.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Brønderslev Kommunes afgørelse af 12. april 2019 og afgørelse af 23. november 2021 med virkning fra 1 år fra nævnets afgørelse og hjemviste sagerne til fornyet behandling. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1.

Nye oplysninger

• Kommunen havde midlertidigt pumpet vand fra faskinen, hvilket kunne have påvirket vandstanden.
• Klagers ingeniør påpegede problemer med den gamle faskine og grundvandsspejlet.