Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende transport af ikke-transportegnede grise

Fødevarestyrelsen præciserede yderligere, at selvom sårene måtte have været delvist skorpedækkede, var de ikke ophelet tilstrækkeligt, da skorperne faldt af under transporten og efterlod blødende sår. Styrelsen definerede alvorlige sår som dybtgående, store eller inficerede, og fremhævede risikoen for forværring af blødende sår under transport i flok. Transportegnede øresår skal være små, overfladiske og med en god, fastsiddende skorpe, der ikke umiddelbart bløder, selv hvis skorpen falder af.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelse af 20. marts 2019, dog med en ændret ordlyd. Nævnet fandt, at klager ikke havde overholdt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kap. 1, pkt. 1 og pkt. 2.

Nævnets vurdering af transportegnethed

Nævnet lagde vægt på, at de to grise havde åbne, blødende øresår med vævstab, som beskrevet af Fødevarestyrelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at skaderne var til stede ved pålæsning. Nævnet lagde til grund, at sårene ikke var ophelet i tilstrækkelig grad, når skorperne kunne falde af under transporten og efterlade blødende sår. Dette indikerer, at grisene ikke var egnede til transport.

Lovgrundlag og afgørelse

Nævnet vurderede, at Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kap. 1, pkt. 1 og pkt. 2, udgør den korrekte hjemmel for afgørelsen, da den specifikt forbyder transport af ikke-transportegnede dyr. Nævnet fandt det derfor unødvendigt at vurdere, om den mere generelle bestemmelse i Dyreværnslovens § 1 tillige var overtrådt.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Den ændrede ordlyd af indskærpelsen er: "Ingen dyr må transporteres, medmindre de er egnede til den påtænkte forsendelse."

Det Veterinære Sundhedsråd (DVS) konkluderede i sine udtalelser, at svinet ikke var transportegnet, uanset at det blev transporteret adskilt (skånetransport). Ifølge DVS var såret tydeligt og burde have foranlediget en nærmere undersøgelse, hvorved sårets alvor let ville have været konstateret. Transporten udsatte derfor grisen for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, hvilket er i strid med Dyrevelfærdsloven § 2.

T A/S nægtede sig skyldig. Virksomheden hævdede, at chaufføren havde inspiceret grisen, der var livlig og i normalt huld, og at han vurderede såret som helet arvæv. Transporten foregik adskilt fra andre grise for at minimere risikoen. Forsvaret fremlagde en sagkyndig erklæring fra professor V5, der argumenterede for, at såret ikke opfyldte kriterierne for et åbent alvorligt sår, og at grisen derfor var transportegnet til skånetransport, så længe udposningen hang tilstrækkeligt frit af gulvet.