Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Frederikshavn Kommunes miljøgodkendelse af 18. februar 2019 til etablering af en minkfarm på en ejendom i Frederikshavn. Godkendelsen blev meddelt efter Husdyrbrugloven § 11 og omfatter etablering af en minkfarm med 7.000 minktæver, svarende til 241,38 dyreenheder (DE), samt tilhørende bygninger og faciliteter som minkhaller, fodersilo, møddingsplads og gylletank.
Danmarks Naturfredningsforening (klager 1) påklagede afgørelsen med henvisning til, at projektet ville medføre en ammoniakemission på 6.671,0 kg N/år, hvilket ville påvirke flere § 3-beskyttede naturområder og kategori 3-natur. Klager 1 anførte specifikt, at naturpunkt 11 og 12, som er gamle løvskove med god naturtilstand, ikke burde modtage en merdeposition på over 1,0 kg N/ha/år, og at kommunens fastsættelse af en maksimal deposition på 17,0 kg N/ha/år var utilstrækkeligt begrundet. Lignende indvendinger blev rejst for naturpunkt 6 og 2. Klager 1 bestred desuden projektets erhvervsmæssige nødvendighed, da ansøger allerede havde en anden minkfarm i nærheden, og ejendommen ikke havde haft dyr siden 1995.
Andre klagere (klager 2-6) fremførte bekymringer om betydelige lugt-, flue- og mågegener, samt støj-, transport- og støvgener. De påpegede også risiko for forurening af den omkringliggende natur og grundvand, da minkfarmen skulle etableres tæt på et indvindingsområde. Endvidere anførte de, at ansøger havde andre arealer, hvor farmen kunne etableres uden gener, og at projektet ville medføre værdiforringelse af deres ejendomme samt risiko for smitte med plasmacytose.
Frederikshavn Kommune havde i sin miljøgodkendelse beregnet ammoniakfordampningen til 6.671,0 kg N/år og lagt en baggrundsbelastning på 12,0 kg N/ha/år til grund. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville føre til en væsentlig påvirkning af naturarealer, herunder kategori 1-, 2- og 3-natur. Kommunen havde besigtiget skovområderne ved naturpunkt 6, 11 og 12 og vurderede, at skoven i naturpunkt 11 og 12 havde en god naturtilstand med forekomst af gammelskovsarter, mens skoven i naturpunkt 6 var domineret af rødgran og hyld med ringe naturtilstand. Kommunen fastsatte en maksimal ammoniakdeposition på 17,0 kg N/ha/år for naturpunkt 11 og 12 og 18,2 kg N/ha/år for naturpunkt 6, inklusiv baggrundsbelastning.
Kommunens beregninger af ammoniakdepositionen til de nærmest beliggende naturpunkter fremgik af følgende tabel:
| Pkt. |
|---|
| Kategori |
|---|
| Naturtype |
|---|
| Beregnet deposition (kg N/ha/år) |
|---|
| 1 | 2 el §3 | Sø | 1,1 |
| 2 | 2 el §3 | Sø | 4,8 |
| 3 | 3 | Skov | 1,3 |
| 4 | 2 el §3 | Sø | 5,8 |
| 5 | §3 | Mose | 1,0 |
| 6 | 3 | Skov | 6,2 |
| 7 | 2 | Overdrev | 0,8 |
| 8 | 2 | Overdrev | 0,9 |
| 9 | §3 | Mose | 4,3 |
| 10 | §3 | Eng | 1,6 |
| 11 | 3 | Skov | 5,0 |
| 12 | 3 | Skov | 3,3 |
| 13 | 1 | Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder | 0,0 |
Frederikshavn Kommune havde ingen yderligere bemærkninger til klagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til klagepunktet om Frederikshavn Kommunes fastsættelse af det konkrete tålegrænseniveau for skovområdet ved naturpunkt 6, 11 og 12. Klagepunkter vedrørende værdiforringelse og plasmacytose smitterisiko blev ikke behandlet, da de ikke er omfattet af husdyrlovgivningen.
Sagen blev behandlet efter de hidtil gældende regler i Husdyrbrugloven (lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016) og Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 211 af 28. februar 2017), da ansøgningen blev indgivet før 1. august 2017, og sagen ikke var færdigbehandlet inden denne dato. Ifølge Husdyrbrugloven § 19 skal kommunen sikre, at forurening forebygges og begrænses, og at husdyrbruget kan drives uden uforenelig påvirkning af omgivelserne. Husdyrbrugloven § 23, stk. 1, nr. 2 fastslår hensynet til beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 11, stk. 1 og stk. 3 angiver, at godkendelse ikke kan meddeles, hvis projektet medfører væsentlige miljøvirkninger, defineret ved overskridelse af ammoniakbeskyttelsesniveauet i bekendtgørelsens bilag 3, afsnit A.
Nævnet fandt, at det omhandlede areal var skov som defineret i Lov om skove. Nævnet vurderede, at skovarealet har været natur gennem mange år og er følsomt over for stor kvælstoftilførsel, baseret på historiske kort og registrerede plantearter. Nævnet bemærkede, at skove generelt har et tålegrænseniveau på 10-20 kg N/ha/år ifølge Naturstyrelsens ammoniakmanual.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Frederikshavn Kommunes grundlag for at fastsætte tålegrænsen for skovområdet i naturpunkt 6, 11 og 12 var utilstrækkeligt. Kommunen havde primært baseret sin vurdering på tilstedeværende vegetation, men nævnet understregede, at parametre som vegetationens udbredelse, dominerende arter, jordbundsforhold, forhistorie, skovstruktur, drift og hydrologi også er afgørende for fastsættelse af tålegrænseniveauet. Kommunen havde ikke sandsynliggjort, at dele af skovområdet ikke var ammoniakfølsomt, og havde ikke tilstrækkeligt inddraget kriterierne i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug bilag 3, afsnit A for vurdering af kategori 3-natur.
Nævnet bemærkede desuden, at Frederikshavn Kommunes anvendte baggrundsbelastning på 12,0 kg N/ha/år ikke kunne genfindes i kommunegennemsnit eller DCE grid-data. Nævnet fastsatte baggrundsbelastningen til 14,2 kg N/ha/år baseret på et gennemsnit af grid-niveauet over de tre forudgående år. Med denne korrigerede baggrundsbelastning overskred den samlede ammoniakdeposition til skoven i naturpunkt 11 og 12 den øvre tålegrænse på 17,0 kg N/ha/år, som kommunen havde fastsat. Kommunen blev pålagt at anvende baggrundsbelastning på grid-niveau og beregne den som et gennemsnit over de tre forudgående år ved fornyet behandling af sagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet konkluderede, at det utilstrækkelige grundlag for kommunens vurdering af tålegrænsen udgjorde en væsentlig retlig mangel. Dette gjorde det umuligt at vurdere, om kommunen havde hjemmel til at meddele godkendelse i henhold til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 11, stk. 1 og stk. 3 samt Husdyrbrugloven § 19.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Frederikshavn Kommunes afgørelse af 18. februar 2019 om miljøgodkendelse til etablering af minkfarmen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 2, nr. 1.

Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Billund Kommunes afgørelse om miljøgodkendelse til etablering af en minkfarm. Klagerne var primært bekymrede for lugtgener, ammoniakpåvirkning af naturområder og risiko for forurening af vandløb.
En ny omfattende rapport fra GEUS præsenterer en revideret model for pesticiders udbredelse i dansk grundvand og udfordrer eksisterende antagelser om naturlig beskyttelse.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Nyborg Kommunes tillæg til miljøgodkendelse for en minkfarm på [adre...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Favrskov Kommunes miljøgodkendelse af en udvidelse af et kvægbrug...
Læs mere