Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om miljøgodkendelse til minkfarm - Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune havde ingen yderligere bemærkninger til klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til klagepunktet om Frederikshavn Kommunes fastsættelse af det konkrete tålegrænseniveau for skovområdet ved naturpunkt 6, 11 og 12. Klagepunkter vedrørende værdiforringelse og plasmacytose smitterisiko blev ikke behandlet, da de ikke er omfattet af husdyrlovgivningen.

Anvendt lovgrundlag

Sagen blev behandlet efter de hidtil gældende regler i Husdyrbrugloven (lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016) og Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 211 af 28. februar 2017), da ansøgningen blev indgivet før 1. august 2017, og sagen ikke var færdigbehandlet inden denne dato. Ifølge Husdyrbrugloven § 19 skal kommunen sikre, at forurening forebygges og begrænses, og at husdyrbruget kan drives uden uforenelig påvirkning af omgivelserne. Husdyrbrugloven § 23, stk. 1, nr. 2 fastslår hensynet til beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 11, stk. 1 og stk. 3 angiver, at godkendelse ikke kan meddeles, hvis projektet medfører væsentlige miljøvirkninger, defineret ved overskridelse af ammoniakbeskyttelsesniveauet i bekendtgørelsens bilag 3, afsnit A.

Vurdering af tålegrænse for skovområdet

Nævnet fandt, at det omhandlede areal var skov som defineret i Lov om skove. Nævnet vurderede, at skovarealet har været natur gennem mange år og er følsomt over for stor kvælstoftilførsel, baseret på historiske kort og registrerede plantearter. Nævnet bemærkede, at skove generelt har et tålegrænseniveau på 10-20 kg N/ha/år ifølge Naturstyrelsens ammoniakmanual.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Frederikshavn Kommunes grundlag for at fastsætte tålegrænsen for skovområdet i naturpunkt 6, 11 og 12 var utilstrækkeligt. Kommunen havde primært baseret sin vurdering på tilstedeværende vegetation, men nævnet understregede, at parametre som vegetationens udbredelse, dominerende arter, jordbundsforhold, forhistorie, skovstruktur, drift og hydrologi også er afgørende for fastsættelse af tålegrænseniveauet. Kommunen havde ikke sandsynliggjort, at dele af skovområdet ikke var ammoniakfølsomt, og havde ikke tilstrækkeligt inddraget kriterierne i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug bilag 3, afsnit A for vurdering af kategori 3-natur.

Baggrundsbelastning

Nævnet bemærkede desuden, at Frederikshavn Kommunes anvendte baggrundsbelastning på 12,0 kg N/ha/år ikke kunne genfindes i kommunegennemsnit eller DCE grid-data. Nævnet fastsatte baggrundsbelastningen til 14,2 kg N/ha/år baseret på et gennemsnit af grid-niveauet over de tre forudgående år. Med denne korrigerede baggrundsbelastning overskred den samlede ammoniakdeposition til skoven i naturpunkt 11 og 12 den øvre tålegrænse på 17,0 kg N/ha/år, som kommunen havde fastsat. Kommunen blev pålagt at anvende baggrundsbelastning på grid-niveau og beregne den som et gennemsnit over de tre forudgående år ved fornyet behandling af sagen.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet konkluderede, at det utilstrækkelige grundlag for kommunens vurdering af tålegrænsen udgjorde en væsentlig retlig mangel. Dette gjorde det umuligt at vurdere, om kommunen havde hjemmel til at meddele godkendelse i henhold til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 11, stk. 1 og stk. 3 samt Husdyrbrugloven § 19.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Frederikshavn Kommunes afgørelse af 18. februar 2019 om miljøgodkendelse til etablering af minkfarmen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 2, nr. 1.