Ophævelse og hjemvisning af påbud om forhåndsanmeldelse af leverancer grundet manglende hjemmel

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at påbuddet var nødvendigt på grund af den vedvarende manglende evne og vilje til at følge reglerne, trods omfattende vejledning og sanktionering. Styrelsen henviste til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes artikel 54, stk. 1, jf. stk. 2, litra a og h, som hjemmel til at træffe nødvendige foranstaltninger. Styrelsen anførte, at manglende sporbarhed udgjorde en risiko for forbrugernes sundhed og forhindrede effektiv tilbagetrækning af fødevarer. Forhåndsanmeldelse af leverancer blev anset for den eneste metode til at sikre 100 % overensstemmelse mellem indkøbte og solgte varer. Styrelsen afviste inhabilitet og anførte, at kontrollerne var udført objektivt og i overensstemmelse med gældende regler. Vedrørende risikokategorisering præciserede styrelsen, at virksomheden var kategoriseret som en med "dårlig regelefterlevelse" på grund af tre på hinanden følgende sanktioner, hvilket medførte ekstra kontrolbesøg, og ikke en ændring af den risikobaserede kontrolfrekvens.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over Fødevarestyrelsens påbud om forhåndsanmeldelse af alle leverancer.

Nævnets prøvelse og bemærkninger

Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om hjemmelsmangler ved påbuddet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Nævnet lagde til grund, at Fødevarestyrelsen havde udstedt påbuddet efter Fødevarelovens § 52, stk. 1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes artikel 54, stk. 1, jf. stk. 2, litra a og h, for at sikre overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed artikel 18, stk. 2.

Nævnet vurderede, at fødevareforordningens artikel 18, stk. 2, ikke foreskriver specifikke systemer eller procedurer for sporbarhed, men overlader valget heraf til fødevarevirksomhedslederen. Bestemmelsen hjemler alene den kompetente myndighed efterfølgende kontrol. Endvidere fandt nævnet, at kontrolforordningens artikel 54, stk. 1, jf. stk. 2, litra a og h, alene angiver, at myndigheden kan reagere på overtrædelser med forskellige afgørelsestyper, men ikke giver ret til frit at fastlægge det materielle indhold af afgørelserne ud over, hvad de overtrådte bestemmelser tillader.

Nævnet konkluderede, at der ikke var anført tilstrækkelig hjemmel til at påbyde forhåndsanmeldelse af alle fremtidige leverancer til Fødevarestyrelsen. Der var ikke en specifik hjemmel, der tillod et sådant påbud.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Fødevarestyrelsens afgørelse af 16. november 2018 om påbud om forhåndsanmeldelse af alle leverancer og hjemviste sagen til fornyet behandling ved Fødevarestyrelsen. Ved den fornyede behandling skal Fødevarestyrelsen vurdere valget af sanktion i forbindelse med overtrædelsen.

Påbud om forhåndsanmeldelse

Virksomheden blev påbudt at forhåndsanmelde alle fremtidige leverancer af fødevarer til Fødevarestyrelsen. Dette skulle ske straks ved bestilling eller modtagelse af varer og inkludere detaljerede oplysninger som varenavn, vægt, mængde, leverandør og forventet leveringsdato. Fødevarestyrelsen begrundede påbuddet med behovet for at sikre identifikation af fødevarernes oprindelse og muligheden for tilbagetrækning af farlige fødevarer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2.

Påbud om anvendelse af logbog

Virksomheden blev også påbudt at føre logbog over samtlige eksisterende og fremtidige leverancer. Logbogen skulle indeholde detaljeret information om varerne, leveringsdato, LOT-numre og henvisning til fakturaer/følgesedler. Formålet var at sikre fuld sporbarhed af hensyn til fødevaresikkerheden og forbrugerbeskyttelsen, ligeledes med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2.

Virksomhedens klage

Virksomheden klagede over påbuddene og anførte, at fejlen vedrørende Ritter Sport chokoladen skyldtes leverandøren Dagrofa, som havde tastet forkert i systemet. Virksomheden fremlagde dokumentation fra Dagrofa, der bekræftede fejlen. Klager mente, at det var uretfærdigt at modtage påbud og politianmeldelse, da der var fakturaer på alle varer, og at en efterfølgende kontrol uden anmærkninger viste, at virksomheden havde styr på sporbarheden. Fødevarestyrelsen fastholdt, at påbuddene var proportionale og nødvendige på grund af den omfattende manglende sporbarhed på over 30 tons varer, og at hensynet til forbrugerbeskyttelse og folkesundhed vejede tungere end byrden for virksomheden. Fødevarestyrelsen henviste til Fødevareloven § 52, stk. 1 som hjemmel for påbuddene.