Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Belgien, EU-medlemsstater
Generaladvokat
da Cruz Vilaça
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Amtsgericht Nürtingen (byretten i Nürtingen, Tyskland) i en straffesag mod Faiz Rasool, forretningsfører for Rasool Entertainment GmbH (RE). RE drev spillehaller, hvor de opstillede multifunktionelle terminaler, der gjorde det muligt for kunderne at hæve kontanter med bankkort og PIN-kode.
Anklagemyndigheden i Stuttgart anlagde sag mod Rasool for bevidst og uden tilladelse at have leveret betalingstjenester i strid med den tyske lovgivning, som implementerer direktiv 2007/64/EF (PSD1). De nedlagde påstand om konfiskation af de beløb (over 1 million EUR), som RE havde modtaget via disse transaktioner, da aktiviteten ifølge anklagemyndigheden krævede en licens som betalingsinstitut.
Spørgsmålet drejede sig om, hvorvidt RE’s aktivitet faldt ind under definitionen af en "betalingstjeneste" i henhold til PSD1. Det blev fremhævet, at RE's rolle var begrænset til:
Den bank- og kontotekniske afvikling, herunder kontrol af dækning og autorisation, blev varetaget af en ekstern tjenesteyder (netværksoperatøren). Den forelæggende ret tvivlede på, om en så accessorisk aktivitet, der blev udbudt gratis, kunne kræve licens.
Domstolen konkluderede, at en kontanthævningstjeneste, som en spillehalsoperatør tilbyder sine kunder via terminaler, ikke udgør en "betalingstjeneste" i henhold til artikel 4, nr. 3), i direktiv 2007/64/EF (PSD1), når operatøren udelukkende leverer den fysiske kassebeholdning og ikke deltager i den tekniske transaktionsafvikling.
Domstolen fandt, at spillehalsoperatørens handlinger, selvom de var nødvendige indledende skridt, ikke udgjorde den betalingstjeneste, der er beskrevet i direktivets bilag punkt 2, som dækker tjenester, der "muliggør kontanthævninger fra en betalingskonto" og transaktioner nødvendige for kontoens drift.
Domstolen understregede, at PSD1 er beregnet til at regulere udbydere, hvis hovedaktivitet er at levere betalingstjenester (Betragtning 6). I denne sag var RE's hovedaktivitet drift af spillehaller, og kontanthævningen var en rent accessorisk service. Da aktiviteten ikke faldt ind under PSD1's anvendelsesområde, blev de øvrige spørgsmål om undtagelser, retshåndhævelsespraksis og konfiskation anset for ufornødne at besvare.

Den Europæiske Revisionsret advarer om manglende evaluering af prislofter på kortgebyrer og udfordringer for open banking-tjenester i en ny rapport.



Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof (Østrig) vedrørende fortolkningen af artikel 52, stk. 3, i direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i det indre marked. Sagen er anlagt af Verein für Konsumenteninformation mod T-Mobile Austria GmbH vedrørende T-Mobile Austrias opkrævning af gebyrer for betalinger via netbank eller betalingsanvisning.
Verein anførte, at T-Mobile Austrias praksis var i strid med østrigsk lov, der implementerer direktivets artikel 52, stk. 3, som forbyder opkrævning af gebyrer ved brug af bestemte betalingsinstrumenter. T-Mobile Austria argumenterede for, at de ikke er en betalingstjenesteudbyder, og at betalingsanvisninger uden personaliserede sikkerhedsfeatures ikke er omfattet af definitionen af et betalingsinstrument.
Den digitale euro skal fungere som et digitalt supplement til kontanter og mindske afhængigheden af ikke-europæiske betalingsudbydere i euroområdet.
Spiludbydere er forpligtet til straks at indefryse midler for personer og virksomheder på internationale sanktionslister for at forebygge økonomisk kriminalitet.
Den forelæggende ret stillede tre spørgsmål til EU-Domstolen:
Domstolen afviste formalitetsindsigelsen fra Verein, da spørgsmålene var relevante for afgørelsen af sagen.
Domstolen fastslog, at artikel 52, stk. 3, finder anvendelse på kontraktforholdet mellem en mobiloperatør og en forbruger. Domstolen fandt også, at både en underskrevet betalingsanvisning og en procedure for netbankoverførsler udgør betalingsinstrumenter. Endelig fastslog Domstolen, at medlemsstaterne har beføjelse til generelt at forbyde gebyrer, forudsat at det sker under hensyntagen til konkurrence og effektive betalingsinstrumenter.
T-Mobile Austria anmodede om en begrænsning af dommens tidsmæssige virkninger, hvilket Domstolen afviste, da der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der ville opstå alvorlige økonomiske følgevirkninger.
Dette lovforslag er et samlelovforslag, der har til formål at gennemføre en række EU-direktiver og -forordninger samt fo...
Læs mere
Denne sag vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den tyske Bundesfinanzhof (forbundsdomstol i skatte- og afg...
Læs mere
Landsskatteretten om momsfritagelse for IT-ydelser til forsikringsselskaber og forældelse af momskrav