Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Esbjerg Kommunes vedtagelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan, der muliggør etablering af et datacenter på et ca. 214 ha stort område ved Andrup Vest. Planområdet, der primært ligger i landzone, skal omdannes til erhvervsformål for arealkrævende virksomhed, herunder tekniske anlæg som højspændingsstation og regnvandsbassiner.
I forbindelse med planlægningen blev der udarbejdet en miljørapport og meddelt § 25-tilladelser til datacenteret og højspændingsstationen. Disse tilladelser indeholdt vilkår om bl.a. håndtering af regnvand for at beskytte vandløb samt foranstaltninger til beskyttelse af flagermus og padder.
Danmarks Naturfredningsforening klagede over flere forhold, hvoraf Planklagenævnet behandlede følgende retlige spørgsmål:
Planklagenævnet gav ikke medhold i klagen og fastholdt Esbjerg Kommunes vedtagelse af planerne og den tilhørende miljørapport. Planerne er derfor fortsat gældende.
Nævnet fandt, at kommunens undersøgelser af padder og flagermus var tilstrækkelige. Der blev ikke fundet bilag IV-padder i området. Selvom der blev registreret få flagermus, primært i transportflugt, vurderede nævnet, at kommunens konklusion om, at området havde lille betydning som levested, var velbegrundet. Nævnet accepterede, at undersøgelse af bygninger for flagermuskolonier kunne ske før en eventuel nedrivning, som det var fastsat i et vilkår i § 25-tilladelsen. Dermed var kravene i planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2 og miljøvurderingslovens bilag 4, litra f opfyldt.
Nævnet vurderede, at planerne ikke var i strid med reglerne om indsatsprogrammer for vandområder. De nærmere detaljer for udledning af overfladevand til Kvaglund Bæk skulle fastlægges i en særskilt udledningstilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven, og det var derfor ikke en mangel ved planlægningen.
Miljørapportens behandling af følgende emner blev fundet tilstrækkelig:
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse for en ny energipark med solceller og vindmøller ved Nørre Nebel i høring frem til den 10. december.

Brønderslev Kommune vedtog den 24. maj 2017 kommuneplantillæg nr. 28 og lokalplan nr. 32-T-22.01 for vindmøller ved [Adresse1], med tilhørende miljørapport. Flere beboere og Danmarks Naturfredningsforening klagede til Planklagenævnet over afgørelserne.
Klagerne anførte en række punkter, herunder:
Kommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.
Med initiativer for knap 2,5 mia. kr. sætter regeringen gang i arbejdet for bedre miljø i vores vandløb og søer.
Sagen startede med en ansøgning i 2014, der førte til offentlig høring af et debatoplæg i 2015. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev vedtaget i november 2016 og sendt i offentlig høring, hvorefter de endeligt blev vedtaget i maj 2017. Planområdet, der er ca. 25 ha, ligger i landzone ca. 1,5 km nord for Asaa og består primært af opdyrket landbrugsjord. Området indeholder beskyttede søer og vandløb efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Det ligger i kystnærhedszonen, ca. 1,1 km fra kysten, og ca. 600 m øst for Natura 2000-område N14 (Fuglebeskyttelsesområde F2 og habitatområde H14).
Kommuneplantillæg nr. 28 udlagde et nyt rammeområde for fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 m og tilføjede en støjkonsekvenszone. Lokalplan nr. 32-T-22.01 muliggjorde opstilling af fem vindmøller med tilhørende anlæg og adgangsveje. Lokalplanen begrundede placeringen i kystnærhedszonen med gunstige vindforhold og vurderede den visuelle påvirkning som uproblematisk, da skov afskærmer for kysten. Miljørapporten, dateret november 2016, indeholdt en miljøvurdering af planerne og en VVM-redegørelse for projektet. Den vurderede potentielle effekter på landskab, befolkning (støj, skyggekast) og natur (fugle, bilag IV-arter).
Miljørapporten konkluderede, at vindmøllerne ikke ville have væsentlig negativ effekt på Natura 2000-områder eller de udpegede fuglearter som sangsvane, pibesvane, gravand og hjejle, baseret på fugleundersøgelser og kollisionsberegninger. For bilag IV-arter (flagermus) blev det vurderet, at der ville være en lav effekt, selvom enkelte kollisioner kunne forekomme. Rapporten beskrev også den landskabelige påvirkning, støjberegninger (der viste overskridelse ved én ejendom, men overholdelse med støjdæmpning eller nedlæggelse af beboelse), og skyggekast (hvor skyggestop skulle sikre 0 timers skyggekast indenfor 1 km). Alternativer, herunder 0-alternativet og forskellige opstillingsmønstre, blev også behandlet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i en særskilt afgørelse stadfæstet VVM-tilladelsen med vilkårsændring om driftsstop for vindmølle nr. 4.

Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes screeningsafgørelse af 12. oktober 2018, hvor kommunen besluttede, at d...
Læs mere
Sagen omhandler klager over Aalborg Kommunes kommuneplantillæg 10.014 og lokalplan nr. 10-7.103 samt Vesthimmerlands Kom...
Læs mere