Afslag på anmodning om genoptagelse af sag om påbud om retablering af mose og eng

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en anmodning om genoptagelse af en klagesag vedrørende Aalborg Kommunes afgørelse om standsningsmeddelelse og påbud om retablering af et moseareal og to ferske enge på en ejendom i Grindsted By, Hammer. Den oprindelige afgørelse fra Aalborg Kommune blev truffet den 11. september 2014 og 13. januar 2015, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og Fødevareklagenævnet) den 24. august 2015 afgjorde ikke at give klager medhold i klagen.

Ejendommens ejer anmodede den 22. juni 2018 om genoptagelse af sagen. Begrundelsen for anmodningen var, at der var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning. Klager anførte specifikt, at mosearealet er mindre end 2500 m², og at et nyfundet drænkort viser, at grøftens og drænenes tilstedeværelse ikke er at betegne som en tilstandsændring.

Aalborg Kommunes oprindelige afgørelse

Kommunen udstedte en mundtlig og skriftlig standsningsmeddelelse den 11. september 2014 efter en uanmeldt besigtigelse, hvor arealerne blev konstateret drænet og under omlægning. Den 13. januar 2015 meddelte kommunen påbud om retablering af et moseareal og to ferske enge, da de vurderede arealerne beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Kommunen registrerede Areal A som fersk eng og vurderede, at arealet, der var delvist udpeget som lavbundsjord, havde været under ekstensiv drift fra 2002 til 2013. Dræn var lagt på arealet. For mosearealet konstaterede kommunen grøfter og dræn, der ville forårsage en ulovlig tilstandsændring, og krævede disse fjernet.

Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse

Nævnet fandt i sin afgørelse af 24. august 2015 ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at Areal A var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 som fersk eng. Vedrørende mosen anførte nævnet, at den fremstod fugtig og med mosekarakteristik på luftfotos. Nævnet fastslog, at moser, der er mindre end 2.500 m² og ligger i forbindelse med vandløb, er omfattet af beskyttelsen i Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Derfor var mosen omfattet af loven uanset størrelse.

Nævnet vurderede, at etablering/oprensning af grøfter i og omkring eng- og moseområdet ikke var sædvanlig vedligehold, men en tilstandsændring i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3, som ville kræve dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har afslået anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen. Nævnet fandt ikke, at de fremlagte oplysninger, herunder det nye drænkort, var af en så væsentlig betydning, at nævnets tidligere afgørelse af 24. august 2015 ville have fået et andet udfald.