Planklagenævnets afvisning af klage over Varde Kommunes manglende tilsyn med landzonetilladelse

Varde Kommune meddelte den 28. juni 2013 en landzonetilladelse til ændret anvendelse af en eksisterende lagerhal på [adresse1]. Tilladelsen omhandlede omdannelse af hallen til udstilling af udstoppede dyr samt tilhørende faciliteter som toiletter og spiseområde. Denne tilladelse blev givet i henhold til Planloven § 35, idet kommunen vurderede, at den ansøgte ændring ikke stred mod kommuneplanen eller de hensyn, som lovens landzonebestemmelser varetager.

En nabo klagede den 23. januar 2019 til Planklagenævnet over, at bygningen blev anvendt til mere end det, landzonetilladelsen omfattede. Klagen, som Planklagenævnet modtog den 11. februar 2019, fokuserede primært på, at lagerhallen blev brugt til livekoncerter hver tredje uge, hvilket medførte betydelig gene fra lavfrekvent støj og vibrationer. Klageren udtrykte frustration over kommunens manglende reaktion på tidligere henvendelser og anførte, at kommunen fejlagtigt havde oplyst, at landzonetilladelsen også dækkede livekoncerter. Derudover blev der klaget over støj fra køkkenets udsugning og manglende krav til lydtæthed, kontrol og udluftning i tilladelsen.

Kommunen kommenterede, at landzonetilladelsen ikke indeholdt godkendelse til indretning af lokaler til arrangementer med levende musik eller til køkkenfaciliteter til større arrangementer. Kommunen oplyste endvidere, at de agtede at gennemføre et tilsyn på ejendommen for at undersøge, om vilkår i landzonetilladelsen blev overtrådt. Hvis overtrædelser blev konstateret, ville kommunen iværksætte en lovliggørelsesproces med varsling af påbud. Kommunen henviste Planklagenævnet til at afvise klagen, da sagen rettelig vedrørte kommunens tilsynspligt.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da den vedrørte kommunens manglende tilsyn og ikke en konkret afgørelse truffet af kommunen efter planloven.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1. I denne sag fandt nævnet, at klagen skulle betragtes som en klage over kommunens manglende tilsyn, herunder i forhold til landzonetilladelsen fra 23. januar 2013. Spørgsmål om kommunens tilsyn henhører under Ankestyrelsen.

Tilsynspligt og afgørelser

Kommunerne fører tilsyn efter planloven, hvilket indebærer, at de skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. Planloven § 51, stk. 3. Planklagenævnet kan tage stilling til kommunernes tilsynsafgørelser efter denne bestemmelse, herunder afgørelser om lovliggørelse af ulovlige forhold. Nævnet kan dog ikke tage stilling til klager over selve udøvelsen af tilsynspligten, såsom kommunens tilrettelæggelse og prioritering af tilsynsopgaver, sagsbehandlingstid eller fastsatte tidsfrister i påbud.

Konklusion og henvisning

Da kommunen ikke havde truffet en tilsynsafgørelse i den konkrete sag, afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Klageren blev henvist til at rette henvendelse til Ankestyrelsen, som kan behandle spørgsmål om kommunernes udøvelse af tilsyn efter planloven, dog uden at kunne tage stilling til kommunernes skønsudøvelse, hvis skønnet er udøvet inden for lovgivningens rammer.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til indbetalerens NemKonto.