Landsskatteretten: Beskatning af maskeret udbytte og personlig indkomst – udeholdt omsætning, mellemregning og konkrete indsætninger

Beskatning af udeholdt omsætning, moms, private- og udokumenterede udgifter

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke skulle beskattes af maskeret udbytte for perioden før den 1. maj 2015, da hun ikke havde ejerandele i selskabet. For perioden fra den 1. maj 2015 og frem skulle beskatning ske forholdsmæssigt i henhold til klagerens ejerandele. Indsætninger vedrørende boligstøtte (6.988 kr., 6 x 3.494 kr. og 9 x 3.515 kr.) blev anset for dokumenteret og skulle derfor ikke beskattes.

De påståede mellemregningskonti mellem klageren og [virksomhed2] ApS, samt mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, blev ikke anerkendt som grundlag for at fravige beskatning, da der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for deres opståen eller pengeoverførsler. Ligeledes blev indsætninger på klagerens bankkonti på 30.000 kr., 112.000 kr., 32.100 USD og 16.312 USD ikke anset for dokumenterede lån fra tredjemand, da lånebeviser og pengestrømme ikke kunne følges.

Beløbene blev beskattet som maskeret udbytte jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1 og Ligningsloven § 16a, stk. 2, og som aktieindkomst jf. Personskatteloven § 4a, stk. 1.

Indkomståret 2015: Maskeret udbytte nedsat fra 562.889 kr. til 112.396 kr. (aktieindkomst).

Indkomståret 2016: Maskeret udbytte nedsat fra 356.345 kr. til 167.714 kr. (aktieindkomst).

Beskatning af konkrete indsætninger på klagerens bankkonti

De konkrete indsætninger, der direkte kunne følges fra selskabets mellemregningskonto til klagerens private bankkonti, blev beskattet som personlig indkomst (løn) jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1 og Personskatteloven § 3.

Beskatning af hævninger på [virksomhed1] ApS' mellemregningskonto

Hævninger fra selskabets mellemregningskonto, som ikke direkte kunne henføres til klagerens private bankkonto, blev beskattet som maskeret udbytte i henhold til klagerens ejerandel jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1 og Ligningsloven § 16a, stk. 2.

Formalitet

Landsskatteretten vurderede ligningsfristerne for hvert indkomstår og forhold:

• Indkomståret 2014: Klageren havde enkle økonomiske forhold og var omfattet af den korte ligningsfrist. Fristen for varsel (30. juni 2016) var overskredet. Dog fandt retten, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, for de konkrete indsætninger, da klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene. Reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt.

• Indkomstårene 2015 og 2016: Klageren havde status som hovedanpartshaver i perioder, hvilket betød, at hun ikke var omfattet af den korte ligningsfrist. For perioder med bestemmende indflydelse jf. Skattekontrolloven § 3b, var den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 overholdt. For perioder uden bestemmende indflydelse var den almindelige frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 gældende. Selvom afgørelsesfristen for 2015 var overskredet, blev den anset for overholdt, da klagerens repræsentant havde anmodet om fristforlængelse.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde opfyldt officialprincippet og sin oplysnings- og begrundelsespligt jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, og afgørelsen var gyldig.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af forhøjelsen og anførte, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte selskabets regnskab for indkomstårene 2011-2013. Det blev bestridt, at den løbende varelageropgørelse var mangelfuld, og at kreditkorttransaktioner skulle anses for yderligere omsætning. Repræsentanten fremhævede, at SKAT har bevisbyrden for, at et bevisskøn er mere korrekt end det selvangivne, og at SKATs skøn var urealistisk og uden tilstrækkeligt grundlag.