Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en hovedaktionærs skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens indkomst på flere punkter: værdi af fri bolig stillet til rådighed af hans selskab, en række udokumenterede bankindsætninger anset som personlig indkomst, skønsmæssigt fastsat overskud fra udlejningsejendom, renteindtægter fra en mellemregningskonto med selskabet, samt nægtelse af håndværkerfradrag.
Klageren bestred forhøjelserne og argumenterede for, at boligerne var anvendt erhvervsmæssigt, at bankindsætningerne ikke var skattepligtig indkomst (men bl.a. lån og fejl), at der var givet henstand med betaling af renter på mellemregningen, og at han var berettiget til håndværkerfradrag. Han henviste til, at han modtog dagpenge og sygedagpenge, hvilket skulle underbygge, at han ikke havde haft den indtjening, som bankindsætningerne antydede.
Landsskatteretten traf afgørelse om de enkelte klagepunkter som følger:
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Klageren, som hovedaktionær, havde folkeregisteradresse på ejendomme ejet af sit selskab. Retten fandt, at han dermed havde fået stillet fri bolig til rådighed og skulle beskattes heraf i henhold til Ligningslovens § 16 A, stk. 5. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at boligerne udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Retten påpegede modstridende oplysninger, da klageren hævdede at være uarbejdsdygtig (modtog dagpenge), men samtidig påstod erhvervsmæssig anvendelse af boligerne. De fremlagte lejekontrakter var udaterede og ikke-underskrevne og kunne ikke tjene som dokumentation.
Indkomståret 2015: Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse på 1.150.902 kr. Klageren havde bevisbyrden for, at de uforklarlige bankindsætninger stammede fra allerede beskattede midler eller var skattefrie, hvilket ikke var godtgjort. Klagerens forklaringer som "lån" eller "fejl" var udokumenterede. Retten fandt, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter ikke er skattepligtige, jf. Statsskattelovens § 4.
Indkomståret 2016: Landsskatteretten hjemviste opgørelsen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Retten fandt, at en indsætning på 280.000 kr. stammede fra salg af en udlejningsejendom og skulle behandles efter reglerne i Ejendomsavancebeskatningsloven, ikke som personlig indkomst. Yderligere tre indsætninger på i alt 14.400 kr. blev anset for lejeindtægter fra udlejningsvirksomheden og skulle indgå i virksomhedens resultatopgørelse. Skattestyrelsen skulle derfor genberegne den personlige indkomst for 2016.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af overskuddet for 2015 på 20.337 kr. Da klageren ikke havde fremlagt regnskab, var Skattestyrelsen berettiget til at foretage et skøn jf. dagældende Skattekontrollovs § 5, stk. 3. Skønnet, baseret på tidligere års lejeindtægter og kendte udgifter, blev ikke anset for urimeligt. Der var ikke dokumentation for yderligere fradragsberettigede udgifter efter Statsskattelovens § 6, litra a.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at beskatte klageren af renteindtægter på henholdsvis 146.764 kr. for 2015 og 22.670 kr. for 2016. Ifølge Ligningslovens § 2 skal transaktioner mellem en hovedaktionær og dennes selskab ske på markedsvilkår. Klagerens lån til selskabet skulle derfor forrentes. Klagerens påstand om henstand med rentebetaling var udokumenteret. Retten fandt, at de skyldige renter ikke var ubetydelige, og at en rentesats på 2 %, som var anvendt tidligere, var passende.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens nægtelse af håndværkerfradrag på 15.000 kr. for 2015. Klageren havde ikke fremlagt den krævede dokumentation for afholdte og betalte udgifter, som er en betingelse for fradrag efter dagældende Ligningslovens § 8 V.
| Klagepunkt | Indkomstår | Skattestyrelsens afgørelse (kr.) | Landsskatterettens afgørelse (kr.) |
|---|---|---|---|
| Værdi af fri bolig | 2015 | 162.319 | 162.319 (Stadfæstet) |
| Selvangivet honorar og anden personlig indkomst | 2015 | 1.150.902 | 1.150.902 (Stadfæstet) |
| Overskud ved udlejning | 2015 | 20.337 | 20.337 (Stadfæstet) |
| Renteindtægter | 2015 | 146.764 | 146.764 (Stadfæstet) |
| Håndværkerfradrag | 2015 | 0 | 0 (Stadfæstet) |
| Værdi af fri bolig | 2016 | 68.471 | 68.471 (Stadfæstet) |
| Selvangivet honorar og anden personlig indkomst | 2016 | 531.961 | Hjemvist til ny behandling |
| Renteindtægter | 2016 | 22.670 | 22.670 (Stadfæstet) |
To nye analyser belyser indkomstudviklingen i 2020 under coronapandemien samt de økonomiske incitamenter for at søge beskæftigelse.

Økonomiministeriet præsenterer nu den årlige analyse af indkomstudvikling og -forskelle i Danmark, som har fokus på perioden henover coronapandemien og frem til 2022. Offentliggørelsen af analysen sker i forlængelse af, at Økonomiministeriet har færdiggjort lovmodellens datagrundlag for 2022.

Sagen omhandlede Landsskatterettens afgørelse vedrørende beskatning af uforklarlige bankindsætninger på klagerens private konti for indkomstårene 2014 og 2015. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 184.504 kr. for 2014 og 351.101 kr. for 2015, idet indsætningerne blev anset for at udgøre yderligere løn eller overskud af virksomhed.
Klageren var direktør og hovedanpartshaver i flere selskaber ([virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS), som alle blev tvangsopløst i 2015. Selskaberne havde ikke aflagt årsrapporter for de relevante indkomstår, bortset fra [virksomhed2] ApS for 2013. Skattestyrelsen baserede sin afgørelse på, at klageren ikke havde dokumenteret, at indsætningerne var udlæg for selskaberne eller tilbagebetaling af et tilgodehavende, og at der ikke var ført tilstrækkelig bogføring af mellemregningskonti.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. og argumenterede for, at indsætningerne skyldtes en løbende mellemregning med selskaberne, hvor klageren havde anvendt private konti til køb af varer og afholdelse af udgifter på selskabernes vegne. Dette skyldtes angiveligt manglende kort til selskabernes bankkonti og brug af privat netbank/MobilePay. Repræsentanten fremlagde dokumentation for en række udgifter, herunder husleje, varekøb og personaleudgifter, som angiveligt var afholdt af klageren eller dennes tidligere ægtefælle. Det blev også anført, at visse indsætninger var private lån fra bekendte. Klageren fremhævede vanskeligheder med at fremskaffe fuld dokumentation grundet selskabernes tvangsopløsning.
Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte, at den fremlagte dokumentation var mangelfuld. Mange bilag manglede købernavn eller adresse, kontante udlæg kunne ikke spores, og private lån var ikke tilstrækkeligt dokumenteret med låneaftaler. Det blev fremhævet, at der ikke var dokumenteret sammenhæng mellem udlæg og indsætninger, og at en stor del af de indkøbte varer lige så vel kunne være til klagerens private forbrug. Skattestyrelsen mente, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne ikke var skattepligtige, og at den manglende bogføring af mellemregningskontoen var selskabets ledelses ansvar. Skattestyrelsen justerede dog sin forhøjelse for 2014 til 208.296 kr. for at korrigere en regnefejl og anerkende en tilbageført overførsel på 63.000 kr. som ikke-skattepligtig.

Sagen omhandler en hovedanpartshavers beskatning af indsætninger på bankkonti og fri sommerbolig for indkomstårene 2012-...
Læs mere
Sagen omhandler en klagers beskatning af fri bolig, overdragelse af aktiver til et selskab og et aktionærlån. Klageren v...
Læs mere