Hovedaktionær beskattet af fri bolig, udokumenterede bankindsætninger og renter af mellemregning

Overskud ved udlejning af ejendom

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af overskuddet for 2015 på 20.337 kr. Da klageren ikke havde fremlagt regnskab, var Skattestyrelsen berettiget til at foretage et skøn jf. dagældende Skattekontrollovs § 5, stk. 3. Skønnet, baseret på tidligere års lejeindtægter og kendte udgifter, blev ikke anset for urimeligt. Der var ikke dokumentation for yderligere fradragsberettigede udgifter efter Statsskattelovens § 6, litra a.

Renteindtægter

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at beskatte klageren af renteindtægter på henholdsvis 146.764 kr. for 2015 og 22.670 kr. for 2016. Ifølge Ligningslovens § 2 skal transaktioner mellem en hovedaktionær og dennes selskab ske på markedsvilkår. Klagerens lån til selskabet skulle derfor forrentes. Klagerens påstand om henstand med rentebetaling var udokumenteret. Retten fandt, at de skyldige renter ikke var ubetydelige, og at en rentesats på 2 %, som var anvendt tidligere, var passende.

Håndværkerfradrag

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens nægtelse af håndværkerfradrag på 15.000 kr. for 2015. Klageren havde ikke fremlagt den krævede dokumentation for afholdte og betalte udgifter, som er en betingelse for fradrag efter dagældende Ligningslovens § 8 V.

Samlet resultat af Landsskatterettens afgørelse

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. og argumenterede for, at indsætningerne skyldtes en løbende mellemregning med selskaberne, hvor klageren havde anvendt private konti til køb af varer og afholdelse af udgifter på selskabernes vegne. Dette skyldtes angiveligt manglende kort til selskabernes bankkonti og brug af privat netbank/MobilePay. Repræsentanten fremlagde dokumentation for en række udgifter, herunder husleje, varekøb og personaleudgifter, som angiveligt var afholdt af klageren eller dennes tidligere ægtefælle. Det blev også anført, at visse indsætninger var private lån fra bekendte. Klageren fremhævede vanskeligheder med at fremskaffe fuld dokumentation grundet selskabernes tvangsopløsning.

Skattestyrelsens modargumenter

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte, at den fremlagte dokumentation var mangelfuld. Mange bilag manglede købernavn eller adresse, kontante udlæg kunne ikke spores, og private lån var ikke tilstrækkeligt dokumenteret med låneaftaler. Det blev fremhævet, at der ikke var dokumenteret sammenhæng mellem udlæg og indsætninger, og at en stor del af de indkøbte varer lige så vel kunne være til klagerens private forbrug. Skattestyrelsen mente, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne ikke var skattepligtige, og at den manglende bogføring af mellemregningskontoen var selskabets ledelses ansvar. Skattestyrelsen justerede dog sin forhøjelse for 2014 til 208.296 kr. for at korrigere en regnefejl og anerkende en tilbageført overførsel på 63.000 kr. som ikke-skattepligtig.