Landsskatteretten: Fri bolig, overdragelse af aktiver og aktionærlån

Sagen omhandler en klagers beskatning af fri bolig, overdragelse af aktiver til et selskab og et aktionærlån. Klageren var hovedaktionær i flere selskaber, herunder [virksomhed1] ApS, som ejede en ejendom, der fungerede som klagerens private bolig og erhvervslokaler.

SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2011-2014 med værdien af fri bolig og afholdte private udgifter til el, vand, varme og ejendomsskatter. Derudover havde SKAT forhøjet klagerens kapitalindkomst for 2013 med 222.600 kr. for overdragelse af aktiver og aktieindkomst for 2013 med 143.385 kr. vedrørende et aktionærlån.

Overdragelse af aktiver

Klageren havde i 2013 overdraget aktiver for 222.600 kr. til selskabet, afregnet via en kreditering på klagerens mellemregning. SKAT anså dette som skattepligtig kapitalindkomst, jf. Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 11. SKAT fastsatte anskaffelsessummen til 0 kr. på grund af manglende dokumentation for klagerens ejerskab og anskaffelsespris. Klageren mente, at aktiverne var omfattet af Statsskatteloven § 5, da de var købt privat og ikke anvendt erhvervsmæssigt af ham personligt.

Aktionærlån

SKAT havde anset en debitorsaldo på klagerens mellemregningskonto på 143.385 kr. pr. 19. september 2013 for skattepligtig efter Ligningsloven § 16 E og Ligningsloven § 16 A, da klageren havde bestemmende indflydelse i selskabet, jf. Ligningsloven § 2. Beløbet blev beskattet som aktieindkomst. Klageren anførte, at en bogføringsfejl havde placeret overdragelsen af aktiver den 30. september 2013 i stedet for primo 2013, hvilket ville have betydet et tilgodehavende for ham på hævetidspunktet.

Fri bolig

Selskabet købte i 2010 en ejendom til 5.000.000 kr., som klageren og hans familie anvendte som privat bolig, mens dele af ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt. SKAT anså den fri bolig som maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 5, og forhøjede beregningsgrundlaget for fri bolig fra klagerens selvangivne 1.500.000 kr. til 2.500.000 kr. SKAT argumenterede for, at en ejendomsmæglervurdering på 1.500.000 kr. for stuehuset ikke var retvisende, da den gav nedslag for erhvervsmæssig anvendelse af dele af stuehuset, som SKAT mente stadig var til rådighed for klageren. SKAT inkluderede også en andel af de idylliske omgivelser og øvrige bygninger i beregningsgrundlaget. SKAT fastholdt desuden, at 50 % af de faktiske udgifter til el, vand og varme skulle henføres til den private andel, da der ikke var særskilte målere. Klageren fastholdt den oprindelige vurdering på 1.500.000 kr. og anførte, at erhvervsmæssig anvendelse af dele af stuehuset var omfattende og ikke sporadisk. Klageren bestred også SKATs skøn over forbrugsudgifter, idet han henviste til gennemsnitligt forbrug for en familie og anvendelse af planteolie til opvarmning.

SKATs beregning af fri bolig var som følger:

Klagerens ægtefælle havde medregnet fri bolig i selvangivelsen for 2011-2013 baseret på en lavere værdiansættelse og en anden fordeling af forbrugsudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Overdragelse af aktiver

Landsskatteretten fandt, at det ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de pågældende aktiver var overdraget fra klageren til selskabet i indkomståret 2013. Desuden fandtes det ikke godtgjort, at aktiverne havde en værdi svarende til det oplyste. Retten fastslog, at klageren havde modtaget maskeret udlodning på 222.600 kr. fra selskabet i form af godskrivning på mellemregningskontoen, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1. SKATs afgørelse blev ændret, så beløbet på 222.600 kr. blev anset for udbytte og dermed aktieindkomst.

Aktionærlån

Landsskatteretten lagde til grund, at der ifølge bogføringen var opstået et lån til klageren over mellemregningskontoen som opgjort af SKAT. Klageren og selskabet var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16 E, stk. 1. Posteringen på mellemregningskontoen den 30. september 2013 blev anset som udbytte til klageren. Retten fandt ikke grundlag for at henføre posteringen af udbyttet til primo 2013, og SKATs opgørelse af lånet kunne derfor tiltrædes. Lånet blev anset skattemæssigt for udbytte til klageren, jf. Ligningsloven § 16 E og Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Fri bolig

Klageren blev anset for hovedaktionær, idet han ejede mere end 25 % af aktiekapitalen i selskabet, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4. Efter Ligningsloven § 16 A, stk. 5 skulle værdien af rådigheden over boligen medregnes til den skattepligtige indkomst, beregnet efter Ligningsloven § 16, stk. 9. Retten var enig i SKATs skøn, hvorefter 50 % af ejendommens værdi var knyttet til stuehuset, og bemærkede, at forbedringsudgifter afholdt efter den 1. september 2010 ikke var tillagt værdien af den samlede ejendom. Den af klageren ensidigt indhentede erklæring fra ejendomsmægler blev ikke tillagt afgørende betydning. Retten fandt ikke, at den delvise erhvervsmæssige anvendelse af stuehuset ændrede på, at klageren havde rådighed over det. Der blev henvist til SKM2017.199.ØLR og SKM2015.441.BR. Vedrørende forbrugsudgifter til el, vand og varme, som selskabet afholdt, fandt retten ikke grundlag for at ansætte den private andel til en mindre del end de 50 % som SKAT havde fastsat. SKATs opgørelse af værdien af fri bolig blev herefter tiltrådt, og SKATs afgørelse stadfæstet på dette punkt.