Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der driver engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser. Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens afgiftstilsvar med 700.650 kr. for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2017. Forhøjelsen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke anså virksomhedens salg af biler for omfattet af reglerne om momsfritagelse, jf. Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1.
Virksomheden havde i den omhandlede periode købt tidligere leasingkøretøjer i Danmark og faktureret disse til fire tjekkiske og et rumænsk selskab med angivelsen ”Free of VAT”, idet køretøjerne angiveligt blev solgt til eksport. Indehaveren oplyste, at køretøjerne blev afhentet af en tysk mellemmand, som også udstedte og fik underskrevet fakturaerne, og som oftest betalte kontant for bilerne. Virksomheden havde ingen direkte kontakt med de udenlandske selskaber og fremlagde ikke CMR fragtbreve eller anden dokumentation for udførelsen.
Skattestyrelsen modtog oplysninger fra de tjekkiske og rumænske skattemyndigheder, der angav, at de pågældende selskaber ikke havde angivet erhvervelse af køretøjerne og benægtede samhandel med danske virksomheder. Skattestyrelsen fastholdt, at betingelserne for momsfritagelse i henhold til Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt. Dette skyldtes manglende dokumentation for købernes identitet, fravær af fuldmagter til afhenteren, manglende dokumentation for de udenlandske selskabers status som egentlige erhververe (f.eks. via bankoverførsler), samt at den danske virksomhed aldrig havde haft direkte kontakt med de udenlandske selskaber. Skattestyrelsen anså den tyske mellemmand for at være den egentlige erhverver, da han betalte for bilerne, fragtede dem til Tyskland og annoncerede dem til salg derfra. Skattestyrelsen mente, at den danske virksomhed ikke havde udvist den fornødne omhu og derfor ikke var i god tro, jf. EU-dommen C-24/15, Plöckl og C-409/04, Teleos m.fl.
Virksomheden påstod, at Skattestyrelsens forhøjelse skulle bortfalde. Virksomheden anførte, at al handel var sket via den tyske mellemmand, som var legitimeret til at foretage opkøb og eksport på vegne af de udenlandske engroskøbere. Virksomheden hævdede, at de udenlandske købere var gyldigt momsregistreret på salgstidspunktet, og at bilerne de facto var eksporteret. Virksomheden bestred, at den havde handlet i ond tro, og anførte, at den ikke havde haft anledning til at betvivle handlernes realitet. Virksomheden henviste til, at det er Skattestyrelsens bevisbyrde at påvise, at virksomheden vidste eller burde have vidst, at handlerne var led i svig, og at denne bevisbyrde ikke var løftet. Virksomheden henviste til flere EU-domme, herunder C-273/11, Mecsek-Gabona Kft og C-528/17, Milan Božičevič Ježovnik, der understreger kravet om objektivt bevis for sælgers viden eller burde-viden om svig.
Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med 700.650 kr. for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2017. Forhøjelsen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke anså virksomhedens salg af biler for omfattet af reglerne om momsfritagelse, jf. Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1.
Landsskatteretten bemærkede, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. Momsloven § 3, stk. 1. Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Leveringsstedet for varer er her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf. Momsloven § 14, stk. 1, nr. 1.
Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1 implementerer Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, som fritager levering af varer, der forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når varerne leveres til en anden afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat, og denne person er momsregistreret og har angivet sit momsregistreringsnummer til leverandøren.
EU-Domstolen har i sag C-409/04 (Teléos m.fl.), præmis 42, udtalt, at fritagelse ved salg til andre EU-lande først kan anvendes, når retten til som ejer at råde over godet er overdraget til køberen, og leverandøren har godtgjort, at godet er blevet forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat og fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område.
Landsskatteretten lagde vægt på, at virksomheden i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2017 havde udstedt fakturaer vedrørende salg af køretøjer til fire tjekkiske selskaber og et rumænsk selskab med angivelsen ”Free of VAT”. Det er virksomheden, der skal godtgøre, at betingelserne for fritagelse er opfyldt.
De omhandlede køretøjer var udvalgt af en tysk mellemmand, der også afhentede dem hos virksomheden i Danmark og betalte for dem enten kontant eller via bankoverførsel fra en konto tilhørende hans tyske virksomhed. Landsskatteretten fandt på baggrund heraf, i overensstemmelse med Skattestyrelsen, at den tyske virksomhed var den reelle køber af køretøjerne, jf. Momsloven § 4, stk. 1, jf. Momsloven § 14, stk. 1, nr. 1.
Det blev bemærket, at det ikke var godtgjort, at den tyske mellemmand handlede på vegne af de tjekkiske eller rumænske selskaber. Derfor var det med urette, at virksomheden havde udstedt fakturaer uden angivelse af dansk moms, jf. Momsloven § 52, stk. 1, idet betingelserne i henhold til Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt for de omhandlede transaktioner.
Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
SkattestyrelsenSkattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Skattestyrelsen
Skatteministeriet
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds salg af tidligere leasingkøretøjer til syv tjekkiske og et rumænsk selskab i perioden fra den 1. april 2015 til den 31. december 2017. Virksomheden fakturerede salgene som momsfrie eksportsalg med angivelse af "kr. 0,00" i momsbeløb på fakturaerne. Køretøjerne blev afhentet og kontant betalt af en tysk mellemmand, som virksomheden ikke havde direkte kontakt med de udenlandske selskaber igennem.
Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens afgiftstilsvar med 20.695.821 kr., da salgene ikke blev anset for omfattet af momsfritagelse efter Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1. Begrundelsen var, at betingelserne for momsfritagelse ikke var opfyldt, idet:
En ny kontrol fra Skattestyrelsen afslører, at halvdelen af de kontrollerede udenlandske turistbusser i København ikke overholder momsreglerne, hvilket skaber ulige konkurrencevilkår i branchen.
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.
Skattestyrelsen opgjorde afgiftsgrundlaget til 20% af vederlaget, svarende til 25% af 80% af vederlaget, da virksomheden ikke vurderedes at have mulighed for at efterdebitere køber momsen.
Virksomheden påstod, at forhøjelsen skulle bortfalde, idet salgene var sket i overensstemmelse med gældende regler og praksis. Virksomheden anførte, at:
Sagen omhandler selskabet [virksomhed1] A/S' anvendelse af brugtmomsordningen ved videresalg af trafikskadede biler, der...
Læs mereSagen omhandler et selskab, der dels blev nægtet et stort momsfradrag for køb af tæpper, og dels fik forhøjet sit momsti...
Læs mereLovforslag om modernisering af momsregler for e-handel, digitale salgsregistreringssystemer og andre skatteændringer
