Landsskatteretten: Manglende dokumentation for brugtmoms og realitet af bilkøb

Sagen omhandler [virksomhed1] A/S, et selskab der handler med og udlejer personbiler, og dets momsangivelser for perioderne 1. april – 31. december 2017 og 1. januar – 31. december 2018. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets salgsmoms med i alt 989.430 kr. og nedsat købsmomsen med 594.671 kr., hvilket resulterede i en yderligere momstilsvar på 1.584.101 kr. samt ændringer i den skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsens afgørelse byggede på to hovedpunkter:

Nedsættelse af købsmoms

Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms vedrørende køb af varer og ydelser fra [virksomhed3] ApS (senere [virksomhed4] ApS). Begrundelsen var, at [virksomhed3] ApS ikke havde den fornødne kapacitet til at levere de fakturerede ydelser og varer, og at selskabet var involveret i momssvig. Fakturaerne fra [virksomhed3] ApS manglede tilstrækkelig specifikation, herunder konkrete identifikationsoplysninger for de købte biler. Derudover var der konstateret et nært kendskab mellem hovedaktionæren i [virksomhed1] A/S og ejeren af [virksomhed3] ApS, hvilket skærpede bevisbyrden for [virksomhed1] A/S. Skattestyrelsen godkendte ikke fradrag for de bogførte omkostninger til [virksomhed3] ApS, da de ikke blev anset for at have erhvervsmæssig relation til [virksomhed1] A/S, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Momsloven § 37.

Forhøjelse af salgsmoms (brugtmomsordningen)

Skattestyrelsen forhøjede salgsmomsen, da selskabet havde anvendt brugtmomsordningen uden at opfylde de formelle krav. Specifikt var fakturaerne for salg af biler ikke påført bemærkninger om anvendelse af brugtmomsordningen, som krævet i Momsloven § 70, stk. 4 og Momsbekendtgørelsen § 116, stk. 3. Dette gjaldt for alle biler solgt under ordningen i den omhandlede periode.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant påstod, at momsfradrag/skattefradrag for køb af biler fra [virksomhed3] ApS skulle imødekommes, da bilerne faktuelt var købt, leveret og videresolgt. Repræsentanten argumenterede for, at selvom fakturaerne ikke var fuldt specificerede, burde der ikke herske tvivl om de købte varer, da de var biler, der efterfølgende var solgt. Det blev fremhævet, at en nægtelse af momsfradragsretten ville være i strid med neutralitetsprincippet. Vedrørende brugtmomsordningen mente repræsentanten, at de primære betingelser var opfyldt, og at den manglende tekst på fakturaen var en simpel fejl, som ikke burde føre til, at ordningen ikke kunne anvendes. Selskabet havde anført 0 kr. i moms på salgsfakturaerne, og køberne havde generelt ikke fradragsret for moms af personbiler. Repræsentanten fremlagde en opgørelse, der viste en samlet nettogevinst på kun 7.306 kr. for de 8 omtvistede biler efter afløftning af købsmoms på 478.500 kr.

De samlede påklagede reguleringer var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om selskabet var berettiget til at anvende brugtmomsordningen, jf. Momsloven §§ 69-71, og om selskabet var berettiget til fradrag for indgående afgift af fakturaer vedrørende varekøb hos [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

Brugtmomsordningen

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen ikke var opfyldt. Dette skyldtes, at selskabets fakturaer ikke var påført bemærkning om anvendelse af reglerne i brugtmomsordningen, hvilket er et formelt krav i henhold til Momsloven § 70, stk. 4 og Momsbekendtgørelsen § 116, stk. 3. Retten henviste til, at brugtmomsordningen er en undtagelse fra Momsloven § 27, og at det påhviler virksomheden at dokumentere, at betingelserne er opfyldt. Manglende opfyldelse af de formelle krav medfører, at ordningen ikke kan anvendes, og der skal beregnes salgsmoms i henhold til Momsloven § 4. Højesterets dom SKM2008.717.HR blev også fremhævet. Den omstændighed, at selskabet havde anført 0 kr. i moms på salgsfakturaerne, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Indgående afgift

Landsskatteretten skulle vurdere, om selskabet var berettiget til fradrag for indgående afgift af fakturaer vedrørende køb af 8 biler hos [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Retten henviste til Momsloven § 37 og Momsbekendtgørelsen § 82 samt Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1 vedrørende fakturakrav. Det blev understreget, at det påhviler selskabet at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt, herunder at varerne faktisk er leveret, jf. SKM2019.231.HR og EU-domstolens forenede sager C-459/17 (SGI) og C-460/17 (Valériane SNC). Da [virksomhed3] ApS var under konkurs, havde indgået i momssvig, og der var tætte forbindelser mellem ejerne af selskaberne, påhvilede der selskabet en skærpet bevisbyrde, jf. SKM2016.27.ØLR.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde. Dette skyldtes:

• Fakturaerne fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS manglede konkrete identifikationsoplysninger (årgang, farve, stel- og registreringsnummer).
• Det var ikke dokumenteret, at selskabet faktisk havde købt og fået leveret de omhandlede biler fra de nævnte leverandører.
• Det var heller ikke dokumenteret, at selskabet havde eksporteret de omhandlede biler til Polen.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet på dette punkt.