Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016, hvor Skattestyrelsen havde forhøjet den personlige indkomst baseret på overførsler fra Jordan og maskeret udbytte fra et selskab. Klageren bestred forhøjelserne og hævdede, at overførslerne fra Jordan var familielån, og at indsætningerne på hans konto stammede fra salg af et bageri, som var en tilbagebetaling af et tidligere personligt udlæg. Klageren anfægtede desuden ligningsfristerne.
Klageren havde i indkomstårene 2015 og 2016 modtaget betydelige overførsler fra Jordan via vekselbureauet [finans1]. Beløbene udgjorde 1.524.803 kr. i 2015 og 343.406 kr. i 2016. Klageren oplyste, at pengene var lån fra hans brødre og fremlagde seks låneaftaler. Disse aftaler angav en rente på 3 % og tilbagebetaling inden for fem år. Klageren erkendte dog, at der ikke var sket tilskrivning af renter, og at han ikke kunne tilbagebetale lånene på nuværende tidspunkt. Klageren fremlagde desuden fødselsattester og familiestambog for at dokumentere familierelationen samt autoriserede oversættelser af overførselskvitteringerne, der angiveligt viste, at formålet var lån eller køb af bageri.
Derudover havde Skattestyrelsen konstateret indsætninger på klagerens konto fra [virksomhed10] på i alt 455.000 kr. samt kontante indsætninger på 98.410 kr. i 2015. Klageren forklarede, at disse beløb stammede fra salget af et bageri til [virksomhed10], som han personligt havde udlagt købesummen for i 2011. Skattestyrelsen anså disse indsætninger for maskeret udbytte fra klagerens selskab, [virksomhed4] ApS, da klageren var hovedaktionær og direktør i selskabet, som ejede bageriet.
Skattestyrelsen fastholdt, at overførslerne fra Jordan var skattepligtig indkomst, da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for et reelt gældsforhold, især i et gavemiljø med skærpede krav. De påpegede, at låneaftalerne var usædvanlige, da de var udfærdiget efter overførslerne, og at betingelserne for lånene ikke var overholdt. Skattestyrelsen mistænkte desuden, at midlerne stammede fra ubeskattede overførsler fra klagerens selskaber i Danmark til Jordan, som derefter blev overført tilbage til klageren som ”lån”. For så vidt angår indsætningerne fra [virksomhed10] og kontanterne, fastholdt Skattestyrelsen, at der var tale om maskeret udbytte, da indbetalingerne ikke var overført til selskabet, og klageren ikke havde fremsat indsigelser herimod i første omgang.
Klagerens repræsentant fastholdt, at der var tale om familielån, og at de fremlagte låneaftaler var gyldige. Det blev anført, at klageren havde betydelige tilgodehavender i sine selskaber, og at overførslerne fra selskaberne til Jordan skulle ses som tilbagebetaling af klagerens lån til selskaberne, og dermed ikke skattepligtig indkomst for klageren. Vedrørende bagerisalget blev det hævdet, at indsætningerne var tilbagebetaling af klagerens personlige udlæg for bageriet i 2011, og at manglende tidsmæssig sammenhæng og afvigelse fra købesummen skyldtes køberens manglende evne til at betale hele beløbet på én gang. Endelig bestred klageren, at han var omfattet af de udvidede ligningsfrister, da han ikke havde haft indkomst fra udlandet, men alene lån, som ikke er selvangivelsespligtige.
Landsskatteretten fandt, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4. Personlig indkomst omfatter alle indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst og som ikke er kapitalindkomst, jf. Personskatteloven § 3. Gaver er skattepligtig indkomst, medmindre de henhører under Boafgiftsloven § 22, jf. Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra b. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning. Ved lån inden for et snævert interessefællesskab, herunder mellem søskende, påhviler der en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger reelle gældsforhold, som skal være bestyrket af objektive kendsgerninger.
Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at de overførte beløb fra hans brødre i Jordan var reelle lån. Dette blev begrundet med:
Landsskatteretten anså derfor overførslerne for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4. Landsskatteretten korrigerede Skattestyrelsens opgørelse for bankgebyrer og forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 1.524.803 kr. for indkomståret 2015 og 343.406 kr. for indkomståret 2016.
Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at indsætningerne fra [virksomhed10] (455.000 kr.) og kontantindsætningerne (98.410 kr.), i alt 553.410 kr., stammede fra salget af bageriet. Dette blev begrundet med:
Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse om maskeret udbytte og fastslog, at de samlede indsætninger på 553.410 kr. skulle beskattes som personlig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4.
Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde overholdt fristerne for genoptagelse. Klageren havde modtaget overførsler fra Jordan i indkomstårene 2015 og 2016, og blev derfor anset for at have indkomst fra udlandet. Dette betød, at klageren ikke havde ”enkle økonomiske forhold” og dermed var omfattet af de ordinære frister i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, og ikke den kortere frist for personer med enkle økonomiske forhold. Skattestyrelsens varsel og afgørelse var inden for disse frister.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.

Sagen omhandlede en restauratørs skattepligtige indkomst og fradrag for renter i indkomstårene 2012-2014. Klageren havde modtaget betydelige beløb fra sin familie i Iran i perioden 2005-2012, som han hævdede var lån til finansiering af hans virksomheder og ejendomme. SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2012 med 2.848.190 kr., idet de anså indsætningerne for skattepligtig indkomst og nægtede fradrag for renteudgifter på familielånene for 2012, 2013 og 2014.
Klagerens familie, bosiddende i Iran, var ifølge klageren formuende og havde ydet lånene dels for at støtte klageren, dels for at investere og sikre kapital uden for Iran. Fra 2009 blev direkte overførsler fra Iran til Danmark vanskeliggjort af økonomiske sanktioner, hvilket nødvendiggjorde brug af vekselbureauer og banker i forskellige lande, herunder Tyskland, Kuwait, Schweiz, Holland, USA og Tyrkiet, samt en farbror i Dubai som mellemmand. Klageren fremlagde gældsbreve, der angav en forrentning på 2,5 % årligt og var afdragsfrie i en periode. Gældsbrevene var løbende blevet konsolideret til ét samlet gældsbrev per långiver.
Hvis du har fået et brev via Digital Post om, at du skal betale SU tilbage, er det fordi, du har tjent for meget ved siden af din SU i 2024. Brevet er det, vi kalder et indkomstkontrolkrav.
To nye analyser belyser indkomstudviklingen i 2020 under coronapandemien samt de økonomiske incitamenter for at søge beskæftigelse.
SKAT anførte, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for reelle gældsforhold, at lånevilkårene var usædvanlige, at pengestrømmene ikke kunne spores direkte fra långiverne i Iran, og at långivernes økonomiske formåen ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. SKAT henviste til en skærpet bevisbyrde ved aftaler mellem nærtstående parter og internationale transaktioner. Klageren fastholdt, at dokumentationen var tilstrækkelig under de givne omstændigheder, herunder sanktionerne mod Iran, og at familiens formueforhold var veldokumenterede. Klageren påpegede desuden, at SKAT ikke tidligere havde tilsidesat lignende lån i årene før 2012, hvilket klageren mente skabte en berettiget forventning om accept. Subsidiært gjorde klageren gældende, at beløbene skulle beskattes som gaveafgiftspligtige gaver, hvis de ikke blev anerkendt som lån, da overførslerne skete mellem forældre og barn, som er omfattet af gaveafgiftskredsen i Boafgiftsloven § 22 og Statsskatteloven § 5, litra b.

Sagen omhandler en klagers beskatning af betydelige pengeoverførsler fra England, modtaget på private bankkonti i årene ...
Læs mere
Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012, baseret på en række indsætning...
Læs mere