Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed og personlig indkomst - manglende kasseafstemninger og udokumenteret bilkøb

Vedrørende bilkøbet fastholdt repræsentanten, at bilen var erhvervet af virksomheden via en finansieringsaftale og ikke med udokumenterede kontanter. Der blev fremlagt en slutseddel med en købspris på 345.000 kr. samt dokumentation for, at bilen og dens gældsforpligtelser blev overdraget til en anden person i januar 2018, som indtrådte i finansieringsaftalen. Klageren skulle derfor ikke beskattes af bilens værdi.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt og forhøjet klagerens personlige indkomst i forbindelse med et bilkøb.

Tilsidesættelse af regnskab

Landsskatteretten fandt, at det fremlagte regnskabsmateriale ikke indeholdt effektive, løbende kasseafstemninger. Som følge heraf kunne regnskabet ikke lægges til grund for klagerens skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen var derfor berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. den dagældende Skattekontrolloven § 5, jf. Skattekontrolloven § 3, stk. 4. Kravene til regnskabet fremgår af Bogføringsloven.

Overskud af virksomhed

• Omsætning: Landsskatteretten konstaterede indsætninger på klagerens konto i indkomståret 2017 på i alt 2.222.856 kr. inkl. moms. Da klageren ikke dokumenterede, at beløbet udgjorde en skattefri indtægt eller allerede beskattede midler, anså Landsskatteretten Skattestyrelsen for berettiget til at anse indsætningerne som omsætning i klagerens virksomhed. Omsætningen ekskl. moms blev fastsat til 1.778.284 kr. Dette er i overensstemmelse med Statsskatteloven § 4, stk. 1.

• Bruttoavance: Som følge af tilsidesættelsen af regnskabet var Skattestyrelsen berettiget til at foretage et skøn over klagerens erhvervsmæssige udgifter. Skattestyrelsens skøn på en bruttoavance på 65% (svarende til 35% erhvervsmæssige udgifter) baseret på Danmarks Statistik for "Hotel- og restaurationsbranchen" i 2016 blev anset for retvisende. Selvom klagerens repræsentant fremlagde nyere statistik for "Restauranter" (branchekode 56000) i 2017, der viste en gennemsnitlig bruttoavance på 67%, fandt retten ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens skøn på 65%. Retten henviste til fast praksis, hvor skattemyndighederne kan fastsætte overskud skønsmæssigt på baggrund af vareforbrug og brancheoplysninger, jf. blandt andet SKM2019.153.BR.

• Udgifter: Klagerens repræsentant anførte, at Skattestyrelsen ikke havde medtaget faste omkostninger i deres skøn. Landsskatteretten fandt, at der i virksomheden tillige var omsætning, som var afregnet kontant og ikke medregnet i Skattestyrelsens opgørelse. Retten fandt, at de udokumenterede faste udgifter passende kunne ansættes til at svare til denne kontante omsætning. På dette grundlag fandt retten, at der i Skattestyrelsens skøn var indrømmet fradrag for virksomhedens faste omkostninger. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Køb af bil

Klageren erhvervede en ny Peugeot 3008 den 13. december 2017.

Af den fremlagte slutseddel vedrørende klagerens virksomheds køb af Peugeot 3008 dateret den 5. december 2017 fremgår en byttepris på 345.000 kr.

På baggrund af ovenstående anså Landsskatteretten det for overvejende sandsynligt, at købsprisen reelt udgjorde 345.000 kr. Værdiansættelsen af bilen blev derfor nedsat fra 351.990 kr. til 345.000 kr.

På trods af klagerens oplysning om finansiering via en afdragsordning, havde klageren ikke fremlagt den påståede finansieringsaftale for Landsskatteretten. Der var heller ikke optaget gæld, og der fremgik ikke hævninger på klagerens konto af en sådan størrelse, der kunne dække købsprisen. Landsskatteretten fandt derfor, at der ikke forelå dokumentation for, hvordan klageren havde finansieret bilkøbet. På dette grundlag fandt retten, at Skattestyrelsen var berettiget til at forhøje klagerens anden personlige indkomst med 345.000 kr., jf. Personskatteloven § 3 og Personskatteloven § 4 modsætningsvist. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og nedsatte forhøjelsen af klagerens anden personlige indkomst fra 351.990 kr. til 345.000 kr.

SKAT beregnede klagerens privatforbrug til 146.351 kr., mens klagerens repræsentant fremlagde beregninger, der viste et privatforbrug på henholdsvis 197.592 kr., 189.342 kr. og 189.540 kr. for årene 2006, 2007 og 2008.

SKATs begrundelse

SKAT tilsidesatte regnskabsgrundlaget på grund af manglende dokumentation for et afstemt kasseregnskab. Den skønsmæssige ansættelse af overskuddet blev foretaget på baggrund af:

• En bruttoavance på 51,59 %, som var under branchegennemsnittet på 60-70 % (jf. TfS 2006, 778 Ø).
• Melforbruget på 5.340 kg. Med en antagelse om 250 gram mel pr. pizza (lempelig beregning ifølge SKAT, der tager højde for spild og eget vareforbrug), kunne der produceres 21.360 pizzaer. Til en gennemsnitspris på 50 kr. ville dette give en omsætning på 1.068.000 kr. for pizzaer alene, hvilket oversteg den samlede selvangivne omsætning på 1.023.395 kr.
• En vurdering af det beregnede privatforbrug.

SKAT henviste til Skattekontrolloven § 3, stk. 4 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at der ikke skulle foretages en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Argumenterne var:

• Manglerne ved kasseafstemningen var under bagatelgrænsen og skyldtes almindelige menneskelige fejl.
• Klageren mente, at 150 gram mel pr. pizza var for lavt, og at en almindelig pizza krævede mindst 250 gram mel, med et gennemsnitligt forbrug på 275-300 gram pr. pizza.
• Ukurant pizzadej og spild udgjorde en betydelig del af melforbruget (godt en tredjedel).
• SKATs beregning tog ikke højde for primo/ultimo-værdier på varelageret.
• Et enkelt års privatforbrug kunne ikke danne grundlag for en skønsmæssig forhøjelse. Klagerens beregninger for 2006-2008 viste et gennemsnitligt kontantforbrug på 171.858 kr., og afvigelsen for 2008 var kun 1,5 %.