Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen drejede sig om en skatteyders to enkeltmandsvirksomheder, "[virksomhed1]" (restaurant) og "[virksomhed2]", for indkomståret 2017. Klageren havde selvangivet et underskud på 36.331 kr. Efter en kontrol anmodede Skattestyrelsen om omfattende dokumentation, herunder regnskaber, momsregnskaber, løndokumentation og bankkontoudtog. Klageren indsendte noget materiale, men Skattestyrelsen fandt væsentlige mangler i bogføringen, herunder manglende daglige kasseafstemninger, udokumenterede udgifter (nogle af privat karakter) og uoverensstemmelser i bogførte transaktioner.
På grund af de konstaterede mangler tilsidesatte Skattestyrelsen klagerens regnskabsgrundlag og foretog en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Skattestyrelsen opgjorde den skattepligtige omsætning baseret på bankindsætninger på i alt 2.222.856 kr. (inkl. moms), hvilket resulterede i en omsætning på 1.778.284 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen skønnede de erhvervsmæssige udgifter til 35% af omsætningen, baseret på en bruttoavance på 65% for "Hotel og restaurant"-branchen fra Danmarks Statistik for 2016. Dette førte til en forhøjelse af virksomhedsindkomsten med 1.071.736 kr. Skattestyrelsen antog desuden, at eventuel yderligere kontant omsætning, der ikke var indsat i banken, dækkede udokumenterede driftsudgifter.
Derudover forhøjede Skattestyrelsen klagerens personlige indkomst med 351.990 kr. i forbindelse med købet af en ny Peugeot 3008 i december 2017. Da der ikke blev fremlagt dokumentation for bilens finansiering (lån eller bankhævninger), anså Skattestyrelsen købsprisen som en ukendt, skattepligtig indkomst.
Klagerens repræsentant anfægtede Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse som ukorrekt og urimelig. Det blev anført, at eventuelle fejl i bogføringen ikke var tilstrækkeligt kvalificerede til at tilsidesætte regnskabsmaterialet. Repræsentanten argumenterede for, at et skøn skulle være "virksomhedsnært" og baseret på en konkret vurdering, ikke blot abstrakte gennemsnitstal.
Specifikt bestredes Skattestyrelsens anvendelse af en bruttoavance på 65%, idet en takeaway-forretning ikke er direkte sammenlignelig med den generelle hotel- og restaurationsbranche. Repræsentanten fremhævede, at "bruttoavance" ikke inkluderer faste omkostninger, i modsætning til "overskudsgrad". Der blev fremlagt nyere statistik fra Danmarks Statistik for "Restauranter" (branchekode 56000) for 2017, som viste en gennemsnitlig bruttoavance på 67% og en overskudsgrad på 10,1% for enkeltmandsvirksomheder. Repræsentanten argumenterede for, at Skattestyrelsens beregning var mangelfuld, da den ikke medregnede faste omkostninger, hvilket førte til et urealistisk højt overskud. En alternativ beregning, der inkluderede faste omkostninger (29,9% af omsætningen), resulterede i et overskud på 504.697,99 kr. Det blev også fremhævet, at virksomheden kun havde en driftsperiode på 9 måneder i 2017, hvilket burde tages i betragtning.
Vedrørende bilkøbet fastholdt repræsentanten, at bilen var erhvervet af virksomheden via en finansieringsaftale og ikke med udokumenterede kontanter. Der blev fremlagt en slutseddel med en købspris på 345.000 kr. samt dokumentation for, at bilen og dens gældsforpligtelser blev overdraget til en anden person i januar 2018, som indtrådte i finansieringsaftalen. Klageren skulle derfor ikke beskattes af bilens værdi.
Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt og forhøjet klagerens personlige indkomst i forbindelse med et bilkøb.
Landsskatteretten fandt, at det fremlagte regnskabsmateriale ikke indeholdt effektive, løbende kasseafstemninger. Som følge heraf kunne regnskabet ikke lægges til grund for klagerens skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen var derfor berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. den dagældende Skattekontrolloven § 5, jf. Skattekontrolloven § 3, stk. 4. Kravene til regnskabet fremgår af Bogføringsloven.
Omsætning: Landsskatteretten konstaterede indsætninger på klagerens konto i indkomståret 2017 på i alt 2.222.856 kr. inkl. moms. Da klageren ikke dokumenterede, at beløbet udgjorde en skattefri indtægt eller allerede beskattede midler, anså Landsskatteretten Skattestyrelsen for berettiget til at anse indsætningerne som omsætning i klagerens virksomhed. Omsætningen ekskl. moms blev fastsat til 1.778.284 kr. Dette er i overensstemmelse med Statsskatteloven § 4, stk. 1.
Bruttoavance: Som følge af tilsidesættelsen af regnskabet var Skattestyrelsen berettiget til at foretage et skøn over klagerens erhvervsmæssige udgifter. Skattestyrelsens skøn på en bruttoavance på 65% (svarende til 35% erhvervsmæssige udgifter) baseret på Danmarks Statistik for "Hotel- og restaurationsbranchen" i 2016 blev anset for retvisende. Selvom klagerens repræsentant fremlagde nyere statistik for "Restauranter" (branchekode 56000) i 2017, der viste en gennemsnitlig bruttoavance på 67%, fandt retten ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens skøn på 65%. Retten henviste til fast praksis, hvor skattemyndighederne kan fastsætte overskud skønsmæssigt på baggrund af vareforbrug og brancheoplysninger, jf. blandt andet SKM2019.153.BR.
Udgifter: Klagerens repræsentant anførte, at Skattestyrelsen ikke havde medtaget faste omkostninger i deres skøn. Landsskatteretten fandt, at der i virksomheden tillige var omsætning, som var afregnet kontant og ikke medregnet i Skattestyrelsens opgørelse. Retten fandt, at de udokumenterede faste udgifter passende kunne ansættes til at svare til denne kontante omsætning. På dette grundlag fandt retten, at der i Skattestyrelsens skøn var indrømmet fradrag for virksomhedens faste omkostninger. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Klageren erhvervede en ny Peugeot 3008 den 13. december 2017.
Af den fremlagte slutseddel vedrørende klagerens virksomheds køb af Peugeot 3008 dateret den 5. december 2017 fremgår en byttepris på 345.000 kr.
På baggrund af ovenstående anså Landsskatteretten det for overvejende sandsynligt, at købsprisen reelt udgjorde 345.000 kr. Værdiansættelsen af bilen blev derfor nedsat fra 351.990 kr. til 345.000 kr.
På trods af klagerens oplysning om finansiering via en afdragsordning, havde klageren ikke fremlagt den påståede finansieringsaftale for Landsskatteretten. Der var heller ikke optaget gæld, og der fremgik ikke hævninger på klagerens konto af en sådan størrelse, der kunne dække købsprisen. Landsskatteretten fandt derfor, at der ikke forelå dokumentation for, hvordan klageren havde finansieret bilkøbet. På dette grundlag fandt retten, at Skattestyrelsen var berettiget til at forhøje klagerens anden personlige indkomst med 345.000 kr., jf. Personskatteloven § 3 og Personskatteloven § 4 modsætningsvist. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og nedsatte forhøjelsen af klagerens anden personlige indkomst fra 351.990 kr. til 345.000 kr.

Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).



Sagen omhandlede klagerens indkomst for indkomståret 2008, hvor SKAT havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst med 100.000 kr. på grund af mangler i regnskabsførelsen.
Klageren ejede og drev et pizzeria, startet i 2005. For indkomståret 2008 var den selvangivne omsætning 1.023.395 kr. og resultatet 170.364 kr., med en bruttoavance på 51,59 %.
Ved en kontrol i november 2009 konstaterede SKAT følgende mangler i regnskabsførelsen:
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
SKAT beregnede klagerens privatforbrug til 146.351 kr., mens klagerens repræsentant fremlagde beregninger, der viste et privatforbrug på henholdsvis 197.592 kr., 189.342 kr. og 189.540 kr. for årene 2006, 2007 og 2008.
SKAT tilsidesatte regnskabsgrundlaget på grund af manglende dokumentation for et afstemt kasseregnskab. Den skønsmæssige ansættelse af overskuddet blev foretaget på baggrund af:
SKAT henviste til Skattekontrolloven § 3, stk. 4 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3.
Klagerens repræsentant påstod, at der ikke skulle foretages en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Argumenterne var:

Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2019 med ...
Læs mere
Sagen omhandlede Landsskatterettens vurdering af SKATs skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed for indkomståre...
Læs mereForslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.)