Selskab hæfter for A-skat og AM-bidrag ved arbejdsudleje af udenlandsk arbejdskraft

Selskabets anmodning om at nedsætte beskatningsgrundlaget blev afvist:

• Opdeling af vederlag: Selskabet fremlagde fakturaer, der opdelte betalingen i løn (55%) og administrationsomkostninger (45%). Landsskatteretten fandt dog ikke dette tilstrækkeligt dokumenteret. Da den præcise lønandel til de enkelte medarbejdere ikke var bevist, skulle hele det fakturerede beløb indgå i beregningsgrundlaget for A-skat og AM-bidrag.
• Fejlbehæftet betaling: Selskabets krav om at fratrække et returneret beløb på 29.753 kr. i 2018 blev ikke godkendt. Retten bemærkede, at fakturaen var udstedt af [virksomhed3], mens det returnerede beløb ifølge oplysningerne kom fra [virksomhed4] Sp.zo.o, hvilket skabte usikkerhed om sammenhængen.

Hæftelse

Landsskatteretten fandt, at selskabet hæftede for de manglende betalinger i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Selskabet blev anset for at have handlet forsømmeligt, da det tidligere havde modtaget en afgørelse om præcis samme forhold og derfor burde have været bekendt med reglerne om indeholdelsespligt ved arbejdsudleje.

Skattestyrelsen argumenterede for, at arbejdet udført af [virksomhed3] d.o.o var en integreret del af selskabets drift, og at selskabet bar den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko. Skattestyrelsen lagde vægt på, at selskabet instruerede medarbejderne, stillede arbejdsredskaber til rådighed, og at afregningen var baseret på timer. Skattestyrelsen afviste selskabets påstand om, at den bosniske virksomhed havde fast driftssted eller ledelsens sæde i Danmark, da der ikke var foretaget relevant registrering i Danmark, og selskabet selv havde handlet med den bosniske virksomhed som en udenlandsk enhed. Skattestyrelsen fastholdt også, at selskabet havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde skat, da det var bekendt med reglerne om arbejdsudleje og havde drøftet dem med sin revisor.

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabet ikke var indeholdelsespligtig, idet det udenlandske selskab angiveligt havde hjemting eller ledelsens sæde i Danmark, hvilket ville udelukke anvendelsen af arbejdsudlejereglerne. Subsidiært blev det anført, at selskabet ikke hæftede for den manglende indeholdelse, da der ikke var udvist forsømmelighed, og at beregningsgrundlaget skulle nedsættes med eventuelle lån til den bosniske virksomhed. Repræsentanten henviste til Retsplejeloven § 238 for at underbygge argumentet om hjemting i Danmark, baseret på ejerens bopæl og virksomhedsdrift i Danmark. Der blev også henvist til SKM2012.67.SR for at argumentere for, at hvis en virksomhed har hjemting i Danmark, gælder dette for alle dens medarbejdere, uanset filialer i udlandet, og at Kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra h ikke ville finde anvendelse. Repræsentanten bestred relevansen af SKM2022.591.VLR, da den omhandlede videreformidling mellem to danske virksomheder, hvilket ikke var tilfældet her.