Manglende dokumentation for lønudbetalinger fører til stadfæstelse af SKATs afgørelse om arbejdsudlejeskat

Sagen drejede sig om et selskabs indeholdelsespligt for arbejdsudlejeskat og AM-bidrag ved benyttelse af udenlandsk arbejdskraft fra et lettisk selskab. SKAT havde beregnet yderligere skat for årene 2013-2016, idet de mente, at selskabet ikke havde tilstrækkelig dokumentation for de faktiske lønudbetalinger til de udenlandske medarbejdere. SKAT baserede derfor sin beregning på det samlede fakturabeløb fra det lettiske selskab, i modsætning til selskabets lavere oplyste lønbeløb.

Selskabet fastholdt, at det havde modtaget tilstrækkelige lønoplysninger fra det lettiske selskab, selvom der ikke forelå traditionelle lønsedler, og at det havde handlet i god tro. Selskabet påpegede også, at SKAT ikke tidligere havde påpeget mangler i deres indberetninger. Selskabet erkendte dog senere, at diæter (skattefrie godtgørelser) skulle have været medregnet i beskatningsgrundlaget og justerede sin egen opgørelse, hvilket resulterede i et lavere foreslået yderligere beløb.

SKAT fandt imidlertid, at der var uoverensstemmelser i den fremlagte dokumentation, herunder mellem oplyste lønninger, bankoverførsler og diæter. SKAT understregede, at det danske selskab har ansvaret for at sikre korrekt dokumentation af lønninger, og at diæter som udgangspunkt skal indgå i beskatningsgrundlaget for arbejdsudlejeskat og AM-bidrag.

SKATs beregning af manglende skat og bidrag

SKAT henviste til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 vedrørende skattepligt for arbejdsudlejet personale, Kildeskatteloven § 43, stk. 2 h og Kildeskatteloven § 46, stk. 1 om indeholdelsespligt, og Kildeskatteloven § 48b, stk. 1, der fastsætter beskatningsgrundlaget til 30% af bruttoindtægten, inklusive godtgørelser til rejse og ophold. Kildeskatteloven § 49a, stk. 2, nr. 8 samt Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 3 omhandler arbejdsmarkedsbidraget på 8%. Desuden henviser Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 til reglerne i Kildeskatteloven og Opkrævningsloven vedrørende indeholdelse og hæftelse. SKAT støttede også sin argumentation på dommene SKM2013.548.VLR, SKM2011.379.BR og SKM2013.182.LSR, som understøtter kravet om dokumentation og inklusion af diæter i beskatningsgrundlaget.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at selskabet var enig i, at der forelå arbejdsudleje, og at selskabet derfor skulle betale arbejdsudlejeskat m.v. Uenigheden lå i opgørelsen af skatten.

Retten fandt, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at vederlaget til de udenlandske personer kunne beregnes i overensstemmelse med selskabets opgørelser. Dette skyldtes især:

• Manglende beregning af arbejdsudlejeskat m.v. af skattefrie godtgørelser (diæter).
• Uoverensstemmelser mellem selskabets oplysninger og de fremlagte bilag.
• Den senest fremlagte opgørelse kunne ikke lægges til grund på grund af de nævnte uoverensstemmelser.

På baggrund heraf skulle arbejdsudlejeskat m.v. fastsættes i henhold til SKATs beregningsgrundlag, som var baseret på det samlede fakturagrundlag.

Vedrørende hæftelse henviste Landsskatteretten til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, som fastslår, at den indeholdelsespligtige er umiddelbart ansvarlig for manglende beløb, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres. Landsskatteretten fandt, at selskabet havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde korrekt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne til de udenlandske arbejdere.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.