Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for projekt om fældning af skov

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes afgørelse af 14. november 2018. Kommunen havde vurderet, at et projekt om fældning af skov til ændret arealanvendelse ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse i henhold til Miljøvurderingsloven § 21.

Projektet omfattede rydning af cirka 10,3 hektar skov ved Sejs-Svejbæk med henblik på byudvikling. Det væsentlige problem var, at skovrydningen allerede var gennemført i perioden september 2015 til september 2017, mens ansøgningen først blev indsendt den 5. oktober 2018, altså efter at skoven var ryddet.

Klagerens anbringender

Danmarks Naturfredningsforening anførte, at projektet var i strid med Miljøvurderingsloven § 56 og habitatbekendtgørelsen, da det blev gennemført, før ansøgningen blev indsendt. Klageren stillede også spørgsmålstegn ved kommunens vurdering af, at der ikke var egnede yngletræer for flagermus, idet skoven bestod af op til 60 år gamle træer, hvilket gjorde det sandsynligt, at der var yngle- og rasteområder for flagermus. Kommunens konklusion byggede ifølge klageren ikke på undersøgelser, selvom der var fundet brunflagermus, sydflagermus og dværgflagermus i området i sommeren 2018.

Kommunens bemærkninger

Silkeborg Kommune oplyste, at skoven havde varieret træbevoksning, hvoraf noget var 45-55 år gammelt, mens andet var nyere opvækst eller juletræsplantage. Kommunen vurderede, at arealerne ikke var beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, da de tidligere havde været landbrugsjord, siden tilgroet og tilplantet. Kommunen mente, at udnyttelsen af arealerne havde været lovlig og uden betydning for, om fældningen medførte væsentlige miljøpåvirkninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at Silkeborg Kommunes vurdering af projektet var foretaget efter dets gennemførelse, hvilket var i strid med Miljøvurderingsloven § 18 og Miljøvurderingsloven § 19, som kræver, at ansøgning indgives før projektets påbegyndelse. Nævnet betragtede derfor kommunens afgørelse som en lovliggørelse af den manglende forudgående screening.

EU-retlig praksis for lovliggørelse

Nævnet henviste til EU-domstolens praksis, herunder dom i de forenede sager C-196/16 og C-197/16, som fastslår, at efterfølgende miljøvurdering med henblik på lovliggørelse er mulig, men kun under strenge betingelser. Disse betingelser inkluderer, at nationale bestemmelser ikke må give anledning til omgåelse af EU-reglerne, og at vurderingen skal omfatte både fremtidige og allerede indtrufne miljøpåvirkninger. Silkeborg Kommune havde ikke taget disse betingelser i betragtning, hvilket udgjorde en væsentlig retlig mangel ved afgørelsen.

Yderligere overvejelser

Nævnet bemærkede, at det på grund af den gennemførte skovrydning var uvist, men ikke usandsynligt, at der havde været egnede yngle- og rastepladser for flagermus på arealet. Kommunen skulle forholde sig til dette ved genbehandlingen af sagen. Desuden havde kommunen ikke screenet projektet i kumulation med det påtænkte byudviklingsprojekt, hvilket også skulle ske ved en fornyet behandling. Kommunen skulle i den forbindelse overveje, om det samlede projekt med skovrydning og byudvikling var miljøvurderingspligtigt i henhold til Miljøvurderingsloven § 15, stk. 1, nr. 2.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelse af 14. november 2018 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.