Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsens afgørelse af 25. september 2018, som gav tilladelse til klapning af 10.000 m³ optaget havbundsmateriale fra [V1] på klapplads K_157_01 i Limfjorden. Tilladelsen var oprindeligt gældende i fem år.
Klager, [V2], anførte den 23. oktober 2018, at Miljøstyrelsen havde lagt et for højt baggrundsniveau af tributyltin (TBT) til grund for vurderingen af sedimentet. Klager mente, at Miljøstyrelsen havde sammenlignet med den højeste værdi fra datasæt over målte baggrundskoncentrationer i Limfjorden, og at en middelværdi burde have været anvendt. Dette ville medføre, at TBT-niveauet overskred baggrundsniveauet med en faktor 3,3 for det samlede gennemsnit og 5,7 for delområde B.
Klager gjorde desuden gældende, at udlægningen af sedimentet i vandområde 157, som er i ringe økologisk tilstand, var i modstrid med målsætningen om god økologisk tilstand for vandområdet. Det blev fremhævet, at sedimentet indeholdt seks forskellige miljøfremmede stoffer, herunder hormonforstyrrende stoffer som PCB og TBT.
Endelig anførte klager, at Miljøstyrelsen ikke havde iagttaget hierarkiet i Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundmateriale § 3, idet alternativer til klapning, såsom nyttiggørelse, ikke var tilstrækkeligt undersøgt. Klager henviste til Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundmateriale § 5, stk. 2, nr. 10 og foreslog, at materialet fra delområde B, med højere koncentrationer af miljøfarlige stoffer, burde nyttiggøres på land efter dræning.
Miljøstyrelsen fastholdt, at klapning var acceptabel, selvom TBT-indholdet oversteg baggrundskoncentrationerne, da klappladsen var robust over for forurenet materiale. De anførte, at dumpning af små mængder i et område med hurtig fortynding var acceptabelt. Miljøstyrelsen vurderede, at dumpningen ikke ville hindre målopfyldelsen for vandområdet, da kun en begrænset del af vandområdet blev påvirket. Vedrørende hierarkiet i Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundmateriale § 3 bemærkede Miljøstyrelsen, at materialet ikke kunne bypasses på grund af dets indhold af miljøfarlige stoffer, og at der ikke var aktuelle genanvendelsesprojekter, hvor materialet kunne indgå.
Skive Kommune støttede Miljøstyrelsens afgørelse og oplyste, at havnen primært blev brugt af lystbåde og en sejlerskole, og at oprensning var nødvendig for at undgå grundstødninger. De fremhævede, at sedimentet var finkornet med højt organisk indhold og derfor ikke egnet til nyttiggørelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse af 25. september 2018 om tilladelse til klapning af optaget havbundsmateriale, dog med en ændring af tilladelsens gyldighedsperiode.
Nævnet prøvede sagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og fokuserede på mulighederne for nyttiggørelse, havbundsmaterialets indhold af TBT, dumpningens betydning for vandområdets målsætning om god økologisk tilstand, samt tilladelsens gyldighedsperiode. Afgørelsen blev truffet efter Havmiljøloven § 26, stk. 1 og Havmiljøloven § 51.
Nævnet fandt, at Miljøstyrelsen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af mulighederne for nyttiggørelse af det oprensede materiale. Dette skyldtes, at materialet primært bestod af finkornet silt med organisk materiale, hvilket begrænsede dets nyttiggørelsesmuligheder. Desuden var der ingen kendte egnede nyttiggørelsesprojekter på land, og afvanding ville være omkostningsfuldt. Nævnet lagde vægt på, at hierarkiet i Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundmateriale § 3 kan fraviges i særlige tilfælde, og at Miljøstyrelsens vurdering var proportional.
Vedrørende havbundsmaterialets indhold af TBT fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en begrænset mængde materiale (10.000 m³) med en estimeret gennemsnitlig TBT-koncentration under middelværdien mellem det øvre og nedre aktionsniveau. Materialet dumpes i den dybeste del af Skive Fjord, langt fra kysten, hvilket mindsker spredningsrisikoen. Vurderingen af forureningsgraden sker i henhold til Havmiljøloven § 26, stk. 2 og Havmiljøloven § 26, stk. 3, samt Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundmateriale § 7, stk. 1.
Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af dumpningens betydning for vandområdets målsætning om god økologisk tilstand. Klappladsen er beliggende på 11 meters dybde, langt fra kysten og under ålegræssets udbredelsesdybde. Dumpningen sker i begrænsede mængder over kortvarige perioder, hvilket minimerer påvirkningen af vandkvaliteten. Dette er i overensstemmelse med Vandrammedirektivet og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter § 8, stk. 1 samt Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster § 8, stk. 3.
Da klagen havde opsættende virkning i henhold til Havmiljøloven § 53, stk. 2, ændrede nævnet tilladelsens gyldighedsperiode til at gælde fra den 26. marts 2021 til den 26. marts 2026, svarende til en forlængelse med nævnets sagsbehandlingstid.
Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 3. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Aftaleparterne bag Havplanen er enige om en ny model for klapning i Limfjorden for at beskytte havmiljøet og fremme genanvendelse af opgravet havbundsmateriale.

Dette høringsmateriale omhandler afgrænsningen af en strategisk miljøvurdering (SMV) for en ny bekendtgørelse om håndtering af opgravet havbundsmateriale. Ændringerne udspringer af den politiske aftale 'Danmarks Havplan' fra juni 2023 og har til formål at styrke beskyttelsen af havmiljøet.
For at minimere de negative miljøpåvirkninger fra klapning (dumpning af opgravet havbundsmateriale til havs) er en række tiltag blevet besluttet. Disse tiltag skal øge hensynet til natur og miljø, forbedre myndighedernes kontrol, fremme og (tilbageførsel af materiale til kysten) frem for klapning, og skabe større gennemsigtighed i ansøgningsprocessen. De nye regler samles i en ændring af den nuværende bekendtgørelse (nr. 516 af 23. april 2020).
Kystdirektoratet har givet tilladelse til at uddybe sejlrenden ind til Esbjerg Havn. Uddybningen vil give havnen mulighed for modtage større skibe end i dag.
Projektet understøtter revisionen af restproduktbekendtgørelsen med forslag til opdaterede grænseværdier for udvaskning fra knust beton, tegl og slagger.
De foreslåede ændringer omfatter flere markante skærpelser:
| Område | Nuværende praksis | Foreslået ændring |
|---|---|---|
| Klapning på lavt vand | Tilladt efter konkret vurdering | Generelt forbud mod klapning på vanddybder under 6 meter. |
| Forureningsniveauer | Vejledende aktionsniveauer i en klapvejledning | Bindende øvre grænseværdier for miljøfarlige stoffer indskrives direkte i bekendtgørelsen. |
| Iltsvind | Mulighed for vilkår om sæsonbegrænsning | Forbud mod klapning i iltsvindsæsonen i områder med risiko for iltsvind. |
| Nyttiggørelse | Krav om at vurdere nyttiggørelse | Skærpede krav til beskrivelse af, hvordan markedet for nyttiggørelse er afsøgt. |
| Gennemsigtighed | Intern sagsbehandling | Ansøgninger om klapning skal offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside. |
Derudover justeres de gældende aktionsniveauer for forurenende stoffer, og der tilføjes en række nye stoffer, som der ikke tidligere har været fastsat niveauer for.
I henhold til miljøvurderingsloven skal der udarbejdes en miljørapport, der belyser de positive og negative konsekvenser af de nye regler. Dette afgrænsningsnotat definerer, hvilke miljøfaktorer der skal undersøges nærmere. Vurderingen vil fokusere på de miljøfaktorer, hvor der forventes en væsentlig påvirkning.
Miljøfaktorer, der indgår i vurderingen:
Miljøfaktorer, der afgrænses ud:
Efter høringsfasen for dette afgrænsningsnotat vil der blive udarbejdet en egentlig miljørapport. Denne rapport vil, sammen med udkastet til den nye bekendtgørelse, blive sendt i offentlig høring, før den endelige bekendtgørelse kan vedtages og træde i kraft.

Sagen omhandler en tilladelse til klapning af oprensningsmateriale fra en flådestation. Klapning refererer til udledning...
Læs mereDette lovforslag har til formål at ændre lov om beskyttelse af havmiljøet for at styrke beskyttelsen af det danske havmi...
Læs mere