Stadfæstelse med ændring af påbud om sløjfning af boring og tilslutning til vandværk

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Norddjurs Kommunes påbud til en landbrugsejendom om at ophøre brugen af egen drikkevandsboring og tilslutte sig almen vandforsyning. Ejendommen, der driver mælkeproduktion med 375 årskøer og flere ansatte, har siden 2002 haft et vedvarende højt nitratindhold i drikkevandet, der overskrider kvalitetskravet på 50 mg/l. Senest var målingen 76 mg/l i januar 2018.

Kommunens påbud og begrundelse

Norddjurs Kommune meddelte påbuddet den 29. august 2018 i medfør af Vandforsyningslovens § 62, stk. 1 og Vandforsyningslovens § 29, stk. 3. Kommunen vurderede, at ejendommen var omfattet af Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 1, stk. 1, nr. 1, da den leverede drikkevand til en husstand, der benyttede vandet til kommercielle/offentlige aktiviteter. Dette blev begrundet med tilstedeværelsen af ansatte på ejendommen. Styrelsen for Patientsikkerhed havde desuden vurderet, at det høje nitratindhold kunne udgøre en sundhedsfare for spædbørn. Kommunen anså det for udsigtsløst at opnå drikkevandskvalitet, der overholdt kravene, grundet generel nitratforurening i grundvandet i området.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 24. september 2018. Klager anførte primært, at ejendommen ikke var omfattet af drikkevandsbekendtgørelsens kvalitetskrav, da ansatte på en landbrugsejendom ikke faldt ind under begrebet "kommerciel eller offentlig aktivitet". Klager henviste til Miljøstyrelsens FAQ, der nævner institutioner, restauranter, hospitaler mv., men ikke virksomheder med ansatte.

Klager bestred også kommunens hjemmel til at træffe en udtømmende afgørelse, idet kommunen havde afvist muligheden for at bore dybere, anvende nitratfilter eller etablere en ny boring uden forudgående ansøgning. Derudover fremhævede klager praktiske og økonomiske konsekvenser ved tilslutning til almen vandforsyning, herunder risiko for driftsstop af malkerobotter, utilstrækkeligt tryk og problemer med strøm i vandet, samt at det var ude af proportion at anvende drikkevandskvalitet til dyrehold.

Kommunens bemærkninger til klagen

Norddjurs Kommune fastholdt, at det var op til kommunen at vurdere, hvilke aktiviteter der var kommercielle, og at ejendommen med ansatte var omfattet. Kommunen henviste også til, at forsynings- og driftssikkerheden hos det almene vandværk var høj. Vedrørende vandkvalitet til dyrehold anførte kommunen, at kvalitetskravene også gjaldt for vand til rengøring af produktionsdyr, medmindre Fødevarestyrelsen havde givet tilladelse til undtagelse. Kommunen oplyste desuden, at der efter deres opfattelse blev drevet en fødevarevirksomhed på ejendommen, hvilket yderligere understøttede kravet om drikkevandskvalitet.