Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en ansøgning om lovliggørende dispensation til at bevare et 900 meter langt hestehegn opført inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på en landbrugsejendom i Skyum Bjerge. Ejendommen er beliggende i et område med flere fredede rundhøje fra oldtiden, som udgør en velbevaret og markant højgruppe i landskabet.
Ejeren søgte om at bevare et hegn bestående af fangefoldselementer i stål, som omkranser ejendommens bygninger. Ansøgningen var en reduceret version af et tidligere hegnsprojekt, som havde fået afslag. Thisted Kommune meddelte afslag på dispensation. Kommunen vurderede, at reduktionen af hegnet ikke var en væsentlig ændring, og at hegnet med sin størrelse og materiale fortsat ville virke markant og dominerende i det beskyttede landskab.
Klager anførte, at et afslag var uproportionalt, da hegnet var afgørende for ejendommens drift med en særlig bestand af vilde heste. Det blev fremført, at hegnet ikke påvirkede fortidsmindernes værdi, da det var delvist skjult af beplantning og ikke synligt fra alle vinkler. Klager argumenterede også for, at hegnet var "sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme" og dermed undtaget fra forbuddet i Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 2. Endelig blev der peget på et betydeligt økonomisk tab ved fjernelse af hegnet.
Sagen har en lang forhistorie med flere tidligere afslag på dispensation til hegn på ejendommen, både fra fredningsmyndighederne og fra Miljø- og Fødevareklagenævnets forgængere. Disse afslag vedrørte lignende hegnsprojekter i samme område.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Thisted Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation. Nævnet fandt ikke grundlag for at hjemvise sagen, da kommunens sagsbehandling ikke var behæftet med fejl.
Nævnet fremhævede, at formålet med Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, er at sikre fortidsminders værdi som landskabselementer, herunder indsyn til og udsyn fra dem, samt at beskytte de arkæologiske lag omkring dem. Dispensation fra denne bestemmelse kan kun gives i særlige tilfælde i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, og praksis er meget restriktiv.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at det opsatte hegn af fangefoldselementer i stål ikke kunne betragtes som "sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme". Hegnets udformning og materiale blev anset for at ændre landskabet væsentligt, hvorfor det ikke var omfattet af undtagelsen i loven.
Nævnet fandt ikke, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Der blev lagt vægt på, at hegnet, trods reduktionen, fortsat ville fremstå dominerende i det åbne landskab og forstyrre oplevelsen af den velbevarede højgruppe. Nævnet bemærkede, at en dispensation ville kunne skabe uønsket præcedens. Klagers argumenter om driftsmæssig nødvendighed, økonomisk tab og begrænset synlighed kunne ikke føre til et andet resultat, da hensynet til at beskytte fortidsminderne vejede tungere.

En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.



Sagen omhandler en klage over Næstved Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning på en ejendom i landzone. Ejendommen indeholder et fredet fortidsminde, en langhøj fra stenalderen, som er omfattet af en 100-meters fortidsmindebeskyttelseslinje. En stor del af ejendommen, inklusive hus og have, ligger inden for denne beskyttelseslinje.
De omstridte ændringer omfatter en nedgravet trampolin, en bålplads og flisebelægning, alle placeret ca. 7-10 meter vest for fortidsmindets fod og hævet ca. 40 cm over jorden. Derudover er der foretaget beplantning på den sydøstlige del af ejendommen, ca. 90 meter fra gravhøjen, hvoraf 7-10 meter strækker sig ind i beskyttelseszonen. Næstved Kommune blev opmærksom på disse forhold i forbindelse med en tidligere sag på ejendommen og besigtigede den 23. februar 2016, hvor klager blev gjort opmærksom på overtrædelserne.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Nye regler betyder, at man som ejer ikke længere skal søge dispensation ved visse mindre ændringer af beskyttede fortidsminder.
Klager ansøgte den 2. marts 2016 om lovliggørende dispensation for de etablerede forhold. Næstved Kommune meddelte den 15. marts 2016 afslag på lovliggørende dispensation til trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning. Kommunen henviste til, at forholdene udgjorde en overtrædelse af Naturbeskyttelseslovens § 18 om fortidsmindebeskyttelseslinjen, som indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer. Kommunen lagde vægt på, at klager tidligere var blevet gjort opmærksom på beskyttelseslinjen, at beplantningen ville forringe udsyn til og indsyn fra fortidsmindet, og at trampolin, bålplads og flisebelægning var placeret for tæt på fortidsmindet og forringede dets værdi som landskabselement. Kommunen meddelte dog lovliggørende dispensation til en terrasse og en sø inden for beskyttelseslinjen, da disse ikke forringede fortidsmindets værdi. Der blev også meddelt dispensation til trampolin og bålplads, hvis de blev flyttet til en placering vest eller sydvest for stuehuset, så huset skærmede for udsynet til fortidsmindet.
Klager påklagede alene afslaget på lovliggørende dispensation for trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at flisebelægningen kunne fjernes, og at hverken trampolin eller bålplads tog indsyn til eller udsyn fra fortidsmindet, da de var lave og omkranset af en hæk. Klager gjorde gældende, at de ikke var bekendt med 100-meter linjen ved jordtilkøb, og at fortidsmindet er på privat grund. De mente, at kommunens skøn var for restriktivt og ikke tog højde for almindeligt familieliv eller økonomisk proportionalitet. Klager henviste også til en tidligere afgørelse (NMK-503-00039), hvor der blev meddelt dispensation til en driftsbygning tæt på et fortidsminde, og stillede sig uforstående over for forskellen i praksis.
Næstved Kommune bemærkede, at det er ejerens ansvar at kende gældende regler. Kommunen fastholdt, at den nuværende placering af bålplads og trampolin forringede fortidsmindets værdi som landskabselement på grund af nærheden. Kommunen lagde stor vægt på, at beplantningen var foretaget inden for beskyttelseslinjen trods tidligere oplysning herom. Endelig vurderede kommunen, at udgiften til flytning ikke var uproportional i forhold til lovens hensyn.

Sagen omhandler en afgørelse fra Bornholms Regionskommune, der meddelte dispensation til etablering af en oplagsplads på...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Lemvig Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til at bevare en overdækket terras...
Læs mere