Miljø- og Fødevareklagenævnet: Afslag på klage vedrørende miljøvurdering af lysanlæg ved boldbane

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Frederiksberg Kommunes afgørelse af 13. august 2018. Kommunen havde besluttet, at et projekt om etablering af et lysanlæg til en boldbane ved Skolen på Duevej ikke krævede en miljøvurdering.

Projektets omfang og kommunens vurdering

Projektet omfatter opsætning af seks nye lysmaster på 5,8 meters højde og etablering af ca. 10 m² ekstra fliseareal i forbindelse med renovering af en eksisterende kunstgræsbane. Frederiksberg Kommune vurderede, at projektet var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10 b og pkt. 13 a, og traf afgørelse efter Miljøvurderingslovens § 21. Kommunen konkluderede, at projektets størrelse, art og udformning ikke ville påvirke miljøet væsentligt.

Kommunen bemærkede, at der ikke ville ske ændringer i banens areal eller bebyggede område, og at åbningstiderne ville forblive uændrede. Vedrørende støj blev det vurderet, at der ikke ville være en væsentlig ændring af de støjmæssige forhold, da der etableres en støjvæg mod syd/sydvest, og eventuelle gener kunne reguleres via Miljøbeskyttelseslovens § 42. For lysforholdene viste beregninger, at nærmeste nabofacade maksimalt ville blive påvirket med 4,9 Lux, hvilket blev anset for uvæsentligt. Trafikal påvirkning blev også vurderet som begrænset.

Klagen og anmodning om opsættende virkning

En grundejerforening påklagede afgørelsen den 11. september 2018. Klager anførte, at de formelle regler i miljøvurderingsloven om begrundelse, offentliggørelse og klageadgang ikke var overholdt. Desuden mente klager, at beslutningen var truffet på et mangelfuldt grundlag, da ansøgningsskemaet fejlagtigt angav, at projektet ikke var omfattet af bilag 2, og at der ikke ville ske ændringer i arealanvendelsen.

Klager fremhævede yderligere, at oplysningerne om støj- og lysforhold var unuancerede, og at der ikke var taget højde for eksisterende støjgener. Endelig blev det anført, at trafikale og logistiske udfordringer, herunder behovet for toiletfaciliteter, ikke var tilstrækkeligt belyst. Grundejerforeningen anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning, da de mente, at der var grundlag for at anfægte kommunens afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede anmodningen om opsættende virkning særskilt. Udgangspunktet efter Miljøvurderingslovens § 53, jf. Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1, er, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet kan dog fravige dette, hvis der foreligger særlige forhold.