Afgørelse om dispensation til anlæggelse af erstatningsvej i beskyttet eng og mose

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes dispensation til anlæggelse af en erstatningsvej i beskyttet eng og mose. Dispensationen var givet i forbindelse med Banedanmarks elektrificering af jernbanestrækningen mellem Aarhus og Lindholm, hvilket nødvendiggjorde nedlæggelse af en eksisterende bro og etablering af en ny adgangsvej til en landbrugsejendom.

Ejendommen og det berørte område

Det omhandlede areal ligger på matrikel 1 og 2, Annerup, Ellidshøj, og dækker ca. 8,3 hektar. Området indeholder ca. 27.500 m² beskyttet eng og ca. 500 m² beskyttet mose, som er en del af en større sammenhængende eng- og moseregistrering. Naturarealerne er kortlagt med naturtilstand IV, hvilket indikerer en ringe tilstand. Området ligger desuden ca. 2 km fra Natura 2000-område nr. 19 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø.

Aalborg Kommunes afgørelse

Aalborg Kommune meddelte den 6. juni 2018 dispensation til at anlægge erstatningsvejen i kanten af de beskyttede naturarealer. Projektet er omfattet af Lov om elektrificering af jernbanen og Jernbaneloven. Kommunen begrundede dispensationen med en væsentlig offentlig interesse i elektrificeringsprojektet og stillede vilkår om etablering af erstatningsarealer i forholdet 1:2 for de permanent inddragede 970 m² beskyttet natur, svarende til 1.940 m² erstatningsareal. Disse arealer skulle etableres i Østerådalen og tinglyses som beskyttet natur. Kommunen vurderede, at påvirkningen af de beskyttede naturarealer ville være begrænset, og at projektet ikke ville påvirke arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området eller yngle- og rasteområder for bilag IV-arter som markfirben, spidssnudet frø og flagermus.

Klagen fra ejendommens ejer

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 28. juni 2018. Klager anførte, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation, og at erstatningsvejen kunne placeres anderledes uden at berøre det beskyttede naturområde. Klager fremhævede, at etablering af en vej gennem fersk eng, kildevæld og mose ville ændre arealet og hydrologien væsentligt, og at risikoen for forstyrrelse og omkomst af padder og andre dyr ville stige. Klager foreslog en kortere alternativ rute langs jernbanen til Støvring, som ikke var registreret som beskyttet natur, og undrede sig over, at kommunegrænser tilsyneladende styrede valget af den længere og mere naturpåvirkende rute.

Kommunens og ansøgers bemærkninger

Aalborg Kommune fastholdt, at ansøger ønskede at fastholde den oprindelige placering af erstatningsvejen. Kommunen vurderede, at de beskyttede arealer ikke fungerede som yngleområde for bilag IV-arter, og at påvirkningen ville være minimal grundet begrænset færdsel. Kommunen oplyste, at den alternative placering, som klager foreslog, var blevet behandlet under VVM-processen og afvist af Rebild Kommune, da den ikke var optimal for landbrugstrafik. Ansøger, Banedanmark, bekræftede, at den alternative rute var undersøgt, men afvist af Rebild Kommune. Ansøger fastholdt det oprindelige forslag, da det var skitseret til at ligge i kanten af matriklerne for at minimere påvirkningen af § 3-natur og lå i størst mulig afstand fra en nærliggende ejendom. Ansøger bemærkede desuden, at projektet ville undergå en projektprøvelse ved ekspropriationskommissionen, jf. , og at de efter almindelige ekspropriationsretlige bestemmelser skulle tilstræbe det mindst mulige arealmæssige indgreb, jf. .