Ophævelse og hjemvisning af dispensation til rydning af opvækst på beskyttede mosearealer

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde vægt på, at en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 forudsætter en konkret redegørelse for, at det ansøgte ikke vil have en naturforringende funktion for beskyttelsesinteresserne, herunder mosens naturværdi og dens egnethed som levested for fugle. Nævnet vurderede, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde foretaget en sådan vurdering. Dette er i overensstemmelse med officialprincippet, som pålægger myndigheden at sikre et tilstrækkeligt fyldestgørende grundlag for at træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse.

Øvrige bemærkninger og gebyr

Miljø- og Fødevareklagenævnet tog ikke stilling til, hvorvidt der kunne meddeles dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 samt dispensation fra forbuddet mod ændringer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1. Som følge af afgørelsen tilbagebetales de indbetalte klagegebyrer, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Hedensted Kommune varslede den 2. august 2018 et påbud om retablering af moseområdet, da den nye grøft var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3. Efter en fornyet besigtigelse den 11. september 2018 og en vurdering fra en entreprenør, der fandt det upraktisk at retablere grøften uden tilførsel af materiale udefra, trak kommunen varslet tilbage. Den 1. oktober 2018 meddelte kommunen en lovliggørende dispensation med vilkår om, at fremtidig oprensning ikke måtte medføre dræning eller andre tilstandsændringer af de omkringliggende naturarealer. Kommunen vurderede, at et uændret dræningsniveau ville sikre, at den beskyttede natur, herunder rigkær i Natura 2000-området, ikke blev negativt påvirket, og at den nye grøft udgjorde erstatningsnatur.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. oktober 2018 med krav om, at dispensationen skulle ændres til et afslag eller hjemvises. Klager anførte blandt andet, at:

• Indgrebet var foretaget i § 3-beskyttet mose, habitatnatur og Natura 2000-område.
• Der var tale om skærpende omstændigheder, da indgrebet var i habitatnatur og et område med okkerrisiko.
• Der var gravet en helt ny grøft, ikke blot oprenset en eksisterende.
• Hedensted Kommunes afgørelse manglede plantedata.
• Det var ikke sandsynliggjort, at fysisk reetablering med kompenserende vilkår ikke ville give en bedre natur.
• Erstatningsbiotoper alene bør anvendes, hvis fysisk retablering ikke er mulig.

Hedensted Kommunes bemærkninger til klagen

Hedensted Kommune fastholdt, at den gravede grøft ikke gik gennem habitatnatur. Kommunen oplyste, at vegetationen langs den nye grøft var karakteristisk for et moseområde, og at vandstanden var upåvirket. Kommunen gentog, at retablering med stor sandsynlighed ville kræve tilførsel af jord udefra, hvilket ville skade arealet yderligere.