Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste oprindeligt en klage over Frederikshavn Kommunes tilladelse af 12. september 2017 til etablering af en gangbro over Møldam Rende. Ejendommens ejer anmodede dog om genoptagelse af sagen, idet der var begået en sagsbehandlingsfejl, da sagen var afgjort ud fra en forkert antagelse om klagers ejerskab af den påklagede ejendom. Nævnet fandt, at der var begået en fejl, der berettigede genoptagelse af sagen.
Klageren havde oprindeligt påklaget Frederikshavn Kommunes afgørelse af 12. september 2017, primært med fokus på Kystdirektoratets dispensation til strandbeskyttelseslinjen. I forhold til kommunens vandløbsafgørelse blev det anført, at klageren ikke var blevet partshørt, og at kommunen ikke havde fulgt procedureforskrifterne i reguleringsbekendtgørelsen, hvilket medførte væsentlige materielle og formelle mangler ved tilladelsen.
Møldam Rende er et privat vandløb, hvor Frederikshavn Kommune havde meddelt tilladelse til etablering af en gangbro efter Vandløbsloven § 47 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og – restaurering m.v. § 9. Broen skulle konstrueres, så den kunne stige med vandstanden.
Klageren begrundede sin klageberettigelse med, at han var ejer af arealet, hvor broen skulle etableres, idet arealet var opstået ved naturlig tilskyldning af sand og var under ejendomsberigtigelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste i sin afgørelse af 12. juli 2018 at realitetsbehandle klagen. Dette skyldtes, at arealet ifølge matrikeloplysninger ikke var matrikuleret på afgørelsestidspunktet, og klageren blev ikke anset for at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald i henhold til Vandløbsloven § 84, stk. 1. Nævnet vurderede, at broen ikke ville medføre stuvning eller oversvømmelse på klagers matrikel.
Frederikshavn Kommune havde bemærket, at der ikke var oplysninger om den verserende ejendomsberigtigelse, og at arealet var umatrikuleret, hvorfor klageren ikke var partshørt, men modtog et orienteringsbrev. Kommunen havde behandlet sagen efter Bekendtgørelse om vandløbsregulering og – restaurering m.v. § 17, som tillader fravigelse af forhøring ved ubetydelig indflydelse.
Under den genoptagne sagsbehandling dokumenterede klageren, at arealet efter klagens indgivelse var blevet registreret som tilhørende klagers ejendom. Klageren henviste til, at registreringen var en formalitet, der bekræftede et eksisterende ejerskab opstået ved naturlig tilvækst, godkendt af Geodatastyrelsen. Kommunen stillede dog spørgsmålstegn ved den nye registrering.
Miljø- og Fødevareklagenævnet genoptog behandlingen af klagesagen og traf en ny afgørelse, der erstattede den tidligere afgørelse af 12. juli 2018. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om klagers partstatus og klageberettigelse i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet fandt, at klageren var at betragte som klageberettiget, da det omhandlede areal på afgørelsestidspunktet var berettiget til at blive registreret som tilhørende klagerens ejendom. Dette betød, at klageren havde en væsentlig, direkte, retlig og individuel interesse i sagen og dens udfald, og dermed var part i sagen.
Ifølge Forvaltningsloven § 19, stk. 1 skal en part høres, hvis myndigheden er i besiddelse af oplysninger eller vurderinger, der er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Manglende partshøring anses generelt for en væsentlig mangel, der medfører ugyldighed.
Da klageren burde have været hørt i sagen, og dette ikke var sket, led kommunens afgørelse af en væsentlig mangel, der medførte ugyldighed. Nævnet bemærkede, at eventuelle privatretlige spørgsmål om ejendomsret til arealet lå uden for nævnets kompetence.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Frederikshavn Kommunes afgørelse af 12. september 2017 om tilladelse til etablering af gangbro over Møldam Rende og hjemviste sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.
KlimatilpasningSiden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Ankenævnet på Energiområdet
Kystdirektoratet
Slagelse Kommune traf den 15. februar 2016 afgørelse om tilladelse til et vådområdeprojekt i Tude Ådal. Projektet, der er en del af realiseringen af indsatsprogrammet i Vandplan 2009-2015, havde som hovedformål at reducere kvælstofbelastningen til Smålandsfarvandet ved en generel hævning af områdets vandstand. Projektet omfattede nedlæggelse af pumpelag, etablering af højvandsslukke, omlægning af Tude Å's forløb samt etablering af nye diger og pumpeanlæg. Området består primært af marker, men også arealer beskyttet under Naturbeskyttelsesloven § 3.
Projektforslaget var i offentlig høring fra november 2015 til januar 2016. Slagelse Kommune vurderede, at projektet ikke ville have negative afvandingsmæssige konsekvenser uden for projektområdet, og at det ville medføre en forbedret økologisk tilstand i den nedre del af Tude Å. Kommunen forventede desuden en årlig netto driftsbesparelse på 7.000 kr. og afholdt selv alle udgifter til projektets gennemførelse.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Kystdirektoratet har givet tilladelse til at uddybe sejlrenden ind til Esbjerg Havn. Uddybningen vil give havnen mulighed for modtage større skibe end i dag.
Tre klagere indbragte sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager 1 fremhævede navnlig projektets potentielle negative påvirkning af ørredbestanden, usikkerhed ved kvælstofberegninger og målopfyldelse samt manglende individuel meddelelse om VVM-screeningen. Klager 2 og 3 anførte ligeledes, at kvælstofberegningerne var ukorrekte, at driftsudgifter for nye pumpelag ikke var kendte, og at der ville ske en negativ påvirkning af markfirbenet og miljøet generelt.
Slagelse Kommune afviste klagepunkterne. Kommunen anførte, at projektet ikke ville medføre en væsentlig øget smoltdødelighed, og at der var foretaget projekttilpasninger for at mindske smolttabet. De påpegede, at gældende lovgivning ikke forpligtede kommunen til at sikre en bestemt fiskebestand. Kvælstoffjernelsen var beregnet ud fra Naturstyrelsens godkendte metoder. Kommunen fastholdt, at de økonomiske spørgsmål vedrørende pumpelagene ville blive behandlet separat, og at VVM-afgørelsen var offentliggjort korrekt digitalt. Kommunen oplyste desuden, at de påtog sig alle forpligtelser vedrørende drift og vedligeholdelse af smoltdiger og smolthegn.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Vejle Kommunes afslag på at udvide et fredningsbælte omkring en vandi...
Læs mereSagen omhandler Sorø Kommunes afslag på at genoptage en sag om eventuel VVM-pligt for et skovrejsningsprojekt på matr. F...
Læs mereForslag til Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren
