Klage over dispensation til sommerhusbyggeri i Saksild – bygningshøjde og ydervægsbeklædning

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Odder Kommunes dispensation fra lokalplan nr. 3031 vedrørende bygningshøjde og ydervægsbeklædning. Kommunens afgørelse blev dermed stadfæstet.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan prøve retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om hjemmel til dispensation og overholdelse af forvaltningsretlige principper. Nævnet kan derimod ikke prøve skønsmæssige afgørelser om, hvorvidt en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig.

Krav om dispensation

Nævnet fastslog, at opførelse af et sommerhus med en højde på 5,48 meter og ydervægge af strå ikke er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser i § 7.5 og § 8.1. Disse forhold krævede derfor dispensation, jf. Planlovens § 19.

Mulighed for at give dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Principperne omfatter planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser, men som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning. Nævnet fandt, at lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 ikke specifikt henviste til bestemmelserne om højde (§ 7.5) og ydervægsbeklædning (§ 8.1). Derfor var disse bestemmelser ikke en del af lokalplanens principper, og kommunen havde hjemmel til at meddele dispensationerne. Selve afgørelsen om dispensation var en skønsmæssig vurdering, som nævnet ikke kunne efterprøve.

Lighedsgrundsætningen

Nævnet fandt ikke, at lighedsgrundsætningen var overtrådt. Den af klageren henviste sag (NMK-33-0314) drejede sig om dispensation fra minimumsafstand til skel (§ 7.2 i lokalplan nr. 3031) og var derfor ikke sammenlignelig med nærværende sag om bygningshøjde og ydervægsbeklædning.

Ikke-fyldestgørende og fejlbehæftet indstilling

Nævnet vurderede, at det forhold, at stråtaget skulle udføres med en rygning af kobber, ikke var en nødvendig oplysning for udvalgets afgørelse om dispensation for bygningshøjde og ydervægsbeklædning. Kommunen havde desuden oplyst, at de ikke var klar over dette i forbindelse med byggetilladelsen. Nævnet bemærkede, at kommunen ville skulle foretage partshøring og træffe en særskilt afgørelse om dette spørgsmål, hvis nødvendigt. Vedrørende klagerens anbringende om manglende helhedsvurdering, bemærkede nævnet, at dette begreb er relevant for Bygningsreglementet (udstedt i medfør af byggeloven) og ikke for planlovens bestemmelser. Nævnet fandt samlet set, at der forelå et fyldestgørende beslutningsgrundlag.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Klagen fra grundejerforeningen og naboejendommen

Grundejerforeningen og ejerne af en naboejendom påklagede kommunens afgørelse. Deres hovedargumenter var:

• Bygherren er en professionel entreprenør, der burde kende byplanvedtægtens bestemmelser.
• Kommunen havde ikke hjemmel i byplanvedtægtens § 10 til at meddele dispensationen, da områdets karakter skal fastholdes. Klagerne mente, at de dispenserede forhold var af så markant betydning, at en fysisk lovliggørelse eller en ny lokalplan var nødvendig.
• Arealet omfattet af strandbeskyttelseslinjen burde ikke medregnes i grundarealet ved beregning af udnyttelsesgraden.
• Den markante overskridelse af facadehøjden (§ 5.2) og den tætte placering af det hævede opholdsareal (§ 5.3) og udhuset (§ 5.4) ved skel var generende for privatlivets fred og naboerne.
• Ejerne af naboejendommen anførte desuden, at en del af kystsikringen var fjernet i forbindelse med bebyggelsens opførelse, hvilket kunne føre til oversvømmelser.