Genoptagelse og afgørelse vedrørende tilladelse til ismejeri i Gentofte Kommune

Kommunen fastholdt, at ismejeriet skulle kategoriseres som detailhandel, og at siddepladserne ikke ændrede den primære anvendelse. Kommunen argumenterede, at den tidligere anvendelse (cykel- og tøjforretning) også var detailhandel, og at der derfor var tale om en fortsat lovlig anvendelse, der ikke udløste nye parkeringskrav. Kommunen bemærkede desuden, at parkeringskravene i lokalplanen var ens for detailhandel og publikumsorienteret service, hvorfor en ændring mellem disse kategorier ikke ville medføre et nyt parkeringskrav.

Planklagenævnet besluttede at genoptage sagen og realitetsbehandle klagen af 1. august 2017. Genoptagelsen skete på baggrund af væsentlige nye retlige forhold, idet nævnets praksis vedrørende klageberettigelse var ændret. Nævnet lægger ikke længere vægt på, om klageren "ikke påføres gener, der adskiller sig fra påvirkningen for en relativt vid kreds af borgere".

Klageberettigelse

Planklagenævnet fandt i den konkrete sag, at klageren havde en tilstrækkelig retlig interesse i kommunens tilladelse til indretning af ismejeriet med tilhørende siddepladser. Nævnet lagde vægt på afstanden mellem lokalplanområdet og klagerens ejendom samt oplysningen om, at virksomheden forventede ca. 2.000 gæster pr. dag i sommerperioden.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Klagerens anbringender om trafikale problemer vedrører det ansøgtes hensigtsmæssighed og er ikke retlige forhold efter planloven, hvorfor nævnet ikke havde kompetence til at behandle dette spørgsmål. Ligeledes havde nævnet ikke kompetence til at behandle klager over isolerede sagsbehandlingsspørgsmål, som ikke har betydning for gyldigheden af en afgørelse, herunder spørgsmål om kommunens notatpligt vedrørende trafikundersøgelser eller besigtigelser.

Vurdering af anvendelsesændring og parkering

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset planens bestemmelser. Spørgsmålet var, om der med det ansøgte skete en relevant anvendelsesændring, som udløste et krav om etablering af yderligere parkeringspladser i henhold til lokalplanens § 4.2.

Planklagenævnet vurderede, at den tidligere anvendelse af ejendommen som cykel- og tøjforretning måtte anses for detailhandel. Etableringen af et ismejeri med produktion og salg af is samt indendørs og udendørs siddepladser blev opfattet som en kombination af publikumsorienteret service og detailhandel. Nævnet fandt, at produktionen af is til salg i butikken/caféen ikke medførte, at det ansøgte skulle betragtes som "erhverv" i lokalplanens forstand, da f.eks. pizzeriaer med lokal produktion også anses for detailhandel.

Nævnet fandt, at selvom der skete en anvendelsesændring fra ren detailhandel til detailhandel og publikumsorienteret service, var dette ikke en relevant ændret anvendelse i forhold til parkeringskrav. Dette skyldes, at lokalplanens § 4.2 fastsætter den samme parkeringsnorm for både publikumsorienteret service og detailhandel (1 p-plads pr. 25 m² etageareal). Det var uden betydning, at den konkrete virksomhed tiltrak flere gæster end de tidligere butikker, da parkeringsnormerne ikke er fastsat ud fra antallet af gæster eller siddepladser.

Det ansøgte udløste således ikke et krav om etablering af parkeringspladser efter lokalplanens § 4.2 og krævede derfor ikke en dispensation efter denne bestemmelse.

Afgørelse

Planklagenævnet genoptog sagen og ændrede nævnets afgørelse af 7. maj 2018 om afslag. Nævnet kunne dog ikke give medhold i klagen over Gentofte Kommunes afgørelse af 13. oktober 2015 om tilladelse til indretning af ismejeriet. Kommunens afgørelse gælder derfor.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold eller ændrede den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Klagepunkter

• Klagerne anførte, at en fordobling af parkeringspladser ville medføre øgede gener i strid med lokalplanens bestemmelser.
• De hævdede også, at virksomheden havde været ændret efter lokalplanens vedtagelse, da den ikke havde været ejet eller drevet af beboerne i en periode på over 3 år.