Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Silkeborg Kommune vedtog den 26. juni 2017 kommuneplan 2017-2028 og den 26. februar 2018 kommuneplantillæg nr. 10 samt lokalplan nr. 15-009 for et område til teknisk anlæg ved [adresse1], med tilhørende miljørapport. Disse planer muliggjorde etablering af et biogasanlæg. Planklagenævnet modtog klager over afgørelserne fra en række naboer til planområdet. Klagerne omhandlede primært procedurefejl og mangler i miljøvurderingen. Planklagenævnet afviste at behandle klagen over kommuneplan 2017-2028, da klagefristen var overskredet. Nævnet kunne ikke give medhold i klagerne over miljøvurderingen, kommuneplantillæg nr. 10 og lokalplan nr. 15-009, hvilket betyder, at planerne fortsat er gyldige. Sagen blev behandlet efter den dagældende Planloven og Miljøvurderingsloven fra 2015. Overgangsordningen i Miljøvurderingsloven § 57, stk. 3 (2017-versionen) betød, at den tidligere lovgivning fandt anvendelse, da kommunen havde påbegyndt høring af berørte myndigheder før den 16. maj 2017. Planklagenævnet har alene kompetence til at behandle retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Silkeborg Kommunes vedtagelse af kommuneplan 2017-2028. Klagen blev indgivet den 6. april 2018, mens kommuneplanen blev offentliggjort den 11. oktober 2017. Klagefristen på 4 uger, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1, var dermed overskredet med ca. 6 måneder. Nævnet fandt ikke, at tekniske problemer med tilgængelighed af planen udgjorde undskyldelige omstændigheder for en så lang fristoverskridelse.
Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at Silkeborg Kommune havde handlet partisk eller i øvrigt været inhabil (myndighedsinhabilitet) i forbindelse med planprocessen. Samarbejdet med ansøgeren blev anset for at være sædvanligt i en plansag, der rejses på foranledning af en ansøger, og kommunen har pligt til at yde vejledning, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 1.
Vedrørende personlig inhabilitet fandt nævnet ikke, at udvalgsformanden var inhabil. Den samhandel, som udvalgsformandens virksomhed havde haft med ansøgeren, var af beskeden karakter og vedrørte ikke det konkrete biogasanlæg. Et byrådsmedlems politiske overbevisning eller fremtidige, usikre kontrakter med en sagspart medfører ikke inhabilitet, jf. og .
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over miljøvurderingen. Det blev fastslået, at miljøvurderingen korrekt var foretaget efter Miljøvurderingsloven fra 2015, da kommunen havde påbegyndt høring af berørte myndigheder (scoping) før den 16. maj 2017, jf. overgangsordningen i Miljøvurderingsloven § 57, stk. 3 (2017-versionen). SMV-direktivet er ikke ændret i perioden. Miljøvurderingsloven kræver, at planer skal miljøvurderes, ikke ansøgninger, jf. Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 1 og Miljøvurderingsloven § 6. Projektændringer undervejs er tilladt, så længe miljøvurderingen baseres på det endelige projekt.
Nævnet fandt, at de trafikale forhold var tilstrækkeligt belyst i miljørapporten. Miljøvurderingsloven kræver oplysninger om den sandsynlige væsentlige indvirkning, jf. Miljøvurderingsloven § 7, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 7, stk. 2, og stiller ikke krav om afklaring af alle detaljer (f.eks. pumpeløsninger) før vurderingen. Fejl i transporttal i miljørapporten blev anset for tilstrækkeligt udbedret i den sammenfattende redegørelse og dagsordenpunktet, så byrådet havde et tilstrækkeligt grundlag for beslutningen. Fremtidige ændringer i projektet, der påvirker miljøforhold, medfører ikke ugyldighed af den oprindelige miljøvurdering eller planerne, men kan udløse krav om ny VVM-vurdering eller tillæg til miljøgodkendelse.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over kommuneplantillæg nr. 10. Der var ingen procedurefejl i forbindelse med foroffentligheden efter Planlovens § 23 c, selvom en ny kommuneplan blev vedtaget i mellemtiden. Kommuneplantillæg kan fravige generelle retningslinjer i en kommuneplan, og der er ikke krav om, at et tillæg skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Klagen over manglende udlægning af arealer til biogasanlæg i kommuneplan 2017-2028 efter Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5 blev afvist på grund af overskredet klagefrist. Uanset dette udelukker det ikke planlægning for biogasanlæg på det konkrete areal. Der er heller ingen pligt til at udpege konsekvensområder efter Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 28. Byrådet blev anset for tilstrækkeligt oplyst om, hvilken kommuneplan tillægget tilhørte.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over lokalplan nr. 15-009. Udtalelser fra politisk side på byrådsmødet blev anset for politiske og ikke en del af sagsoplysningen. Det forhold, at den endelige plan afveg fra den oprindelige ansøgning, havde ingen betydning for planens gyldighed, da en ansøgning kan ændres løbende, og kommunen kan vedtage en plan, der fraviger ansøgningen. Oplysninger om afstand til naboer og henvisning til Håndbog om Miljø- og Planlægning blev afvist, da håndbogen er vejledende og ikke retligt bindende for kommunen.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.



Sagen omhandler Sønderborg Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 15 til kommuneplan 2017-2029 og lokalplan nr. 7.4-3, Biogasanlæg ved Kværs, med tilhørende miljørapport. Planerne blev vedtaget den 26. juni 2019. Planklagenævnet modtog klager over planvedtagelserne og miljøvurderingen fra en beboer og en gruppe beboere i området. Der var også klaget over kommunens afgørelse om miljøgodkendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet samt over ekspropriationsafgørelser til Planklagenævnet, som behandles separat. Sagen er behandlet efter Miljøvurderingsloven fra 2018 og Planloven.
Sønderborg Kommune indledte processen med et idéoplæg i offentlig høring fra den 9. januar til den 30. januar 2019. Herefter vedtog kommunen den 5. marts 2019 forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplan nr. 7.4-3 med tilhørende miljørapport, som blev sendt i offentlig høring fra den 20. marts til den 15. maj 2019. Efter indkomne høringssvar og udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse, blev planerne endeligt vedtaget den 26. juni 2019.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Kommuneplantillæg nr. 15 ændrede en del af kommuneplanramme 7.4.001.J (landområde) til et nyt rammeområde 7.4.003.T for tekniske anlæg, specifikt biogasanlæg med miljøklasse 7. Dette tillæg blev dog senere ophævet i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2019-2031. Lokalplan nr. 7.4-3 fastlægger arealet til tekniske anlæg i form af biogasanlæg og sikrer vejadgang til området. Lokalplanen muliggør en vejadgang til A2 via en ny vejforbindelse og kan danne grundlag for ekspropriation jf. Planlovens § 47, stk. 1.
Det omhandlede område ligger i landzone nordvest for Gråsten, ca. 11,8 ha, primært landbrugsjord. Det er beliggende nær beboelsesejendomme og ca. 1 km fra kommunegrænsen til Aabenraa Kommune. Området er også tæt på mindre søer, beskyttede arealer efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og ca. 1,2 km fra Natura 2000-område N94.
Miljørapporten, dateret februar 2019, vurderede planernes mulige konsekvenser for støj, trafik, luftforurening, natur, landskab, befolkning og menneskers sundhed. Rapporten konkluderede, at støjgrænserne for de nærmeste naboer ville blive overholdt, baseret på beregninger med grænser på 55 dB(A) i dagtimerne, 45 dB(A) i aftentimerne og 40 dB(A) i nattetimerne. For en specifik adresse (A4) var grænserne 45/40/35 dB(A), og beregningerne viste maksimalt 36/34/35 dB(A). Rapporten forventede ca. 96 transporter i døgnet (maks. 160) og vurderede, at der ikke ville opstå trafikafviklingsproblemer. Vedrørende materielle goder henviste miljørapporten til en Miljøstyrelsens undersøgelse fra 2006, der konkluderede, at biogasanlæg ikke påvirker ejendomspriser i nærområdet.
Klagerne fremførte en række punkter:

Silkeborg Kommune vedtog den 24. august 2020 endeligt lokalplan nr. 24-003, som omhandlede vindmøller og solceller ved M...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra DN Ikast-Brande til Planklagenævnet over Ikast-Brande Kommunes afgørelse om ikke at foretag...
Læs mere