Planklagenævnets afgørelse om kommuneplan, kommuneplantillæg og lokalplan for biogasanlæg ved Silkeborg

Silkeborg Kommune vedtog den 26. juni 2017 kommuneplan 2017-2028 og den 26. februar 2018 kommuneplantillæg nr. 10 samt lokalplan nr. 15-009 for et område til teknisk anlæg ved [adresse1], med tilhørende miljørapport. Disse planer muliggjorde etablering af et biogasanlæg. Planklagenævnet modtog klager over afgørelserne fra en række naboer til planområdet. Klagerne omhandlede primært procedurefejl og mangler i miljøvurderingen. Planklagenævnet afviste at behandle klagen over kommuneplan 2017-2028, da klagefristen var overskredet. Nævnet kunne ikke give medhold i klagerne over miljøvurderingen, kommuneplantillæg nr. 10 og lokalplan nr. 15-009, hvilket betyder, at planerne fortsat er gyldige. Sagen blev behandlet efter den dagældende Planloven og Miljøvurderingsloven fra 2015. Overgangsordningen i Miljøvurderingsloven § 57, stk. 3 (2017-versionen) betød, at den tidligere lovgivning fandt anvendelse, da kommunen havde påbegyndt høring af berørte myndigheder før den 16. maj 2017. Planklagenævnet har alene kompetence til at behandle retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Afvisning af klage over kommuneplan 2017-2028

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Silkeborg Kommunes vedtagelse af kommuneplan 2017-2028. Klagen blev indgivet den 6. april 2018, mens kommuneplanen blev offentliggjort den 11. oktober 2017. Klagefristen på 4 uger, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1, var dermed overskredet med ca. 6 måneder. Nævnet fandt ikke, at tekniske problemer med tilgængelighed af planen udgjorde undskyldelige omstændigheder for en så lang fristoverskridelse.

Vurdering af inhabilitet

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at Silkeborg Kommune havde handlet partisk eller i øvrigt været inhabil (myndighedsinhabilitet) i forbindelse med planprocessen. Samarbejdet med ansøgeren blev anset for at være sædvanligt i en plansag, der rejses på foranledning af en ansøger, og kommunen har pligt til at yde vejledning, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 1.

Vedrørende personlig inhabilitet fandt nævnet ikke, at udvalgsformanden var inhabil. Den samhandel, som udvalgsformandens virksomhed havde haft med ansøgeren, var af beskeden karakter og vedrørte ikke det konkrete biogasanlæg. Et byrådsmedlems politiske overbevisning eller fremtidige, usikre kontrakter med en sagspart medfører ikke inhabilitet, jf. Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og Forvaltningslovens § 3, stk. 2.

Miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over miljøvurderingen. Det blev fastslået, at miljøvurderingen korrekt var foretaget efter Miljøvurderingsloven fra 2015, da kommunen havde påbegyndt høring af berørte myndigheder (scoping) før den 16. maj 2017, jf. overgangsordningen i Miljøvurderingsloven § 57, stk. 3 (2017-versionen). SMV-direktivet er ikke ændret i perioden. Miljøvurderingsloven kræver, at planer skal miljøvurderes, ikke ansøgninger, jf. Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 1 og Miljøvurderingsloven § 6. Projektændringer undervejs er tilladt, så længe miljøvurderingen baseres på det endelige projekt.

Nævnet fandt, at de trafikale forhold var tilstrækkeligt belyst i miljørapporten. Miljøvurderingsloven kræver oplysninger om den sandsynlige væsentlige indvirkning, jf. Miljøvurderingsloven § 7, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 7, stk. 2, og stiller ikke krav om afklaring af alle detaljer (f.eks. pumpeløsninger) før vurderingen. Fejl i transporttal i miljørapporten blev anset for tilstrækkeligt udbedret i den sammenfattende redegørelse og dagsordenpunktet, så byrådet havde et tilstrækkeligt grundlag for beslutningen. Fremtidige ændringer i projektet, der påvirker miljøforhold, medfører ikke ugyldighed af den oprindelige miljøvurdering eller planerne, men kan udløse krav om ny VVM-vurdering eller tillæg til miljøgodkendelse.

Klage over kommuneplantillæg nr. 10

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over kommuneplantillæg nr. 10. Der var ingen procedurefejl i forbindelse med foroffentligheden efter Planlovens § 23 c, selvom en ny kommuneplan blev vedtaget i mellemtiden. Kommuneplantillæg kan fravige generelle retningslinjer i en kommuneplan, og der er ikke krav om, at et tillæg skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Klagen over manglende udlægning af arealer til biogasanlæg i kommuneplan 2017-2028 efter Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5 blev afvist på grund af overskredet klagefrist. Uanset dette udelukker det ikke planlægning for biogasanlæg på det konkrete areal. Der er heller ingen pligt til at udpege konsekvensområder efter Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 28. Byrådet blev anset for tilstrækkeligt oplyst om, hvilken kommuneplan tillægget tilhørte.

Klage over lokalplan nr. 15-009

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over lokalplan nr. 15-009. Udtalelser fra politisk side på byrådsmødet blev anset for politiske og ikke en del af sagsoplysningen. Det forhold, at den endelige plan afveg fra den oprindelige ansøgning, havde ingen betydning for planens gyldighed, da en ansøgning kan ændres løbende, og kommunen kan vedtage en plan, der fraviger ansøgningen. Oplysninger om afstand til naboer og henvisning til Håndbog om Miljø- og Planlægning blev afvist, da håndbogen er vejledende og ikke retligt bindende for kommunen.

Endelig afgørelse

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.