Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Egedal Kommunes afgørelse af 28. februar 2018, hvor der blev givet landzonetilladelse til placering og udformning af en maskinhal på 920 m². Ejendommen er en landbrugsejendom på 88,19 ha, som indgår i en samlet landbrugsbedrift på 400 ha, hvoraf 203 ha er ejet af ansøgeren.
Ansøgeren søgte om opførelse af maskinhallen med den begrundelse, at den var erhvervsmæssigt nødvendig for driften af de 400 ha. De eksisterende bygninger blev anset for uegnede, og en maskinhal på en anden af bedriftens ejendomme var angiveligt faldet sammen. Ansøgningen indeholdt en liste over en omfattende maskinpark, herunder 10 traktorer. Udover landbrug blev maskinerne også anvendt til bierhverv som maskinstationsarbejde og snerydning.
Egedal Kommune vurderede, at maskinhallen var umiddelbart tilladt efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, da den blev anset for erhvervsmæssigt nødvendig. Kommunen gav derfor en tilladelse til placeringen og udformningen jf. Planlovens § 36, stk. 2. Kommunen lagde vægt på, at hallen erstattede en tidligere hal, og at størrelsen var rimelig i forhold til bedriften. Anvendelsen af maskiner til bierhverv blev anset for at være i overensstemmelse med planlovens formål.
En gruppe naboer klagede over afgørelsen med flere hovedpunkter:
Planklagenævnet ophæver Egedal Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Dette betyder, at kommunens tilladelse til maskinhallen ikke længere er gyldig.
Planklagenævnet fastslår, at byggeri i landzone som udgangspunkt kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. En undtagelse gælder for byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsbedrift, jf. . For at undtagelsen finder anvendelse, skal byggeriet være proportionalt med den drift.
Nævnet finder, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kunne vurdere, om hele den 920 m² store maskinhal var erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugsdriften. Kommunen havde ikke undersøgt, hvilken del af maskinparken og dermed maskinhallen, der udelukkende skulle anvendes til bierhverv som maskinstation og snerydning. Sådan anvendelse falder uden for undtagelsen for landbrugsmæssigt nødvendigt byggeri.
Planklagenævnet bemærker, at det er uden betydning, om hallen erstatter en tidligere bygning. Vurderingen skal baseres på det aktuelle og dokumenterede behov for landbrugsdriften. Ligeledes kan et ønske om at spare tid ved ikke at skulle skifte redskaber på traktorer ikke i sig selv begrunde, at et stort antal traktorer er erhvervsmæssigt nødvendigt.
Kommunen skal i sin nye behandling af sagen:

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Sagen omhandler en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et maskinhus på 924 m² på en ejendom i landzone. Ejendommen, der er noteret som en landbrugsejendom på ca. 3 ha, ligger i et landbrugsområde omkranset af marker og spredt bebyggelse, uden for kommuneplanens rammer og udpeget som storbakket morænelandskab.
Ejendommens ejer ansøgte om at opføre et maskinhus på 924 m² (22 m bredt, 42 m langt, 8 m højt) til erhvervsmæssig opbevaring af maskiner, redskaber, hø og halm. Maskinhuset skulle opføres i afdæmpede farver, stålspær med eternittag og stålplader, placeret 28 m fra den eksisterende bebyggelse.
Kommunens administration vurderede, at maskinhuset på 924 m² ikke kunne anses for erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en ejendom på ca. 3 ha, især da der ikke var opdyrkede arealer, og der allerede fandtes 674 m² udhusbygninger. Administrationen indstillede derfor til afslag. Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttede dog at imødekomme ansøgningen. Kommunen begrundede tilladelsen med, at det større landbrugsområde kunne tåle maskinhuset i den ønskede størrelse og placering, da området ikke var udpeget som bevaringsværdigt, og maskinhuset ville overholde bygningsreglementet og ikke være dominerende i landskabet.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Det er anden gang, ejeren søger om tilladelse til en stor bygning på samme placering. Planklagenævnet ændrede i 2019 en tidligere tilladelse til en ridehal på 1.357 m² på samme ejendom til et afslag.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) Ringkøbing-Skjern klagede over den nye afgørelse og tilsluttede sig kommunens administrations indstilling om, at maskinhuset ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift. Klageren fremhævede, at tilladelsen ville fravige Planlovens § 35, stk. 1 og intentionen om at friholde det åbne land for unødvendig bebyggelse, og at den ville kunne danne præcedens. Kommunen fastholdt sin tilladelse uden yderligere bemærkninger.
Planklagenævnet vurderede sagen i henhold til Planlovens § 35, stk. 1 om landzonetilladelser og Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 om undtagelser for erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger. Nævnet lagde vægt på, at en bygning skal benyttes i forbindelse med den jordbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen og have et vist omfang for at være erhvervsmæssigt nødvendig. Proportionalitet mellem byggeriets størrelse og den landbrugsmæssige produktion er afgørende, ligesom eksisterende bygninger på ejendommen.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en lagerha...
Læs mere
Sønderborg Kommune traf den 24. juni 2019 afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af en maskinhal på en ...
Læs mere