Planklagenævnets afgørelse om kommuneplantillæg nr. 12 for molerindvinding ved [vejnavn1], Morsø Kommune

Klagerne bestred kommunens vurdering af det økologiske netværk og anførte, at det fjernede område udgjorde hovedparten af de nærliggende grave, at en af de andre grave delvist ville blive opfyldt, og at en tredje var i privat eje, hvilket umuliggjorde sikring af dens funktionalitet. De påpegede også, at transportveje og dyrkede marker ville begrænse markfirbenets spredningsmuligheder.

Planklagenævnet har behandlet klagerne over Morsø Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 12 og den tilhørende miljørapport.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og regler om beskyttelse af habitatområder og bilag IV-arter. Nævnet har ikke kompetence til at vurdere planens hensigtsmæssighed eller andre klagepunkter, der falder uden for planlovens område, såsom dispensationer efter Naturbeskyttelsesloven § 3 eller klager over kommuneplan 2013-2025, hvor klagefristen var udløbet.

Vurdering af bilag IV-arter (markfirben)

Nævnet lagde til grund, at planområdet, især det beskyttede overdrev, med stor sandsynlighed er et yngle- og rasteområde for markfirben. Kommunen var derfor forpligtet til at belyse og vurdere, om planen kunne medføre beskadigelse eller ødelæggelse af dette område.

Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) artikel 12, stk. 1, litra b og d, forbyder forsætlig forstyrrelse samt beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Denne beskyttelse er implementeret i dansk ret, herunder Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

Nævnet bemærkede, at et yngle- og rasteområde kan bestå af flere lokaliteter i et økologisk netværk, forudsat at den samlede økologiske funktionalitet opretholdes, jf. vejledningen til habitatbekendtgørelsen og Naturbeskyttelsesloven § 29 a.

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde tilvejebragt eller inddraget alle relevante oplysninger i sin vurdering af markfirbenets yngle- og rasteområder. Specifikt blev det kritiseret, at:

• Der manglede konkrete oplysninger om egnetheden af de øvrige overdrev og efterladte råstofgrave som yngle- eller rasteområder for markfirben.
• Kommunen ikke havde inddraget, at en af de potentielle erstatningsgrave delvist ville blive opfyldt i forbindelse med etablering af kørselsveje.
• Kommunen ikke havde inddraget, at en grusvej med lastvognstrafik og dyrkede arealer mellem planområdet og andre potentielle levesteder kunne udgøre barrierer for markfirbenets spredning.
• Overdrevet inden for planområdet udgjorde en stor del af det område, som kommunen betegnede som et samlet yngle- og rasteområde, og at en hel eller delvis ødelæggelse af dette område ville være kritisk, hvis det reelt ikke indgik i et funktionelt netværk.

Afgørelse

Planklagenævnet konkluderede, at kommunen ikke havde kunnet fastslå, at der med det planlagte ikke ville ske en beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for markfirben. Dette udgjorde en væsentlig retlig mangel i forhold til Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

Planklagenævnet ophæver derfor vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 12 til kommuneplan 2013-2025, Molerindvinding ved [vejnavn1].

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyrerne tilbagebetales, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Internationale beskyttede områder

Umiddelbart øst for planområdet ligger Natura 2000-område N15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal), som omfatter habitatområde H15 og fuglebeskyttelsesområde F1. Ca. 2 km vest for området ligger Natura 2000-område N16 (Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg), som omfatter habitatområde H16 og flere fuglebeskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget for H16 inkluderer blandt andet damflagermus (1318).

Plangrundlag

• Aalborg Kommune: Kommuneplantillæg nr. 10.014 og lokalplan nr. 10-7-103 muliggør opstilling af 6-22 vindmøller med en totalhøjde på 125-150 meter i Aalborg Kommunes del af området. Lokalplanen fastlægger arealanvendelsen til landbrugs- og vindmølledrift og specificerer placering af op til 16 ens vindmøller.
• Vesthimmerlands Kommune: Kommuneplantillæg 311 og lokalplan nr. 1064 er udarbejdet med tilsvarende bestemmelser, der muliggør opstilling af op til 20 vindmøller i Vesthimmerlands Kommunes del af projektet.

Miljørapportens vurdering af flagermus

Kommunerne har udarbejdet en fælles miljørapport fra april 2017. Rapporten beskriver, at tab af habitat og kollisioner er de primære påvirkninger af flagermus fra vindmøller. Den anfører, at den væsentligste potentielle påvirkning er øget dødelighed som følge af kollision med vindmøller, enten direkte eller på grund af trykforskelle.

Feltundersøgelser og resultater

Feltundersøgelser blev gennemført i juli, august og september 2014 med 3-5 automatiske flagermusdetektorer placeret primært i markskel og grøfter i 3-5 meters højde langs den nordligste møllerække. Derudover blev der foretaget manuel kortlægning med håndholdt detektor inden for en kilometers omkreds af de planlagte anlæg. Rapporten registrerede syv forskellige flagermusarter, herunder brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, damflagermus og vandflagermus. I alt 230 kontakter blev registreret, hvoraf 169 kunne artsbestemmes. Flest registreringer (94) blev gjort ved Brøndum Kanal. Der blev ikke fundet tegn på kolonier inden for projektområdet, men sommerkvarterer i omkringliggende landsbyer antages.

Vurdering af påvirkning

Miljørapporten vurderer, at projektområdet generelt ikke er specielt attraktivt for flagermus på grund af store åbne landbrugsarealer, men vandløb og kystnær beliggenhed øger attraktiviteten for arter som dam- og vandflagermus. Damflagermus, en dansk ansvarsart og rødlistet som sårbar, blev registreret seks gange, primært ved Brøndum Kanal. Rapporten antager, at disse registreringer er enkeltindivider, der strejfer omkring, og at arten jævnligt vil fouragere tæt på vindmøllerne. Det anføres, at damflagermus ifølge litteraturen fouragerer lavt og derfor har en relativ lav kollisionsrisiko. Rapporten anbefaler afværgeforanstaltninger som fjernelse af vegetation, der kan fungere som ledelinjer, og brug af rødt lys på møllerne.

Klagernes og kommunernes bemærkninger

Klagerne anførte, at den samlede Natura 2000-vurdering ikke forholder sig til den kumulative påvirkning af Natura 2000-område N16. De kritiserede, at undersøgelserne var utilstrækkelige (ingen forårsundersøgelse, manglende viden om yngle- og rastesteder samt transportruter) og derfor ikke kunne danne grundlag for en forsvarlig vurdering af flagermusforekomsten og påvirkningen af deres adfærd. Kommunerne fastholdt, at miljørapporten redegjorde fyldestgørende for Natura 2000-forholdene, og at konklusionen om ingen væsentlig påvirkning var retvisende.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter overholdelse af Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1 og reglerne om beskyttelse af habitatområder og bilag IV-arter efter Habitatdirektivet, som er implementeret i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 2. Nævnet fremhæver, at der gælder et forsigtighedsprincip, hvorefter en plan kun kan tillades, hvis det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at den ikke har skadelige virkninger på et Natura 2000-områdes integritet. Dette princip er understreget af EU-Domstolen i sager som Moorburg (C-142/16), Nomarchiaki Aftodioikisi Aitoloakarnanias (C-43-10), Sweetman (C-258/11) og Hjertemuslingedommen (C-127/02).

Forvaltningsplan for flagermus

Nævnet henviser til Forvaltningsplan for flagermus (Naturstyrelsen, 2013), som angiver, at vindmøller kan tiltrække store mængder insekter, og at flagermusarter, der normalt flyver lavt (f.eks. damflagermus og vandflagermus), kan ændre adfærd og jage insekter hele vejen op ad vindmøllerne. Dette problem er størst på lokaliteter med mange trækkende eller strejfende flagermus om foråret og eftersommeren/efteråret.