Afslag på lovliggørende dispensation til rydning og dræning i beskyttet mose og sø stadfæstes

Sagen omhandler Fredensborg Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til rydning af elletræer og dræning i en beskyttet mose og sø på matr. [F1], Danstrup by, Asminderød. Kommunen meddelte desuden påbud om reetablering af mosen og søen.

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 22. juni 2017. Klager anførte, at området omkring søen ikke havde karakter af beskyttet mose, da det havde været underlagt brakordning. Det blev også hævdet, at der ikke var foretaget nydræning, men kun vedligeholdelse af eksisterende dræn, og at søen var forsvundet naturligt, uden at der var sket en tilstandsændring.

Kommunens vurdering og baggrund

Fredensborg Kommune havde den 5. juli 2016 besigtiget området efter en henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening. Under besigtigelsen blev det konstateret, at en elle-sump var ryddet, området drænet, og vandstanden i søen faldet. Kommunen fandt 32 plantearter tilknyttet mose og observerede spidssnudet frø. I søen voksede gul åkande, og langs bræmmen tagrør og bredbladet dunhammer. Kommunen vurderede, at søen var blevet mindre som følge af dræningen af det omkringliggende moseareal, og at den fremstod mere næringsbelastet end ved en tidligere besigtigelse i 2010.

Kommunen gennemgik luftfotos fra 1974/1975 til 2016, som viste, at området havde ligget udyrket siden 1995-1999. Det var kommunens vurdering, at der i løbet af 17-21 år havde udviklet sig en mose med karakteristisk vegetation. Luftfotos fra 2016 viste, at træer var ryddet, og der var tegn på gravearbejde, sandsynligvis drænarbejde. Kommunen fandt ikke dokumentation for, at mosen var undtaget fra Naturbeskyttelseslovens § 3 på grund af brakordning, og vurderede, at der var foretaget dispensationskrævende tilstandsændringer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen vedrørende spørgsmålet om arealernes beskyttelsesstatus efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og om de foretagne indgreb udgjorde dispensationskrævende tilstandsændringer. Påbud udstedt i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5 kan ikke påklages til nævnet, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Vurdering af arealernes beskyttelsesstatus

Nævnet bemærkede, at registrering af naturtyper er vejledende, og den bindende afgørelse træffes af kommunen efter en konkret vurdering. Det er afgørende, om der har udviklet sig et dyre- og planteliv karakteristisk for beskyttet natur. I sager, hvor indgreb allerede er foretaget, tillægges luftfotos betydelig vægt.