Ophævelse af afslag på lovliggørende dispensation til etablering af vildtstriber, men stadfæstelse af afslag vedrørende juletræsplantning

Retligt grundlag

Sagen er vurderet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4, som forbyder ændringer i tilstanden af biologiske overdrev over 2.500 m². Registreringer af naturtyper er vejledende, og den bindende afgørelse træffes af kommunen efter en konkret vurdering. Et areal skal have udviklet et dyre- og planteliv karakteristisk for beskyttet natur. Overdrev er veldrænede, tørbundsarealer med lysåben urtevegetation, uden anden kulturpåvirkning end græsning eller slåning. Tidligere intensiv drift skal være opgivet i en længere årrække. Nævnet tillægger luftfotos betydelig vægt i vurderingen af beskyttelsesstatus, især ved indgreb.

Vurdering af arealernes beskyttelsesstatus

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det ikke var godtgjort, at Område 1 opfyldte kriterierne for beskyttet overdrev. Dette skyldtes, at kommunens besigtigelse i 2016 kun registrerede få positivarter og mange problemarter, og at området fremstod homogent og mørkegrønt på ældre luftfotos, hvilket indikerede gødskning. Nævnet ophævede derfor kommunens afslag på dispensation til vildtstriber i Område 1, da det ikke var beskyttet natur.

For Område 2 og 3 fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at områderne var beskyttede biologiske overdrev i 2012/2013, da juletræsplantningen blev påbegyndt. Dette blev begrundet med fund af flere positivarter og naturtypiske arter ved besigtigelser, samt at luftfotos fra 1971-2012 viste vedvarende græs uden nævneværdig drift på smeltevandssand.

Vurdering af de foretagne foranstaltninger

Vildtstriberne

Nævnet vurderede, at vildtstriberne i Område 2 og 3 blev etableret i 2002. På dette tidspunkt omfattede Naturbeskyttelsesloven § 3 kun historiske overdrev, defineret som arealer, der aldrig eller kun sjældent havde været pløjet. Da luftfotos fra 1944, 1954 og 1965 viste, at områderne havde været opdyrkede, fandt nævnet, at de ikke opfyldte kriterierne for historiske overdrev i 2002. Først efter en lovændring i 2004 blev alle biologiske overdrev omfattet af beskyttelsen. Da områderne ikke var beskyttede på indgrebstidspunktet, havde kommunen ikke hjemmel til at påbyde retablering. Nævnet ophævede derfor kommunens afslag på lovliggørende dispensation for vildtstriberne.

Tilplantning af juletræer

Tilplantningen af Område 2 og 3 med juletræer blev anset for en tilstandsændring i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3, som kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Nævnet fandt ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation, da formålet med juletræsplantning ikke i sig selv kan begrunde dispensation, og indgrebet ikke har en naturforbedrende funktion. En dispensation ville desuden kunne skabe uønsket præcedens.

Fortidsmindebeskyttelseslinjen

En del af juletræsbeplantningen lå inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på 100 meter fra gravhøjen, som er beskyttet efter Museumsloven. Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, forbyder tilstandsændringer inden for denne linje, og tilplantning med juletræer er omfattet af dette forbud. Nævnet fandt, at gravhøjen var synlig i terrænet, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation. Driftsøkonomiske hensyn vejede ikke tungere end den generelle beskyttelsesinteresse. Beplantningen ville påvirke indsyn og udsyn fra gravhøjen og kunne skade arkæologiske lag, hvilket ville stride mod beskyttelsens formål og skabe præcedens.

Kommunens afgørelse

• Kommunen vurderede, at arealerne var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 på baggrund af vegetation og jordbundsforhold.
• Kommunen vurderede desuden, at den foretagne grøftning og planering var en tilstandsændring, der krævede dispensation.
• Kommunen fandt ikke grundlag for at give dispensation, da det ville være naturforringende og kunne skabe præcedens.