Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 6. oktober 2016, der afslog en lovliggørende dispensation og påbød retablering af et beskyttet overdrev på matr. nr. [F1] Torderup By, Gunderup. Ejendommen, beliggende på en sydvendt skråning i en smeltevandsslugt med sandet jord, blev vejledende registreret som beskyttet overdrev af Nordjyllands Amt i 1995. Det registrerede areal dækker 4.747 m², men en del heraf, ca. 3.177 m² (delareal A og C), blev opdyrket mellem 2002 og 2004.
Aalborg Kommune vurderede, at det opdyrkede areal var et historisk overdrev, der havde henligget udyrket siden 1945. Kommunen lagde vægt på luftfotos fra 1992 og 2002, som viste, at arealet fremstod med farvevariationer, der indikerede naturlig overdrevsvegetation. Kommunen fandt det usandsynligt, at arealet var opdyrket i 1990, som klager hævdede, da buske fra 1979-1992 var intakte. Afgørelsen blev truffet i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 3 og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, samt Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5 for påbuddet.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet (senere Miljø- og Fødevareklagenævnet) den 4. november 2016. Klager anførte, at delarealerne A og C ikke var beskyttet historisk overdrev på tidspunktet for opdyrkningen i 2003/2004. Klager overtog ejendommen i 1990, hvor arealerne ifølge ham var opdyrket, og han høstede selv korn i 1991, hvorefter arealerne blev braklagt indtil genopdyrkningen i 2004. Klager henviste til historiske luftfotos fra 1945, 1954 og 1974, som ifølge ham viste tegn på landbrugsmæssig drift eller råstofudnyttelse, og argumenterede for, at kommunen ikke kunne tilsidesætte hans oplysninger om driften, da der ikke fandtes luftfotos for 1990 og 1991. Klager vedlagde erklæringer fra nabo og far til støtte for sine påstande om tidligere dyrkning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aalborg Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation og påbud om retablering af det beskyttede overdrev. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at hele det registrerede areal var et beskyttet historisk overdrev ved Naturbeskyttelseslovens § 3's ikrafttræden den 1. juli 1992 og på tidspunktet for opdyrkningen mellem 2002 og 2004.
Nævnet gennemgik tilgængelige luftfotos fra 1945-2021 og bemærkede, at det registrerede areal i perioden 1945-2002 fremstod anderledes end de omkringliggende marker, hvilket indikerede, at det ikke havde været dyrket. Specifikt viste luftfotos fra 1992 et rodet areal med mange farvenuancer, hvilket støttede en lang kontinuitet som naturareal. Klagerens påstand om opdyrkning i 1990/1991 kunne ikke bekræftes af luftfotos, da buske fra 1987 stadig var synlige i 1992, og arealet i 1990 havde en anden struktur end nabomarkerne. Nævnet vurderede, at de af klager fremhævede striber og høstakke på ældre luftfotos indikerede slåning, hvilket ikke udelukker status som beskyttet overdrev. Det lyse område på 1974-luftfotoet ændrede ikke den samlede vurdering, da resten af arealet fremstod rodet.
Nævnet lagde yderligere vægt på, at Aalborg Kommune ved besigtigelser i 2010 og 2019 registrerede karakteristisk overdrevsvegetation på den uopdyrkede del af arealet. Desuden indgik arealets beliggenhed på en sydvendt skråning i en smeltevandsslugt og den tørre, sandede jordbund i vurderingen. På baggrund af en samlet vurdering af driftshistorik, jordbund, beliggenhed, topografi og vegetation fandt nævnet, at arealet opfyldte kriterierne for et beskyttet historisk overdrev.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ingen særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, til opdyrkningen af det beskyttede overdrev. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes afgørelse om at registrere et areal som beskyttet biologisk overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4. Klagen blev indgivet af ejeren af arealet, der anførte, at arealet ikke kunne betragtes som beskyttet, da det havde været anvendt til golfbane og efterfølgende var blevet genopdyrket.
Naturskaderådet har afgjort, at ejere af boliger og sommerhuse uden for diget ved Diernæs Strandby ikke er berettiget til erstatning efter stormfloden 20.-21. oktober 2023.
Menneskets korte hukommelse gør, at vi gradvist accepterer en fattigere natur, da vi ofte kun bruger vores egen levetid som målestok for, hvad der er normalt.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes påbud om fjernelse af grantræer på et overdrevsareal....
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Svendborg Kommunes påbud om retablering af en mose på en ejendom, hv...
Læs mere