Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Billund Kommunes afslag på dispensation til oprensning af en tidligere grøft på matr. nr. [F1] Nollund By, Grindsted. Grøften, der ikke var blevet oprenset i 18-20 år, var ifølge kommunen udviklet til en beskyttet mose.
Billund Kommune afslog ansøgningen den 8. februar 2017 med henvisning til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2 og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Kommunen konstaterede ved besigtigelse, at grøften havde begrænset vandafledning, et tørvelag af dødt organisk materiale og vegetation domineret af vådbundsarter som lysesiv, manna sødgræs og stor skebladmos. Den nordlige del af grøften lå i direkte tilknytning til en mose med A-naturværdi. Kommunen vurderede, at oprensningen ville medføre risiko for afvanding af den tilstødende mose.
Klager påklagede afgørelsen den 14. marts 2017 og anførte, at grøften var et udpeget beskyttet vandløb, som burde kunne tilbageføres til sin oprindelige tilstand. Klager bestred, at oprensningen ville afvande den nærliggende mose, da koterne faldt mod mosen, og at tørvelaget primært bestod af nedfaldent løv. Klager argumenterede desuden for, at de registrerede plantearter ikke var typiske mosearter ifølge registreringsvejledningen.
Billund Kommune fastholdt sin vurdering og bemærkede, at typiske mosearter kan variere, og at et areal kan betegnes som mose, selv med kun en enkelt dominerende art, hvis jordbunden er fugtig.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Billund Kommunes afgørelse om afslag på dispensation.
Nævnet var enig med kommunen i, at den omhandlede grøft havde udviklet sig til naturtypen mose, da den ikke var blevet vedligeholdt i en længere periode (ca. 18-20 år). Oprensningen kunne derfor ikke betragtes som sædvanlig vedligeholdelse og krævede dispensation i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2. Nævnet lagde vægt på kommunens beskrivelse af arealet, herunder tørvelaget, de sammenfaldne brinker, begrænset vandledning og dominans af vådbundsarter som lysesiv, manna sødgræs og stor skebladmos.
Da den nye mose på ca. 1.400 m² indgik i sammenhæng med en eksisterende beskyttet mose på ca. 43.500 m² på tilstødende matrikler, var størrelseskriteriet på 2.500 m² for beskyttelse efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2 opfyldt.
Nævnet vurderede, at en oprensning ville medføre en ændring i tilstanden af både den tidligere grøft (nu mose) og det tilstødende moseområde. Der blev lagt vægt på, at en åben grøft ville påvirke grundvandspejlet og vandstrømmen gennem jorden.
Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Formålet med oprensningen var afvanding af nærliggende marker, og sådanne driftsmæssige og jordbrugsmæssige interesser er ikke i sig selv tilstrækkelige til at begrunde en dispensation. Nævnet fremhævede desuden risikoen for negativ påvirkning af den nærliggende beskyttede mose og den uønskede præcedens, en dispensation ville skabe.
Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Hedensted Kommunes afgørelse af 1. oktober 2018. Kommunen havde meddelt en lovliggørende dispensation til etablering af et omløb i en grøft i en beskyttet mose på matr. nr. F1, som ligger i et Natura 2000-område.
En grundejer anmeldte den 25. juli 2018 til Hedensted Kommune, at der uden ejerens viden eller tilladelse var gravet et omløb til en eksisterende grøft på ejendommen. Kommunen besigtigede arealet den 27. juli 2018 og konstaterede, at den eksisterende grøft var oprenset, og at en ny, ca. 60 meter lang og 1 meter bred grøft var gravet parallelt med en sti i det § 3-beskyttede moseområde.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Hedensted Kommune varslede den 2. august 2018 et påbud om retablering af moseområdet, da den nye grøft var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3. Efter en fornyet besigtigelse den 11. september 2018 og en vurdering fra en entreprenør, der fandt det upraktisk at retablere grøften uden tilførsel af materiale udefra, trak kommunen varslet tilbage. Den 1. oktober 2018 meddelte kommunen en lovliggørende dispensation med vilkår om, at fremtidig oprensning ikke måtte medføre dræning eller andre tilstandsændringer af de omkringliggende naturarealer. Kommunen vurderede, at et uændret dræningsniveau ville sikre, at den beskyttede natur, herunder rigkær i Natura 2000-området, ikke blev negativt påvirket, og at den nye grøft udgjorde erstatningsnatur.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. oktober 2018 med krav om, at dispensationen skulle ændres til et afslag eller hjemvises. Klager anførte blandt andet, at:
Hedensted Kommune fastholdt, at den gravede grøft ikke gik gennem habitatnatur. Kommunen oplyste, at vegetationen langs den nye grøft var karakteristisk for et moseområde, og at vandstanden var upåvirket. Kommunen gentog, at retablering med stor sandsynlighed ville kræve tilførsel af jord udefra, hvilket ville skade arealet yderligere.
Sagen omhandler en klage over Odsherred Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til at bevare en mose som græsplæn...
Læs mereSagen omhandler en klage over Sorø Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til opfyldning af en beskyttet mose på ...
Læs mere