Stadfæstelse af afgørelse om registrering af beskyttet mose og sø i Thisted Kommune

Sagen omhandler en klage over Thisted Kommunes afgørelse af 31. januar 2017 om registrering af beskyttet mose og sø på en ejendom i Villerup By, Vestervig. Området, der dækker ca. 0,4 ha, heraf 800 m² sø og 3.200 m² mose, blev oprindeligt besigtiget og betegnet som en pilebevokset mose med en sø af Viborg Amt i 1989.

Thisted Kommune blev i oktober 2016 opmærksom på uoverensstemmelser mellem den vejledende registrering af beskyttet natur og de faktiske forhold, da dele af det registrerede moseareal var opdyrket. Kommunen vurderede, at arealet levede op til kriterierne for at være en mosaik af mose og sø omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen baserede sin vurdering på luftfotos fra 1954 til 2015 og den oprindelige besigtigelse fra 1989, og konkluderede, at mosens omfang var større end den vejledende registrering fra 2012, og at opdyrkningen var i strid med loven.

Klager, ejendommens ejer, repræsenteret ved en landbrugskonsulent, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 21. februar 2017. Klager anførte, at afgørelsen var uklar, at søen ikke var omkranset af mose, da området var tørt, og at luftfotos fra 1986 viste jordbehandling helt op til vandhullets kant. Klager mente desuden, at kommunen lovgav med tilbagevirkende kraft og ikke havde belæg for at vurdere mosens omfang som større end den vejledende registrering. Klager bestred også kommunens fortolkning af dræning og fremhævede, at søens vandstand var styret af et ældre drænafløb, og at jorden var lerholdig, ikke mosebund.

Thisted Kommune fastholdt sin afgørelse og henviste til Cirkulære om registrering af beskyttede naturtyper, der fastslår, at indgrebstidspunktet er afgørende for beskyttelsen. Kommunen bemærkede, at Naturstyrelsens gennemgang i 2012-2013 var en opdatering af vejledende registreringer og ikke en endelig stillingtagen til arealernes status før 1992. Kommunen afviste klagers fortolkning af luftfotos og fastholdt, at arealet fremstod uforstyrret som naturareal fra 1954 til 1999, og at den tørre del tidligere havde været en del af biotopen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til registreringen af mosen som beskyttet natur, især den vestlige del, og behandlede ikke spørgsmålet om søens registrering.

Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2, der omhandler beskyttelse af moser og lignende over 2.500 m², samt Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 3, der udvider beskyttelsen til mindre moser i forbindelse med beskyttede søer eller vandløb. Nævnet understregede, at registreringer er vejledende, og den bindende afgørelse træffes af kommunen efter en konkret vurdering, hvor udviklingen af karakteristisk dyre- og planteliv er afgørende.