Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en lodsejer over Slagelse Kommunes afgørelse af 10. august 2016 om vedtagelse af et nyt regulativ for Maglemose Å. Klagen blev oprindeligt indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet den 8. september 2016 og overgik den 1. februar 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klageren har anført, at en regulering af Maglemose Å, foretaget i forbindelse med anlæg af Vest-motorvejen i 1993, har ført til gentagne oversvømmelser på klagers arealer. Klageren mener, at der er behov for to nye og større rørbroer samt en udvidelse af vandløbets bund med 40 cm for at forhindre fremtidige oversvømmelser. Klageren påpeger, at der ikke blev udarbejdet et nyt regulativ i 1993, hvilket ifølge klageren er påkrævet efter vandløbsloven.
Klageren har desuden gjort gældende, at flere bestemmelser i Vandløbsloven § 6, Vandløbsloven § 16, Vandløbsloven § 23 og Vandløbsloven § 27 er overtrådt. En foreslået bundhævning på 10 cm i det nye regulativ kan ifølge klageren ikke accepteres, da klagers dræn allerede ligger under den nuværende bundhøjde.
Slagelse Kommune vedtog den 10. august 2016 et nyt regulativ for Maglemose Å, der erstatter et fællesregulativ fra 1991. Det nye regulativ ændrer vandløbets skikkelse fra geometrisk til teoretisk, baseret på opmålinger fra 2015 og de faktiske forhold efter motorvejsreguleringen. Kommunen har vurderet, at den teoretiske vandløbsbund er sænket med ca. 10 cm på de øverste 605 meter, og at ændringerne ikke har afvandingsmæssige konsekvenser for det samlede vandløbssystem.
Kommunen har oplyst, at det ikke har været muligt at finde dokumentation for den præcise regulering af Maglemose Å i forbindelse med etableringen af Vest-motorvejen i 1992-1993. Kommunen har dog foretaget vandspejlsberegninger, der viser en forbedret afvanding på den øverste strækning, men anerkender, at lodsejere kan opleve problemer ved ekstreme regnvejrshændelser.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Slagelse Kommunes afgørelse af 10. august 2016 om vedtagelse af nyt regulativ for Maglemose Å og hjemvist sagen til fornyet behandling hos førsteinstansen. Afgørelsen er truffet efter Vandløbsloven § 12, jf. Vandløbsloven § 80, stk. 1. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og .
Nævnet fandt, at regulativet for Maglemose Å er en
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.


Sagen omhandler Lolland Kommunes afgørelse af 7. september 2018 om isætning af stemmeplanker i et reguleringsbygværk i Hunse Å. Formålet med isætningen er at regulere vandstanden i Maribo Søndersø og Nørre Sø, som er offentlige vandløb og en del af Natura 2000-område nr. 177.
I 1997 blev der etableret et afløbsbygværk i Hunse Å med det formål at fastholde en vandstand på kote 8,72 DVR90 i Nørresø. Det viste sig dog, at bygværket ikke kunne opretholde den ønskede vandstand, da overfaldskanten var for lav, og indløbet til omløbsstryget var for stort. Som en løsning blev der opsat 10 cm høje planker for at forhøje overløbskanten og minimere indløbet til omløbsstryget.
En ny arbejdsgruppe med repræsentanter for en lang række organisationer og kommuner skal pege på en mulig løsning for Tange Sø. Vandmiljøet omkring søen er påvirket af spærringen ved Tangeværket.
Endnu en milepæl er nået i Den Grønne Trepart. De grundlæggende principper for en ny reguleringsmodel er landet i en ny delaftale med partierne bag trepartsaftalen fra 2024.
Det tidligere Storstrøms Amt udarbejdede i 2002 en betjeningsvejledning for opsætning og nedtagning af stemmeplankerne. Lolland Kommune traf i 2011 en afgørelse om, at isætning af plankerne var i henhold til reguleringstilladelsen fra 1997. Denne afgørelse blev dog ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet på grund af inkompetent myndighed.
I 2015 traf Lolland Kommune en ny afgørelse, som igen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet hjemviste sagen i 2017, da isætning af stemmeplankerne blev betragtet som en ændring af driftsforholdene, der krævede en tilladelse efter Vandløbslovens § 48.
Lolland Kommune traf den 7. september 2018 afgørelse om at tillade isætning af 10 cm høje planker i udløbsbygværket fra Nørresø til Hunse Å. Afgørelsen er truffet efter Vandløbslovens § 48 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. Den nye betjeningsvejledning forventes at sænke den gennemsnitlige vandstand i Søndersø med ca. 2 cm i forhold til hidtidig praksis. Kommunen vurderede, baseret på Orbicons konsekvensvurdering, at denne ændring ikke ville skade Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 5. oktober 2018. Klager anførte navnlig, at:
Lolland Kommune fastholdt, at den gennemsnitlige sænkning af vandstanden ikke ville have negative konsekvenser for Natura 2000-området, og at sagen drejede sig om en lovliggørelse af at holde på vandet om sommeren for at sikre en stabil vandstand.

Slagelse Kommune traf den 15. februar 2016 afgørelse om tilladelse til et vådområdeprojekt i Tude Ådal. Projektet, der e...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes afgørelse ...
Læs mere